|























| |
| |
SØNDERJYLLANDS AMTS
PSYKIATRIOPLYSNING
Kognitiv terapi i praksis
Vejledning om
DEPRESSIONSBEHANDLING
Depression i almen praksis
ÅBEN TELEFON RÅDGIVNING -
SPISEFORSTYRRELSER
TABU

På Rehabiliteringscenter for Torturofre - Jylland (RCT-Jylland)
er oparbejdet
over 15 års erfaring med behandling af
skader efter tortur. Mange af de personer,
der har været i behandling har været så
hårdt medtagne, at udsigterne til at blive
symptomerne helt kvit har været
urealistiske. Til gengæld har langt de fleste
kunnet opnå bedre funktion fysisk,
psykisk og socialt
-
Hvad sker der med en, når man oplever en alvorlig ulykke eller en
voldsom begivenhed?
Hvornår har man brug
for krisehjælp, og hvad går den ud på?
- Psykolog Anders
Korsgaard Christensen, forklarer hvad kriseterapi går ud på.
(Før musen over teksten!)
|
|
Link til egen hjemmeside om
krop/psyke/filosofi |
|
E-psyk(ny side ) |
|
Psykiatrifonden |
 |
| |
|
PSYKNET |
|
Spørg psykologen!! |
|
Psykiatrisk videnscenter |
|
Om psykofarmaka(medicin) |
|
Landsforeningen SIND |
|
Samfundsind |
|
Livslinien |
|
THE PSYCH.COM |
|
Psykologi på Netttet |
|
Børnepsykologisk rådgivning |
|
Depression(netdoktor) |
|
DEPRESSION(Psykiatrifondens
information)
DEPNET(om depression) |
| |
|
Sundhedsministeriet om
Psykiatri |
|
Psykiatri i Helse |
|
Videnscenter om AUTISME |
|
MENTALHELP |
|
Links fra
Karolinska(Sverige) |
|
Hamilton Depression Rating Skala
| 1. Nedsat stemningsleje(0-4) |
__________ |
| 2. Skyldfølelse og selvbebrejdelser (0-4) |
__________ |
| 3. Suicidale impulser (0-4) |
__________ |
| 4. Indsovningsbesvær (0-2) |
__________ |
| 5. Afbrudt søvn (0-2) |
__________ |
| 6. Tidlig morgenvågning (0-2) |
__________ |
| 7. Arbejde og interesser (0-4) |
__________ |
| 8. Hæmning (0-4) |
__________ |
| 9. Agitation (0-4) |
__________ |
| 10. Angst, psykiske komponenter (0-4) |
__________ |
| 11. Angst, somatiske komponenter (0-4) |
__________ |
| 12. Gastrointestinale symptomer (0-2) |
__________ |
| 13. Somatiske symptomer generelt (0-2) |
__________ |
| 14. Seksuel interesse (0-2) |
__________ |
| 15. Hypokondri (0-4) |
__________ |
| 16. Manglende sygdomsindsigt (0-2) |
__________ |
| 17. Vægttab (0-2) |
__________ |
Total
score Sum
8 - 12:
let depression
13 - 17: moderat depression
>= 18: svær depression
Generelle Bemærkninger
Skalaen består af 17 items,
der kan være tilstede ved det depressive tilstandsbillede. Skalaen
er objektiv i den forstand, at det er den
observerende person - og ikke patienten - der vurderer. Ved
vurdering af tilstedeværelse og styrke af de enkelte items skal
undersøgeren
foretage sit skøn af patientens tilstand på
undersøgelsestidspunktet. Nogle items er imidlertid mindre egnede
til at blive bedømt ved "her
og nu" vurdering, f.eks. sådanne items som vægttab og
søvnforstyrrelser. I disse tilfælde må man foretage sit skøn af
tilstanden i de sidste 3 dage op til interviewet.
Søvnforstyrrelserne vurderes uafhængigt af eventuel
hypnotisk/sedativ behandling. Selve interviewets varighed bør ikke
overstige en halv time.
Af hensyn til eventuel døgnvariation i tilstanden bør undersøgelsen
altid foregå på et fikseret tidspunkt, f.eks. mellem kl. 08.00 og
kl. 09.30.
Skalaen er således
kvantitativ, da den er konstrueret til alene at udtale sig om
sværhedsgraden af det aktuelle tilstandsbillede.
Ved de enkelte items gælder det, at hver pointsats (trinhøjde)
indeholder de trinlavere værdier. F.eks. indeholder score 3 også 1
og 2.
Hvis et item ikke er tilstede scores 0. Den følgende definitinsliste
angiver for hvert item nogle retningslinier for gradering.
1. Nedsat Stemningsleje
Dette item dækker såvel den verbale som den nonverbale
tilkendegivelse af patientens oplevelse af tristhed, nedtrykthed,
modløshed, håbløshed og hjælpeløshed.
0. Neutralt stemningsleje.
1. Hvis patienten kun på direkte udspørgen tilkendegiver, at han er
mere modløs og trist end normalt.
2. Når patienten spontant tilkendegiver at være mere modløs og trist
end normalt.
3. Når patienten yderligere non-verbalt viser tegn på nedsat
stemningsleje f.eks. gennem grådtendens eller direkte gråd,
ansigtsfraven bleg og ufrisk med f.eks. panderynker, usikker
stemmeføring o.s.v.
4. Når patientens verbale ytringer om modløshed og hjælpeløshed
eller de non-verbale ytringer farver interviewet, idet de ikke lader
sig
aflede. Herunder også dette, at patienten angiver, at stemningslejet
"slår over i" en for ham fremmed oplevelse af, at han ikke længere
kan give udtryk for sine depressive følelser, f.eks. gennem gråd.
2. Selvbeherskelser og Skyldfølelse0
0. Ingen selvbebrejdelse eller skyldfølelse.
1. Hvis der forekommer vage selvbebrejdelser, f.eks. om ikke at slå
til, eller om at have svigtet. 2. Når selvbebrejdelser eller
skyldfølelse er mere tydeligt tilstede.
3. Når patienten plages af svær skyldfølelse. Patienten vil ofte
give udtryk for, at han føler, at den aktuelle lidelse er en form
for straf. Sålænge patienten på det intellektuelle plan kan
korrigeres herfor, scores 3. 4. Når skyldfølelsen urokkeligt
fastholdes selv efter forsøg på korrektion, således at der er tale
om en vrangforestilling.
3. Suicidale Impulser
0 : Ingen suicidale impulser.
1 : Hvis patienten føler, at livet ikke er værd at leve, men uden
ønske om at dø.
2 : Når patienten har ønske om at dø, men ikke planer om at berøve
sig livet.
3 : Når patienten fremsætter planer om at begå selvmord.
4 : Når patienten inden for dagene op til undersøgelsestidspunktet
har har forsøgt at begå selvmord.
4. Insovningsbesvær
0 : Intet indsovningsbesvær.
1 : Når patienten en enkelt gang eller to gennem de sidste tre dage
har haft indsovningsbesvær.
2 : Når patienten konstant gennem de tre sidste dage har haft
indsovningsbesvær.
5. Afbrudt søvn
Herved forstås, at patienten en eller flere gange i nattens løb
vågner for atter at falde i søvn.
0 : Ingen afbrudt søvn.
1 : Ved lejlighedsvis optræden.
2 : Ved regelmæssig optræden.
6. Tidlig Morgenvågnen
Herved forstås, at patienten vågner tidligt om morgenen og ikke kan
falde i søvn igen.
0 : Ingen tidlig morgenvågning.
1 : Ved lejlighedsvis optræden.
2 : Ved regelmæssig optræden.
7. Arbejde og interesser
Herved forstås både performance og motivation. Især for
hjemmearbejdende kvinders vedkommende kan dette item være vanskeligt
at vvurdere, da denne patientgruppe ofte er mindre tilbøjelig til at
anføre, når de har besvær med at udføre det huslige arbejde, idet de
bruger omskrivninger, f.eks. "har taget lettere på tingene i den
sidste tid".
0 : Vanlig arbejdsaktivitet og vanlige interesser.
1 : Ved følelsen af insufficiens i forbindelse med daglige
aktiviteter.
2 : Når patienten har manglende motivation til at beskæftige sig med
daglige aktiviteter.
3 : Når patienten er meget længere om at udføre de daglige
aktiviteter. Under indlæggelsen, hvis patienten tilbringer under 3
timer om dagen med tilbudte aktiviteter.
4 : Når patienten er indlagt og ubeskæftiget i afdelingentrods
tilbudte aktiviteter. Herunder også, hvis patienten skal hjælpes med
de daglige fornødenheder.
8. Hæmning
Dette item omfatter ændringer i talens og tankegangens tempo og
ændringer i det motoriske tempo.
0 : Normal verbal aktivitet og normal motorisk aktivitet med adækvat
mimik.
1 : Ved let stivnet mimik eller let træghed i replik.
2 : Ved mere tydelig hæmning af motorik eller træghed i replik og
taletrang.
3 : Når interviewet er væsentligt forlænget på grund af den lange
latenstid og kortfattede besvarelser eller meget nedsat motorisk
tempo.
4 : Når det næsten er umuligt at gennemføre interviewet, respektiv
ved en motorisk hæmning til og omfattende stupor.
9. Agitation
0 : Ingen psykomotorisk agitation. Bevægelseshastighed, specielt
gestikulation vanlig.
1 : Ved let pillen, let urolig position i stolen, let kradsen i
håret.
2 : Ved mere urolig position i stolen, hændervriden o.s.v.
3 : Hvis patienten er meget urolig, f.eks. må op at stå nogle gange
under interviewet.
4 : Hvis patienten går rundt i undersøgelsesstuen således, at
interviewet foregår med patienten gående omkring.
10. Angst, Psykisk
Omfatter manglende evne til at slappe af, irritabilitet, bekymring
over bagateller, frygt, panik.
0 : Når patienten er hverken mere eller mindre anspændt og
selvusikker end vanligt.
1 : Ved lette former.
2 : Ved modreate former.
3 : Ved sværere former.
4 : Når tilstandsbilledet helt domineres heraf.
11. Angst, Somatisk
Omfatter de fysiologiske angstmanifestationsformer : gastro-
intestinalt ("sommerfugle" i maven, diarre, mavekrampe).
Kardiovaskulært (palpitationer). Respiratorisk (hyperventilation).
Indeholder også : Øget svedtendens, rysten på hænderne, "indre uro"
og mundtørhed.
0 : Når patienten er hverken mere eller mindre optaget af somatisk
angstoplevelse end vanligt.
1 : Ved lettere former.
2 : Ved moderate former.
3 : Ved sværere former.
4 : Når tilstandsbilledet helt er domineret heraf.
12. Gastrointestinale Symptomer
0 : Vanlig appetit og tarmfunktion.
1 : Ved lettere appetitnedsættelse eller tyngdefornemmelse i abdomen.
2 : Ved sværere appetitnedsættelse (f.eks. hvis patienten hyppigt
skal nødes til at spise) og/eller ved nedsat tarmfunktion, evt. med
krav
om laxantia.
13. Somatiske symptomer, generelt
Dette item omfatter ikke alene diffuse fænomener som
tyngdefornemmelse eller trykken i lænd, ryg, nakke og hovedregion,
men også træthed eller let trættelighed.
0 : Når patienten er hverken mere eller mindre træt eller
smerteoptaget end vanligt.
1 : Ved lettere tilfælde.
2 : Ved sværere tilfælde.
14. Seksuel Interesse
Omfatter nedsat seksuel lyst og tilfredsstillelse. Der sammenlignes
generelt med forholdene gennem det sidste år forud for aktuelle
episode.
0 : Hvis symptomet ikke er tilstede eller ikke er forsøgt bedømt.
1 : Ved lettere tilfælde.
2 : Ved sværere tilfælde.
15. Hypokondri
Omfatter øget optagethed af legemstilstanden.
0 : Vanlig optagethed af legemstilstanden.
1 : Ved let eller tvivlsom optagethed af legemstilstanden.
2 : Ved udtalt bekymring over legemstilstanden.
3 : Hvis patienten er overbevist om at fejle noget somatisk, som kan
forklare det aktuelle tilstandsbillede.
4 : Når symptombeskrivelsen har paranoid karakter og således ikke
lader sig korrigere.
16. Manglende Sygdomsindsigt
0 : Erkender at være deprimeret eller nylig at have været det.
1 : Hvis patienten føler sin depressive tilstand som sekundær til
dårlig ernæring, infektion, overanstrengelse, dårlige klimatiske
forhold o.s.v.
2 : Hvis patienten nægter at være deprimeret, mens dette er helt
klart for intervieweren.
17. Vægttab
a : Ved første vurdering af patienten efter indlæggelsen omfatter
dette item vægttab i forbindelse med aktuelle sygdomsperiode.
0 : Intet vægttab.
1 : Ved tvivlsomt vægttab
2 : Ved sikkert vægttab, mindst 2 kg.
b : Ved de ugentlige vurderinger.
0 : Hvis vægttabet ligger mellem 1/2 og 1 kg. per uge.
1 : Hvis vægttabet er over 1 - 2 kg. per uge.
2 : Hvis vægttabet er over 2 kg. per uge.
REFERENCER
M. Hamilton, Brit. J. Soc. Psychol. 1967; 6 : 278 - 296.
P. Bech et al., Acta Psychiatr. Scand. 1975; 51 : 161 - 170.
Referenceprogram for depressionsbehandling
En depressionstilstand, som den defineres i ICD-10,
fordrer at der gennem 14 dage har været mindst fire af
de nævnte symptomer i generende og vedvarende grad,
heraf mindst 2 kernesymptomer.
Sværhedsgraden afgøres af antallet og intensiteten af
symptomerne og hviler bedst på et klinisk skøn ud fra
det kendskab, man i forvejen har til personen.
En vejledende
bedømmelse kan også opnås ved hjælp af Hamiltons
depressionsskala som giver et talmæssigt udtryk for
sværhedsgraden
|
|
|
|
| |
|
Introduktion
Depressioner en sygdom der rammer op mod 15 % af befolkningen på
et tidspunkt af deres liv. Sygdommen har en tendens til at
recidivere.
Der er en stor arvelighed i sygdommen. Specielt ved den / de
første episoder er psykosociale belastninger af betydning ved
udvikling af den depressive tilstand. I mange tilfælde bliver
depressionerne ikke diagnosticeret og derfor heller ikke
behandlet. Det antages at de fleste selvmord foretages på grund
af depressiv tilstand.
Diagnosticeres tilstanden er der gode behandlingsmuligheder.
Afgrænsning af sygdommen
De
diagnostiske kriterier for depression (ICD-10) er:
Mindst 2 af følgende depressive kernesymptomer:
- nedtrykthed
- nedsat lyst eller interesse
- nedsat energi eller øget trætbarhed
Mindst 2 af følgende depressive ledsagesymptomer:
- nedsat selvtillid eller selvfølelse
- selvbebrejdelser eller skyldfølelse
- tanker om død eller selvmord
- tænke- eller koncentrationsbesvær
- agitation eller hæmning
- søvnforstyrrelser
- appetit eller vægtændring
Depressioner kan inddeles i:
| Unipolære depressioner: |
Der forekommer kun depressioner |
| Bipolære depressioner: |
Der forekommer både
depressioner og manier |
| Dysthymi: |
En kronisk forstemningstilstand
af depressiv type af flere års varighed, men som ikke er
tilstrækkelig udtalt eller med individuelle episoder af
tilstrækkelig varighed til at berettige diagnosen periodisk
depression af svær, moderat eller let grad. |
Diagnostiske kriterier for vinterdepression:
- Tre eller flere episoder med depression , der begynder
indenfor samme 90 dages periode hvert år.
- Remissionen forekommer også indenfor en bestemt 90 dages
episode hvert år.
- Sæsonafhængige episoder overgår klart ikke-sæsonafhængige
episoder
|
|
|
|
Hvad er supervision?
Supervision er en metode, som i form af samtale
bringer en person eller en gruppe til selv at finde en løsningsmodel
for et problem.
Supervision kan være fagligt og / eller
personligt udviklende, alt efter hvad der aftales i kontrakten
mellem supervisor og supervisent.
I supervisionen fokuseres der på løsninger og
ressourcer frem for begrænsninger.
Alle involverede personer har tavshedspligt,
hvorfor supervision er et trygt forum med mulighed
for kreativitet og udvikling.
Den faglige supervision:
 | består af en supervisor og en eller flere supervisenter (fagpersoner).
|
 | kan omhandle alt fra konkrete sager, strukturelle problemer,
gruppeprocesser m.v. alt efter hvad der aftales i kontrakten. |
 | er et forum hvor
fagpersoner kan finde ressourcer til at løse problemer i
relation til arbejdet. Supervision kan således forebygge
stress og udbrændthed. |
 | er en støtte til at det faglige arbejde bliver løst optimalt i
forhold til fagpersonens ressourcer og
er således en tryghed for, og beskyttelse af, såvel fagpersonen,
som dennes klienter. |
 | er et forum hvor
fagpersoner kan hente ny energi og opdage gemte ressourcer
og fornyet kreativitet. |
 | er ressourceudvikling i mere bred betydning, idet de nye
løsningsmodeller og ideer ofte vil inspirere personen ind i det
private felt også. |
En stor del af den nyere
forskning omkring læring har fokus på refleksionens betydning for
læring. Det betyder, at det synes
meget centralt at understøtte refleksionsprocessen som forud-
sætning for læring og udvikling.
Samtidig er der i høj grad
behov for at tilrettelægge efteruddannelse
så den ligger i direkte tilknytning til arbejdspladsen og arbejdets
art.
Supervision er
en styret refleksionsproces,
hvor en erfaren konsulent er processtyrer i forhold til leder, team
eller medarbejdergruppe. Supervisionens ramme og forudsætninger samt
etiske grundlag aftales forud for supervisionsforløbet ligesom
den enkelte supervisant selv
opstiller de temaer og felter der ønskes supervision i forhold til.
Supervision kan ses som
en læreproces med
meget konkret udgangspunkt i besværlige og evt. modsætningsfyldte
opgaver fra hverdagen. Den styrede refleksionsproces udgør såvel en
fælles gæringsproces for kollegagruppen som
en individuel faglig og per-
sonlig erkendelsesproces.
Opkvalificeringen sker således konkret
som ny inspiration i forhold til at takle vanskelige situationer og
opgaver.
|
|
|
|
|
FREUD |
| |
|
JUNG |
 |
|
LPD-INFO(MED bl.a.
PSYKIATRILOVEN)
|
|
Museet Psykiatrisk Hospital
i Aarhus |
|
 |
| |
|
Overtaci |
|
Private organisationer, foreninger, bevægelser mm.
Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark
http://www.lpd-info.dk/
Galebevægelsen
http://home6.inet.tele.dk/mlr/madmov/
Landsforeningen Bedre psykiatri
http://www.bedrepsykiatri.dk
Landsforeningen SIND
http://www.sind.dk/index2.html
Depressionsforeningen
http://www.netdoktor.dk/patientforeninger/Fakta/depressionsforeningen.htm
Landsforeningen Centrum for mennesker med spiseforstyrrelser
http://www.spiseforstyrrelser.dk
Spiserøret
http://www.images.dk/~ulrikp
Forening for spiseforstyrrede og deres pårørende
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
(LAP)
http://www.lap.dk
OCD-foreningen
http://www.oced-foreningen.dk
Patientforening for personer, der lider af tvangstanker og tvangshandlinger.
Information, rådgivning mm.
SamfundSind
Landsdækkende informationsinitiativ om sindslidende i samfundet.
http://www.samfundsind.dk/
Livslinien
Livslinien er en telefonlinie for selvmordstruede, pårørende og efterladte.
Åbningstid: alle ugens dage, kl.: 16.00 til 23.00. Tlf.: 70 201 201
http://www.livslinien.dk/
Videnscentre, fonde, projekter mv.
Videnscenter for Socialpsykiatri
http://www.socialpsykiatri.dk/
CASA - DK
http://www.casa-analyse.dk
Forskningscenter for alternativ samfundsanalyse, herunder analyser og
evalueringer af socialpolitiske foranstaltninger. Man kan se rapporter i fuld
tekst, samt projektlister.
Projekt Udenfor
http://www.udenfor.dk
Institut for socialt og socialpsykiatrisk arbejde blandt udstødte og
hjemløse. Man kan følge projekter og kommende konferencer.Unik på området
socialpsykiatri og hjemløse.
PsykiatriFonden
http://www.psykiatrifonden.dk
Har blandt andet til formål at informere befokningen om psykiske lidelser.
Indeholder meget grundig information om psykiske lidelser. Man kan læse alle
temaartikler fra bladet Psykiatri Information samt læse referater fra Psykiatri
Fondens Forlag.
Psykiatrisk Videnscenter/PsykInfo
http://www.aaa.dk/psyk-viden/
Består af fire underafdelinger, Psyk-Info (psykiatrisk informationscenter for
patienter og pårørende), Psyk-Info´s
forlag, Patientbiblioteket samt Forskningsbiblioteket. Indeholder information om
bibliotekerne samt oplysninger om bøger og tidsskrifter fra forlaget med
mulighed for on-line bestilling.
Socialt Udviklingscenter
http://www.sus-net.dk
Socialt Udviklingscenter er en forening, der løser opgaver i forhold til
socialt sårbare grupper. På deres hjemmeside vil man kunne finde en udbygget
kalender med beskrivelse af de enkelte arrangementer, beskrivelser af
igangværende og afsluttede projekter samt en række psykiatri links.
Det offentlige
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
http://www.sum.dk/organ/7.htm
Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Afd. for Biologisk Psykiatri
http://www.biolpsych.suite.dk/frame/department_dk.htm
Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71.
http://www.folketinget.dk/
Love mm.
Grundloven
http://hjem.get2net.dk/rasmussens/grundloven.html
Retsinformation
http://www.retsinfo.dk/
Litteratur
Netdoktor's Tema-Overblik om angst, depression og psykiske lidelser.
Overblik over alle artikler om angst, depression og psykiske problemer i
Netdoktor.dk på kryds og tværs af de traditionelle sektioner.
http://www.netdoktor.dk/tema/angst.htm
Outsideren Tidsskrift.
http://www.outsideren.dk/home2.html
Socialpsykiatri - DK
http://www.socialpsykiatri.dk
Udgives af Videnscenter for Socialpsykiatri. På deres hjemmeside er der
muligheder for at læse temaartikler i fuld tekst.
Psykiatrisk Forskningsbibliotek DK
http://www.aaa.dk/psyk-viden/
Man kan se nyhedsbrev og nye titler. Man kan også se hvilke muligheder og
hvilken service i form af database og CD-Rom søgninger biblioteket tilbyder.
Udenlandske links
Psychiatry On-line - ENG
http://www.priory.com/psych.htm
Mulighed for at læse artikler, deltage i on-line diskussions forum samt læse
rapporter og nyheder. Derudover lang
række af links og mulighed for at se steder der har med psykiatri at gøre over
det meste af verden.
Psychiatric Library - ENG
http://www.iop.bpmf.ac.uk/home/depts/library/ment.htm
Psykiatrisk bibliotek under Kings College University of London. Giver
muligheder for at finde forskellige informationer, lister af links, søge online
samt adgang til forskellige guides.
|