Startside
Akutte infektioner
Allergitestning
Antabus
Antikoagulation
Blodtrykssygdom
Børnevaccination
Diætrådgivning
Depression
Demens
Lungesygdomme
KOL
Reversibiltetstest
Astma
Peakflow
Medicin
Rygeafvænning
Såromlægning
Tympanometri
Helbredsundersøgelser
Urinvejsinfektion
Injektioner
DIABETES

 

Diagnostik og behandling af KOL i almen praksis


Definition

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er karakteriseret ved vedvarende, oftest irreversibel, obstruktiv lungefunktionsnedsættelse som følge af permanent forsnævring af de små luftveje og/eller emfysem. Sygdommen er kronisk progredierende førende til udtalt morbiditet og mortalitet. 85 – 90% af alle tilfælde skyldes tobaksrygning.


Diagnose, udredning og klassifikation

Diagnosen stilles på baggrund af ryge- og erhvervsanamnese, symptomer og spirometri (måling af FEV1 og FVC – Peakflow er ikke velegnet) eventuelt suppleret med reversibilitetstest (se figur). Endvidere udføres:

bulletRøntgen af thorax
bulletVed svær KOL tillige saturationsmåling eller arteriel blodgasanalyse
bulletEfter skøn tillige: EKG, hæmatokrit, S-alfa-1-antitrypsin, eosinofiltal
bulletHenvisning til specialafdeling ved tvivl om diagnosen eller mistanke om anden sygdom

KOL vejledning


Bronkodilatator reversibilitets test

Efter første spirometri inhaleres ß2-agonist (fx terbutalin 2 mg eller salbutamol 1 mg) eventuelt i kombination med korttidsvirkende antikolinergikum (ipratropium 80 µg). Spirometri gentages efter 30-60 min.


Glukokortikoid reversibilitets test

Bør kun gennemføres i stabil fase, da behandling i akut fase giver falsk positivt resultat. Spirometri før og efter 10-14 dages behandling med 30 – 37 1/2 mg prednisolon pr. dag. Behandlingen kan seponeres uden aftrapning.

 

 

KOL sværhedsgrad*  FEV1 (% af forventet) Symptomer og fund
Mild > 80% Tobakshoste

Ingen eller let åndenød ved anstrengelse

Moderat 50-79% Åndenød ved lettere anstrengelse

Hoste ± expectoration

Svær 30-49% Åndenød ved meget beskeden anstrengelse

Hoste ofte med expectoration

Tøndeformet thorax, cyanose, polycytæmi, perifere ødemer

Meget svær < 30% Åndenød i hvile

Hoste med expectoration

Kronisk respirationsinsufficiens (lavt PaO2 og/eller højt PaCO2)

Tøndeformet thorax, cyanose, polycytæmi, perifere ødemer

* GOLD-Guidelines 2004

 


Differentialdiagnoser

Hyppige

Astma, hjerteinsufficiens eller tumor pulm.


Sjældne

Trakealstenose, bronkieektasier, sarcoidose, cystisk fibrose, ciliedyskinesi eller bronchiolitis obliterans.


Behandling af KOL i stabil fase

bulletTobaksophør, som er den eneste behandling der kan bremse sygdomsprogressionen!
bulletFysisk træning/motion 3 gange om ugen
bulletVægttab ved overvægt. Optimal ernæring ved undervægt
bulletInfluenzavaccination årligt
bulletPneumokok vaccination bør overvejes, men effekten ved KOL er dårligt dokumenteret
bulletHenvisning til KOL rehabilitering (ved moderat eller svær KOL)
bulletOvervej osteoporoseprofylakse (kalk + vitamin D).


Farmakologisk behandling

Basisbehandling er inhalation med korttidsvirkende ß2-agonister og/eller antikolinergikum, men andre lægemidler kan forsøges.

 

      Hjemme O2 behandling 

ved PaO2<7,3 kPa

(ved cor pulmonale PaO2 <8,0 kPa)

    Inhalationssteroid

Kun ved > 1 exacerbation pr. år 1000-1600 µg døgn 

  Langtidsvirkende bronkodilator (ß2-agonist eller tiotropium*):

Ved fortsatte symptomer  

  Korttidsvirkende bronkodilatorer i kombination

 Fast 4-6 gange daglig + pn.

Korttidsvirkende bronkodilator (ipratropium* eller ß2-agonist)

 pn.

Mild KOL Moderat KOL Svær KOL Meget svær KOL

 

* Kort- og langtidsvirkende antikolinergika (ipratropium og tiotropium) bør ikke ordineres samtidig. Salmeterol doser over 50 µg x 2 synes ikke forbundet med større effekt, og kan ikke anbefales.

 

Effekten af hvert enkelt lægemiddel bør evalueres, og behandlingen bør seponeres, hvis der ikke er opnået subjektivirkning indenfor 3-6 måneder.

 

Komb. af langtidsvirkende ß2-agonist + Inhalationssteroid Kun ed FEV1 < 50% + mere end 1 exacerbation per år + dyspnø
Leukotrienantagonister Skal ikke anvendes. Dokumenteret virkningsløs ved KOL
Peroral ß2-agonist Kan forsøges, men inhalation foretrækkes
Theofyllin Kan forsøges, men beskeden effekt/mange bivirkninger. Ikke 1. valg
N-Acetylcystein Kan overvejes ved > 5 exacerbationer pr. år. 20% reduktion hos patienter som ikke får inhalationssteroid
Influenzabehandling Sparer ca. 1 sygedag hos raske, men har ingen effekt hos KOL-patienter

 

 


Indlæggelse

Indlæggelse bør overvejes ved habituelt svær KOL, hvis patienten er i O2 behandling, er immobiliseret eller ikke kan sove/spise pga. exacerbationen, ved manglende effekt af ambulant behandling, pneumoni, tegn på komplicerende sygdom (fx iskæmisk eller kongesti hjertesygdom), konfusion, udtrættet patient samt respirationsfrekvens > 25, puls > 120.


Lungetransplantation eller volumenreducerende kirurgi

Livstruende KOL i svær grad (FEV1 < 0,8 l, 6 min gangdistance < 400 m, PaO2 < 8,5 kPa) eller lokaliseret emfysem hos yngre. Henvisning til lungemedicinsk specialafdeling.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi
Steffen Thirstrup & Peter Lange
Juni 2005