Såromlægning

SÅRALGORITMEN: Introduktion og kommentarer

Hjemmeside om SÅR

Diagnosenøgle

Dansk Selskab For Sårheling

Sårtype	Lokalisation	Udseende	Anamnese	Sensibilitet	Fodpuls	Ødem	Smerte
Neuropatisk	Planta pedis samt lat. fodrande.	Dybe små sår med granulationsvæv. Evt. knogle i bunden af såret.	Kort: Dage til uger.	Ophævet	Ofte	÷	Ikke i relation til såret. Evt. neuropatismerter!
Venøst	Forsiden af crus samt malleolerne (specielt den mediale).	Overfladiske, fugtige med granulationsvæv og fibrin. Større end de øvrige sår. Hyperpigmentering. Eksem.	Lang: Måneder til år.	Bevaret	+ Kan være svær at palp. gundet ødem.	+++	Sjældent, men evt. uro.
Arterielt	Fod, tæer, malleoler.	Blege, små, afgrænsede. Indhold af henflydende eller sort nekrose. Ingen granulationsvæv.	Kort: Uger til måneder.	Neuropati ved svær iskæmi.	÷	(+) pga. den hængende fod!	+++ Hvilesmerter i såret. Lindres ved hængende fod.
Immunologisk	Laterale fodrande, fodryg samt crus. Ofte symmetri.	Udstansede sædvanligvis mindre end venøse sår, evt. højrøde med blålige sårrande.	Kort: Dage til uger.	Bevaret	+	(+)	++++ Stærke sårsmerter.

Baggrund og Behandlingsstrategi

Dansk Selskab For Sårheling

	Neuropatisk	Venøst	Arterielt	Immunologisk
Baggrund	Diabetes Alkoholisme	Varicer Dyb Venøs Trombose	Arteriosklerose Diabetes	Medicin Neoplasme Infektion
Behandling Lægen	Tegn skabelon af fødderne. Kan skabelonen ligge frit i skoen? Aflastning i åben sandal til sårheling. Henv. til skokontrol og evt. skoindlæg hos diabeteskyndig fodteraput.	Henv. til venescanning (Doppler) mhp. venøs insufficiens. Ved isoleret superficiel insuff., henv. til variceoperation. Rp. kompression!	Kontrol af distale blodtryk. Ved tåtryk < 50 eller ankeltryk < 70 eller hvis såret ikke heler, da henv. til karkirurg. Aflastning i brede sko/sandal for at beskytte den vulnerable fod.	Generel objektiv undersøgelse, medicingennemgang. Henv. til sårcenter, rheumatolog eller dermatolog mhp. immunosuppressiv behandling.
Sygeplejersken	Sårskift x 2-4 ugentligt. Ikke okklusiv bandage.	Kompression fra tå til knæ. Forbinding med stor sugeevne ved væskende sår (alginat, hydrofiber, skumbandage). Beskyt sårkanterne mod maceration.	Sårskift x 2-4 ugentligt. Ikke okklusiv bandage. Tørre nekroser holdes tørre.	Sårskift kræver ofte forudgående analgetika. Såret holdes fugtigt. Kompression i det omfang patienten kan udholde det.
Antibiotika	Ved diabetes: Penicilinasestabilt penicillin dicloxacillin). Ved rød fod (absces) henv. til sårcenter eller ort.kir.afd.	Kun ved hæm. strep.: V-penicillin i komb. med penicilinasestabilt penicillin (dicloxacillin).	Evt. profylaktisk penicilinasestabilt penicillin (dicloxacillin) specielt ved fugtige sår.	Kun ved streptococinfektion: V-penicillin i komb. med penicilinasestabilt penicillin (dicloxacillin).

Sårbehandlingen

Dansk Selskab For Sårheling

	Behandling	Sårskiftningsfrekvens	Kompression
Nekrotisk sår	Kirurgisk revision med kniv, saks, pincet. Vask med sæbe og vandhanevand. Hydrogeler kan anvendes til at opløse mindre nekroser.	Skiftes initialt dagligt/hver anden dag.	Undgå kompressionsbandage.
Inficeret sår	Vask med sæbe og vandhanevand. Sølv, kulholdig eller hydrofiberbandage. Anvend ikke antibiotikaholdige salver, men evt. desinficerende produkt!	Skiftes initialt dagligt/hver anden dag.	Gerne kompressionsbandage.
Væskende sår	Vask med sæbe og vandhanevand. Stærkt sugende produkt evt. alginat/hydrofiber. For at undgå maceration af sårkanter: zinksalve eller film.	Skiftes initialt dagligt/hver anden dag afhængig af sekretmængde og gennemsivning af bandage.	Tilrådes kompressionsbandage.
Granulerende sår	Vask med vandhanevand (Sæbe ej nødvendig). Såret holdes fugtig f.eks. under skumbandage.	Skiftes efter behov, men minimum x 1 ugentligt.	Gerne kompressionsbandage