|























| |
Urinvejsinfektion
Urinvejsinfektion (UVI) - Diagnostik
| Diagnosticeringen af UVI i almen praksis sker ved
forskellige procedurer. Den mikroskopiske undersøgelse med anvendelse af
fasekontrast er den sikreste, billigste og hurtigste. |
|
Klinik
Symptomer på UVI er en hyppig henvendelsesårsag i almen praksis (2 -
5%). Optræder i alle aldersklasser, men er især hyppig hos kvinder i den
fertile alder. Den symptomatiske patient har et eller flere af følgende
symptomer: Pollakisuri, dysuri og trængninger.
Hos børn og gravide gør særlige forhold sig gældende -
se senere. |
Prøvetagning i klinikken:
Patienten får udleveret et engangsbæger samt en mundtlig og eventuelt
skriftlig instruktion i hvordan en midtstråleurin fremskaffes. Der er ingen
grund til forudgående afvask. Husk identifikation på engangsbægeret.
Undersøgelse skal foretages inden en time efter vandladningen. |
Prøvetagning i hjemmet:
Det er vigtigt at sikre sig en friskladt midtstråleurin i en til formålet
beregnet engangsbeholder med skruelåg. Tilfældig emballage (flasker, tomme
medicinglas og lignende) frarådes, da selv minimal forurening (incl.
sæberester) kan give anledning til et forkert analyseresultat. Undersøgelse
skal foretages inden for 1 time. |
Diagnostiske procedurer:
I almen praksis er flere af hinanden uafhængige metoder anvendelige:
-
Mikroskopi
Fasekontrastmikroskopi ved 400x forstørrelse af en friskladt
ucentrifugeret urin er den bedste metode til at påvise samtidig
signifikant forekomst af bakterier og inflammation i form af leucocytter.
Det vil sige: bakturi > 1 bakterie pr synsfelt, Pyuri >1
leucocyt pr synsfelt.
NB! Ingen leucocytter = ingen urinvejsinfektion.
-
Urinstix for nitrit og leucocytter hos den
symptomatiske patient
Nitrittest. Positiv nitrittest er ensbetydende med bakteriel
urinvejsinfektion.
Ca. 40% med urinvejsinfektion vil have negativ nitrittest (bakterier som
ikke omdanner nitrat til nitrit eller for kort inkubationstid i blæren -
morgenurin bør foretrækkes til undersøgelsen)
Leucocyttest. Negativ leucocyttest giver en sandsynlighed på <
10% for urinvejsinfektion.
Positiv leucocyttest giver en sandsynlighed på > 75% for urinvejsinfektion
(Positiv leucocyttest findes hos ca. 5% af 15 - 35 årige pga.
chlamydiaurethritis (og gonoré), samt ved falsk pyuri fra vagina, især hos
gravide eller ved vaginitis).
-
Kvantitativ dyrkning fra midtstråleurin hos den
symptomatiske patient (Dip slide).
Fund af >105 bakterier/ml urin giver en sandsynlighed på >
90% for urinvejsinfektion
Fund af <105 bakterier/ml urin giver en sandsynlighed på < 10%
for urinvejsinfektion
Urindyrkning har nu en begrænset plads ved ukompliceret UVI, men skal
anvendes hos gravide for at afsløre asymptomatisk bakturi og hos børn med
symptomer på UVI eller med feber af ukendt årsag (se nedenfor).
-
Resistensbestemmelse
Foretages altid ved komplicerede og recidiverende infektioner.
En positiv dip-slide eller en urinprøve fremsendt til Klinisk
mikrobiologisk afdeling på prøvetagningsdagen kan anbefales.
Resistensbestemmelse kan foretages i almen praksis, men kun efter
forudgående undervisning og instruktion.
|
|
Gravide
Hos gravide findes asymptomatisk eller symptomfattig bakturi hos ca. 3%.
Ca. 40% af disse vil udvikle pyelonefritis op mod terminen, hvis de ikke
undersøges og behandles forinden.
Kontroldyrkning
Foretages kun hos gravide samt hos spæde og småbørn, som er de eneste
grupper, hvor asymptomatisk bakturi har konsekvens.
Kateterbærere
Kan ikke behandles for bakturi med antibiotika, men skal om muligt have
kateteret fjernet. Kun behandling ved egentlige infektionssymptomer (feber
m.v.).
Ældre kvinder med asymptomatisk eller
symptomfattig bakturi evt. med lugtgener som hovedklage skal kun antibiotisk
behandles ved egentlige infektionssymptomer (feber m.v.) |
|
Børn og UVI
Ved mistanke om urinvejsinfektion hos spæde og mindre børn kan en
poseurin anvendes til at udelukke bakteriel urinvejsinfektion ved
samtidig negativ dyrkning, negativ nitrit- og leucocyttest. Yderligere
udredning bør foregå på sygehus. |
Urinvejsinfektion hos børn
|
1. Akut henvises:
 | højfebrile børn med kliniske tegn på UVI og |
 | alle børn under 2 år med kliniske tegn til UVI |
De akut henviste børn skal ikke være sat i behandling, og
urinprøve til dyrkning skal være en midtstråleurin efter grundig afvask. |
|
2. Hos egen læge undersøges og behandles:
 |
afebrile og subfebrile piger over 2 år med UVI |
Behandling bør kun iværksættes, hvis der er 2 enslydende
positive dyrkninger på midtstråleuriner efter grundig afvaskning.
Urinen kan undersøges på egen læges laboratorium. |
3. Over venteliste henvises:
 |
børn med gentagne urinvejsinfektioner |
På henvisningen ønskes beskrevet:
 |
tidligere tilfælde af UVI med oplysning om:
feber, dyrkningsfund og behandling samt hvor, hvordan og af hvem urinen er
taget |
 |
vandladningsanamnese |
|
| |
|
Diagnosen
Baseres på:
1. kliniske symptomer (se nedenfor)
2. urinundersøgelse for bakterier |
|
Man skelner mellem børn der har:
 |
Øvre UVI (pyelonephritis)
UVI der involverer nyreparenkymet kan medføre ardannelse, der i sjældne
tilfælde kan resultere i nedsat nyrevækst og/eller hypertension.
Symptomer er oftest: høj feber, påvirket almen tilstand,
mave/flanke smerter (over 5 år),eventuelt opkastninger.
Paraklinisk:leukocytose og høj CRP.
|
 |
Nedre UVI (cystitis)
Nedre UVI udgør ingen risiko for varig parenkymskade medmindre
infektionerne er en følge af funktionelle vandladningssforstyrrelser.
Symptomer: vandladningssymptomer( dys.-poli.-pollakisuri) uden/
eller med let feber. |
Hos børn < 2år bør UVI altid betragtes og behandles
som øvre UVI.
Der lægges vægt på udredning og behandling af vandladningsforstyrrelser (urge,
squatting, inkontinens og tømningsbesvær), mens MCU (miktionscystoureterografi)
kun udføres på bestemte indikationer og ikke, som før, rutinemæssigt. |
|
Prøvetagning:
 |
midtstråleurin opnået efter grundig afvask. Der skal
foreligge mindst 2 urinprøver |
 |
poseurin kan kun anvendes til at udelukke infektion |
 |
suprapubisk blærepunktur eller kateterisation kun på
Børneafdelingen |
 |
urinstix for leukocytter og nitrit er kun vejledende |
Både positiv og negativ stix skal altid følges op af
dyrkning ved mistanke om UVI. |
|
Behandling af UVI
Øvre UVI og UVI hos børn <2 år: Indlægges akut
børneafdelingen HS.
Såfremt diagnosen bekræftes :
Initialbehandling: gentamicin 6mg/kg/døgn i en dosis
Ampicillin 100mg/kg/ døgn fordelt i 3 doser
Behandling bør altid startes intravenøst. Skift til peroral
behandling kan ske efter 3-5 døgn afhængig af klinikken og CRP. Behandling
påbegyndes straks efter urin opsamling. Behandlingsvarighed ialt 10 dage. |
|
Nedre UVI (blærebetændelse):
Behandles alt i 5 dage med peroralt antibiotika valgt ud fra
resistens svar:
Sulfametizol 50 mg/kg/døgn p.o.delt i 2 doser i 5 dage,
eller
Trimopan 6 mg /kg/dg delt i 2-3 doser i 5 dage, eller
Nitrofurantoin 4 mg/kg/døgn delt i 2 doser i 5 dage.
Perorale ampicillin præparater er ikke længere det
foretrukne 1. valg pga. stigende resistens udvikling |
|
Profylakse ved recidiverende cystitter hos børn
Nitrofurantoin 1mg/kg eller
Trimopan 1mg/kg, gives i een daglig dosis til natten.
Profylaksen fortsættes indtil den diagnostiske udredning er afsluttet.
Yderligere suppleres med:
Grundig vandladningsanamnese:
 | skema over væskeindtag/vandladning føres i 3 dage |
 | vandladningsproblemer: inkontinens, urge, squatting,
tømningsbesvær |
 | afføringsmønster (tendens til obstipation ?) |
Herefter vejledning i regelmæssige toiletbesøg (faste
toilettider) og fuldstændig blæretømning samt alderssvarende
væskeindtagelse.
Obstipation bør behandles (faste toilettider,
sufficient væskeindtagelse, event. laksantia)
Rutinekontroller af urinprøver har ringe værdi. Alle børn og
forældre bør instrueres i at opsamle midtstråleurin til undersøgelse ved
symptomer på UVI.
Asymptomatisk bakteriuri hos piger i skolealderen skal
ikke behandles,
medmindre der er UVI i anamnesen eller vandladningsforstyrrelser. |
Undersøgelser:
 | Børn med pyelonefritter, UVI <2 år eller recidiverende UVI: udredes
altid med billeddiagnostisk undersøgelse. Foregår i børneafdelingens regi.
|
 | Børn med recidiverende cystitter og vandladningsproblemer: udredes
altid med ultralyd af nyrer samt residual urin bestemmelse, eventuelt
henvises til børneafdelingen.
|
 | Symptomer ved vandladningsproblemer:
- urge
- squatting
- inkontinens
- tømningsbesvær
|
 | Piger med 1-(2) cystitter og normal vandladning behøver ikke
udredning. |
|
|