NOGET OM DE MEST ALMINDELIGE LUNGESYDOMME
Vejledning om behandling af obstruktive lungesygdomme
Dansk Lungemedicinsk Selskab  |
|||
|
|
NOGLE ALMINDELIGE LUNGESYDOMME |
Vårdprogram för astma och KOL(Svensk)
Diagnostik og behandling af KOL i almen praksis
Definition
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er en sygdom
karakteriseret ved vedvarende, ofte irreversibel, luftvejsobstruktion som
følge af bronchitis chronica og/eller emphysema pulmonum.
Sygdommen er kronisk progredierende førende til udtalt morbiditet og
mortalitet.
85-90% af tilfældene skyldes tobaksrygning.
Diagnose og
klassifikation
Diagnosen stilles på baggrund af symptomer og spirometri (målin af FEV1
og FVC) med reversibilitets test.
Bemærk: Måling af peak-flow alene er ikke velegnet til diagnosticering af KOL!
Bronkolidator reversibilitets test:
Efter første spirometri inhaleres ß2-agonist alene (fx salbutamol 1
mg, terbutalin 2 mg eller fenoterol 0,2 mg) eventuelt i kombination med
antikolinergikum (ipratropium 80 µg). Spirometri gentaget efter 30 og
60 min afspejler effekten af hhv. ß2-agonist og
antikolinergikum.
Glukokortikoid reversibilitets test:
Spirometri før og efter 10-14 dages behandling med 30 – 37½ mg prednisolon pr.
dag. Behandlingen kan seponeres uden aftrapning.
| KOL Sværhedsgrad | FEV1 (% af forventet) | Symptomer og fund |
|
Mild |
60-80 |
Tobakshoste Ingen eller let åndenød |
|
Moderat |
40-59 |
Åndenød ved lettere anstrengelse Hoste ± expectoration Spredte ronchi ved auskultation |
|
Svær |
<40 |
Åndenød ved al bevægelse/i hvile Hvæsende/pibende respiration Hoste ofte med expectoration Tøndeformet thorax, cyanose, polycytæmi, perifere ødemer |
Udbredning:
 | Specifik anamnese inkl. tobaks- og erhvervs amnese |
| Spirometri og reversibilitets test som anført ovenfor |
| Rtg. Thorax |
| Ved svær KOL tillige arteriel blodgas analyse |
| Efter skøn tillige: EKG, hæmatokrit, S-alfa-1-antitrypsin, henvisning til specialafdeling |
Differentialdiagnoser:
| Hyppige: Astma, hjerteinsufficiens eller tumor pulm |
| Sjældne: Trakealstenose, bronkieektasier, sarcoidose, cystisk fibrose, ciliedyskinesi eller bronchiolitis obliterans |
Behandling
1. KOL i stabil fase
Tobaksophør
|
||||
| Farmakologisk behandling |
Mild |
Moderat |
Svær |
|
| Korttidsvirkende ß2-agonist |
p.n. |
|||
| Antikolinergikum |
p.n. |
|||
| Korttidsvirkende ß2-agonist + Antikolinergikum | + 4-6 dgl. + p.n. | |||
| Langtidsvirkende ß2-agonist |
Uafklaret, men kan forsøges |
|||
| Inhalationssteroid | Kun v/ FEV1 < 1,25 l | |||
| N-Acetylcystein | 20 % reduktion i exacerbationer ved kronisk anvendelse hos patienter med > 5 eksacerbationer pr. år | |||
| Theofyllin depottab | Sparsom klinisk effekt, men kan forsøges | |||
| Peroral ß2-agonist | Obsolet, men kan anvendes | |||
| Leukotrien antagonister |
Skal ikke anvendes med mindre patienten også har astma |
|||
| Antibiotika (forebyggende) |
Bør aldrig anvendes |
|||
| Relenza® og ligende antivirale midler |
Udokumenteret virkning ved KOL. Risiko for bronkospasmer. Dyr. |
|||
|
NYT: SPIRIVA
|
||||
| Non-farmakologisk behandling: | ||||
|
Vægttab v/ overvægt Optimal ernæring v/undervægt Fysisk træning 2 t. 3x/uge |
} |
+ |
+ |
+ |
| Influenza vaccination årligt |
+ |
+ |
+ |
|
| Pneumococ vaccination |
Bør overvejes, men effekten ved KOL er dårligt dokumenteret. |
|||
| Hjemme O2 behandling |
v/ PaO2 < 7,3 kPa |
|||
2. KOL med eksacerbation
| Intensivering af den bronkodilaterende behandling. Kontroller patientens inhalationsteknik. |
| Kortvaring steroidkur: Tab. Prednisolon 50 mg dgl. i 3 dage + 25 mg dgl. i 3 dage + 12½ mg dgl. i 3 dage. |
| Antibiotika behandling bør iværksættes ved påvirket almentilstand, feber og øget mængde mukopurulent sekret. |
Første valg: peroral penicillin 2 mio. x 3 (alternativt ampicillin 500 mg x 3) i 10 dage
Manglende klinisk effekt efter 1 uge: Skift til makrolid antibiotika
Mukolytika har ingen dokumenteret virkning ved anvendelse til akutte eksacerbationer og kan ikke rekommanderes.
Faktorer som taler for indlæggelse: Habituelt svær KOL, patient i O2 behandling, immobiliseret eller kan ikke sove / spise pga. eksacerbationen, manglende effekt af ambulant behandling, pneumoni, tegn på komplicerende sygdom (fx iskæmisk eller kongestiv hjertesygdom), konfusion, udtrættet, respirationsfrekvens > 25, puls > 120.
Anden
behandling
Hjemme O2 behandling:
Svær KOL med hypoxæmi (se ovenfor). Må ikke ryge, skal anvendes > 15 timer /
døgn. Henvisning til sygehus.
Lungetransplantation:
Livstruende KOL i svær grad (FEV1 < 0,8 l, 6 min gangdistance < 400
m, PaO2 < 8,5 kPa). Henvisning til lungemedicinsk
specialafdeling.
Institut for Rationel Farmakoterapi, september 2000 / Steffen Thirstrup
Ca. 250.000 danskere har astma, kvinder og mænd, børn og voksne. Astma er altså en helt almindelig sygdom. De fleste med astma kan leve et liv som alle andre og gøre det, de har lyst til, når blot de får den rigtige behandling.
Astma er en sygdom, der påvirker de små og store luftrør, som fører luften ned i lungerne, når du trækker vej- ret. Når man har astma, trækker musklerne omkring luftrørene sig sammen, og luftrørene bliver fulde af slim. Der bliver meget lidt plads til at trække luft ned i lungerne. Du kan sammenligne det med at skulle trække vejret gennem et sugerør.
Det er forskelligt fra person til person, hvordan det føles at have astma. Det kan være du, mærker din astma ved, at det bliver svært at trække vejret, eller du bliver forpustet. Det kan også være, at du hoster, har svært ved at løbe eller, at du hare føler dig træt og uoplagt.
Hvornår man får astma er også forskelligt fra person til person. Nogle har kun astma, når de er fysisk aktive f.eks. løber. Andre mærker deres astma hver dag, eller når de møder noget, de ikke kan tåle. Nogle er allergiske og tåler ikke pollen, husdyr eller støvmider.
Alle, som har astma, har sarte luftrør. Det er derfor, du sommetider hoster og får svært ved at trække vejret, når du kommer et sted, hvor der er mange som ryger, eller når du går ud en kold, vinterdag, eller når du kommer i nærheden af stærke dufte.
Man kan i dag behandle astma så effektivt, at de fleste personer med astma ikke behøver at mærke deres astma hver dag, Men selv om symptomerne forsvinder, er sygdommen stadig til stede.
Du kan selv måle, om dine luftrør er påvirkede af astma
Det gør du ved at puste i et peak flow meter.
Det viser, hvor hurtigt du kan puste luft ud - dit "peak flow". Når du har det godt med din astma, er dine luftrør
åbne, og du kan puste meget luft ud hurtigt. Du får en høj måling på peak flow meteret.
Når du mærker din astma, er dine luftrør forsnævrede, og du vil puste langsommere og mindre luft ud (som at puste ud gennem et sugerør). Du får en lav måling på peak flow meteret.
Dit personligt bedste peak flow finder du sammen med din læge. Det er det peak flow, du helst skal have hver dag , så mærker du mindst til din astma.
Når du måler dit peak flow, kan du altså følge din astma.
Til at begynde med skal du måle dit peak flow hver morgen og aften i to uger. Du skal huske at puste, inden du tager din astmamedicin. Du skal puste, når du står op, og lige inden du går i seng, fx. før du børster tænder
Brug dit peak flow meter, når du:
er forkølet
ikke har det så godt, som du plejer
har åndenød om morgenen
vågner om natten med hoste/åndenød
hoster
føler trykken for brystet
må tage flere pust/sug af din anfaldsmedicin end du plejer
bliver forpustet, når du løber
bliver udsat for noget, du ved, kan give dig astma.
Kliniske vejledninger for sundhedspersonale
