1. Ulcus – Reflux
· Pantoloc vælges ved reflux-symptomer, ved påvist ulcus og ved eradikation. Lanzo er et alternativ, især når interaktionsrisiko ikke foreligger. Nexium kan vælges ved påvist erosiv oesophagit grad 3-4.
· Kuracid eller antacida kan vælges ved "ulcussymptomer" med negativ Hp-test eller negativ gastroskopi, hvis farmakologisk terapi skønnes indiceret.

2. Diabetes Mellitus
· Lægemidler er ved diabetes supplement til livsstilsregulering med kost og motion.
· Ved DM type II bør Orabet normalt betragtes som 1. valg. Orabet kan med fordel kombineres med såvel insulin som SU-præparater.

3. Hjertesvigt
· Furix bruges primært til symptomkontrol. Hvis Spirix samtidigt ordineres mindsker behovet for kaliumsubstitution. Ved lille diuretikabehov (højst 60 mg Furix) kan Centyl være et alternativ til Furix. Centyls fordele er virkning over hele døgnet samt reduktion af osteoporose og frakturrisiko.
· Corodil opstartes tidligt. Kontrol af S-K og S-Kreatinin 7-14 dage efter opstart.
Sygehuse kan vælge Coversyl pga. regime med hurtigere optrapning til måldosis under indlæggelsen. Da Coversyl er dyrere og ikke har dokumenteret virkning på hårde endepunkter, anbefales efterfølgende skift til Corodil.
Ved intolerance mod ACE-hæmmer vælges Cozaar.
· Betablokkere opstartes i stabil fase med minimal dosis og optrapning hver 14. dag. Kun Bisoprolol, metoprolol og carvedilol bør bruges ved hjertesvigt. Bisocor er vandopløselig og klart billigst. Ved opstart bruges synonympræparatet Cardicor (bisoprolol 2,5 mg). Selo-zok og især Dimitone er dyrere. Præparaternes Bivirkningsprofiler er skiller sig ad: Bisocor bør vælges ved KOL og ved CNS-bivirkninger, mens Dimitone bør vælges ved bivirkning i form af kolde hænder og fødder.
· Spirix 25 mg i kombination med ACE-hæmmer mindsker mortalitet ved hjertesvigt og har få bivirkninger. Ved behandling med ACE-hæmmer + Spirix kan kaliumsubstitution normalt seponeres. Kontrol af S-K og S-Kreatinin efter 7-14 dage.

4. Iskæmisk hjertesygdom, apopleksi
· ASA og betablokkere er 1. valg.
· Hjertemagnyl 150 mg ½ x 1 er 50 procent billigere end 75 mg 1 x 1. Ved ASA-allergi kan Plavix vælges.
· Tenormin er vandopløselig og anses derfor have færre CNS- bivirkninger end Selo-zok.
· Nitrater og calciumantagonister har symptomatisk virkning, men forbedrer ikke prognosen.
· Kombinationen Hjertemagnyl+ Persantin Retard er indiceret efter cerebral infarkt.

5. Atrieflimren
· Betablokkere, Veraloc eller Digoxin kan bruges til frekvensregulering.
· Veraloc må ikke kombineres med betablokker.
· AK-behandling bør overvejes. Ellers Hjertemagnyl.
· Øvrig antiarytmisk behandling er en specialistopgave.

6. Hypertension
· Centyl mite m. KCl, Tenormin/Selo-zok og Corodil er 1.valgspræparater og kan med fordel kombineres.
· Ved Diabetes Mellitus er Corodil 1. valg.


7. Astma-KOL
· Ved astma er inhalationssteroid vigtigst. Man kan supplere med Oxis eller Symbicort, såfremt der som vedligeholds-behandling ikke er tilstrækkelig virkning af Spirocort 0,4 mg x2.
· Kombinationspræparatet Symbicort er dyrt og indeholder inhalationssteroid sv.t. kun 0,2 mg Spirocort. Bør derfor normalt ikke erstatte Spirocort.
· Ved KOL behandles med antikolinergika og/eller ß-2-stimulerere. Effekt af hvert præparat bør evalueres separat, og ved manglende subjektiv bedring anbefales seponering. Inhalationssteroider er kun indiceret, hvis FEV < 1,25.

8. Hyperlipidæmi
· Statiner er især indiceret ved hjerte- karsygdom og DM type II med S-Kolesterol > 3,5, samt ved familiær hyperkolesterolæmi. Zocor og Pravachol er bedst dokumenterede.

9. Osteoporose
· Calcium og D-vitamin bør tilbydes alle ældre.
· Didronate vælges især efter lavenergifraktur og ved længerevarende Prednisolonbehandling > 7,5 mg/d.
· Før brug af HRT bør den enkelte kvindes risikoprofil vurderes og alternativet Didronate overvejes.

10. Infektioner
· Brug primært PcV ved luftvejsinfektioner.
· Surlid eller Erycin kan vælges ved Pc-allergi.
· Sulfametizol er 1.valg ved UVI. Ved terapisvigt tages urindyrkning med resistensbestemmelse.
· Zithromax vælges ved genital Chlamydiainfektion.

11. Smerte
· Basispræparatet er paracetamol, fx Pamol.
· Ibuprofen 400 mg x 3 anbefales som NSAID. Ved utilstrækkelig virkning kan Diclon prøves. Ved høj risiko for blødende ulcus suppleres med fx Pantoloc.
· Stærke opiater bør undgås ved non-malign smerte.
· Contalgin er 1. valg ved palliativ behandling.

12. Migræne
· NSAID-præparatet Clotam evt. kombineret med sup. Primperan, prøves først. Til patienter < 18 år vælges Motilium i stedet for Primperan.
· Ved utilstrækkelig effekt skiftes til Relpax. Hvis der ikke opnås god effekt af Relpax ved 2 af de første 3 migræneanfald, foreslås skift til en anden triptan.

13. Depression, angstsyndromer
· ICD-10 anbefales til diagnostik.
· Ved let depression vælges samtaleterapi.
· Ved moderat til svær depression anbefales Citalopram. Ved behov for sedering kan suppleres med Mianserin til natten
· Ved manglende effekt af Citalopram kan skiftes til Remeron (hvis agitation er mest udtalt) eller Efexor Depot (hvis hæmning er mest udtalt).
· Ved manglende effekt heraf eller ved svær depression med melankoliformt syndrom anbefales Noritren.

14. Øvrigt: Thyreoidea, glukokortikoid, AK-behandling, antihistamin og BPH (prostatisme)
· Præparaterne er ud fra tradition, dosering og pris vurderet at være de bedste valg i deres grupper.

 

MEDICIN MED FORNUFT(Ny omfattende side)

MEDICINPRISER

Lægemiddelstyrelsen

SVENSK SIDE OM MEDICIN(JANUSINFO)

NATURMEDICIN

Institut for rationel farmakoterapi

PLI - Praktisk Lægemiddel Information

PLI Emneindeks 1996 - 2000

Månedsbladet Rationel Farmakoterapi

Generisk substitution

Generisk substitution blev indført i 1991. Det betyder en gruppe medicin, som har det samme indholdsstof, men er markedsført af forskellige producenter under forskellige salgsnavne. De forskellige mærker i den samme gruppe virker fuldstændig ens, fordi de alle indeholder det samme aktive lægemiddelstof. Også selv om udseende, form og farve kan variere. For de fleste slags medicin gælder det, at der er flere ens præparater at vælge i mellem.

Hvad betyder generisk substitution for mig?

Det betyder, at apoteket har pligt til at udlevere den billigste medicin med mindre, din læge har skrevet ”ej S” på recepten. Indholdsstoffet er det samme, men nogle producenter sælger medicinen billigere end andre. Ved hjælp af generisk substitution får du din medicin til den mindst mulige pris. Du kan få information om priserne på apoteket eller Lægemiddelstyrelsens hjemmeside www.medicinpriser.dk.

Hvad betyder et ”ej S” på recepten?

Lægen skriver ”ej S” på recepten, hvis han eller hun vurderer, at det er vigtigt, at du får lige netop det præparat, som står på recepten. Det kan være, at du ikke kan tåle et bestemt farvestof, som er i et af de andre præparater. ”Ej S” på recepten betyder, at apoteket ikke må bytte medicinen med en anden slags – hverken dyrere eller billigere. Du bør tale med din læge, hvis du alligevel ønsker et billigere præparat.

Du har dog altid ret til at få et andet præparat, end det din læge har ordineret. Men du skal betale en større del af prisen, hvis du vælger et dyrere præparat. Samfundet giver normalt kun det maksimale tilskud til den billigste medicin.

 Schengenattest:

INDIVIDUELT TILSKUD TIL LÆGEMIDLER

Lægemiddelstyrelsen om sidste medicinregler

Nye regler for substitution og beregning af sygesikringstilskud til lægemidler

- 22. juni, 2001

Fra den 25. juni 2001 gælder der nye regler for beregning af sygesikringstilskud til lægemidler, og samtidig forenkles substitutionsreglerne. Det betyder, at

Det behovsafhængige tilskudssystem bevares uændret. (Der henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside om medicintilskud www.medicintilskud