Kenneth Hamiltons side om Filosofi/Krop/Psykologi/DØD

 

[Startside]
[Filosofi]
[Kroppen]
[Lidelse og sorg]
[Litteratur]
[Myte,psykologi og død]
[Faglige nyheder]
[Forsoning og fred]
[Samfundsudvikling]
[Stressrelateret sygdom]
[Lokale aktiviteter]
[Faglige links til læger]
[Tro og viden]
[Kunst]
[Psykiatri og psykologi]
[Flygtninge]
[Altet]

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filosofiske emner

GUD-Michelangelo
"Når vor tilværelse er blevet problemfyldt,ser vi os om efter hjælp til løsninger;og skulle det vise sig,at problemerne er så komplicerede,at ingen enkelt løsning kan skaffe dem af vejen,ønsker vi i det mindste at bringe klarhed over,hvorfor det forholder sig således.
Hvis vi ledes af denne form for interessse,er det ikke hvadsomhelst,vi lader vor opmærksomhed fange ind af.Vi ønsker ikke blot at møde mennesket,men vi ønsker at møde os selv.Derfor søger vi til den historie,til de kulturelle ydelser og til de af fortidens store,som vi i vor egen livsholdning og vor egen selvforståelse er afhængige af.Vi vil lære den tradition at kende,i hvis mønster vi er dannet,og vi ønsker engang at lytte til de mennesker,der havde format nok til første gang at formulere de problemstillinger og udkaste de fundamentale tanker,indenfor hvis horisonter vi stadig lever.(Sløk)
Visdommen er evnen der ligger over forstanden. Forstanden kan arbejde med givne størrelser, visdommen aner deres sammenhæng
Selvet kommer til sig selv ved at gå omvejen over de tegn, det selv eller andre har skabt. Tegn er symboler, metaforer, tekster, kunstværker etc. Ved tolkningen af disse mennesketegn tilegner mennesket sig selv.

 (Ricœur)

"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed.Umyndighed er mangelen på evne til at betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse.Selvforskyldt er denne umyndighed,når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler,men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af den uden en andens ledelse.Sapere aude!Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!-er altså oplysningens valgsprog" (Kant)

Barndommen fortoner sig i det fjerne.Kun glimt dukker nu og da frem i erindringen,fragmenter bundet af tidens glemsel der efterhånden kommer til syne som et net knyttet af trådes uendelige sammenhæng.Jo mere du trækker i trådene,des flere tråde skal du hitte rede i.Nogle kan redes ud,andre ikke,og så snart du hiver i en tråd,trækker du et helt bundt med.Hændelser og tid blandes sammen,od du aner ikke hvordan du skal finde trådene eller rede dem ud fra hinanden.Livet er et net,og tror du at du kan rede det ud tråd for tråd,ender det bare i rod og uorden,for livet er et rod som du aldrig får rede på. (Gao Xingjian).

 

DR undervisning-radio-filosofi
Websider Kongelige bibliotek
Klassikere på nettet
Philosophy around the web
INDEX
 
 
 
 
Bevidsthed
Filosofisk encyklopædi
Filosofilinks
G. I. Gurdjieff

“There do exist enquiring minds, which long for the truth of the heart, seek it, strive to solve the problems set by life, try to penetrate to the essence of things and phenomena and to penetrate into themselves. If a man reasons and thinks soundly, no matter which path he follows in solving these problems, he must inevitably arrive back at himself, and begin with the solution of the problem of what he is himself and what his place is in the world around him.”

G. I. Gurdjief

 

Der findes ikke nogen skarp skillelinje mellem barn og voksen.Modenhed har ikke noget at gøre med,hvor længe man har levet.Et menneske kan leve i hundrede år og blive ved med at være et barn,man kan blive en stor kleppert og blive ved med at være et barn,så når vi siger "barn",mener vi en,der ikke har nogen selvstændig logik.Et menneske kan kun kaldes "voksent" i det øjeblik,hvor forstanden har erhvervet denne kvalitet.(Gurdjief)

FORTÆLLETIMEN(RADIO SYD-HØR FOREDRAGENE!!!)

 

Vi kan ikke vælge, hvem vi er og hvad vi er, men derimod hvad vi gør. Sat på navneord bliver dette sondringen mellem væren og gøren.

Visdom ser,at det mangfoldige er eet,og medfølelse at det Ene er det mangfoldige.Hvor eros stræber efter det Enes gode i transcendental visdom,omfavner agape det mangfoldige med godhed og immanent omsorg.(Wilber)

Immanent transcendens

Jimmy Zander Hagens hjemmeside for filosofibøgerne Eksistens og Ansvar, Erkendelse og Sandhed samt Filosofisk æstetik

 

 

 

 

 

 

 

 

Morten Dige - Links

Professor Stephen W. Hawking's web pages.

System of Transcendental Philosophy

TYSK FILOSOFISIDE

The Internet Encyclopedia of Philosophy

Hannah Arendt (1906-1975)

"Tanken avler og nærer ikke blot frygt og nydelse.Den er også nødvendig for at vi kan fungere og handle effektivt.Tankeprocessen er aldrig helt fri fordi den har sine rødder i fortiden.Tanken er aldrig ny.
Hvis man kun er optaget af det som er,uden at opfinde en betydning,eller en måde hvorpå man kan flygte uden at hengive sig til teorier eller ideologi,hvis man er vældig årvågen,så evner ens sind at møde det som er.
Hvis vi ikke reagerer fyldestgørende på enhver udfordring,vil den efterlade et billede.Vækker andres bemærkninger ingen følelsesmæssig reaktion vil man opdage,at der ikke dannes noget billede.
Altid hidrører billedet fra det som er hændt i fortiden.Begær medfører konflikt.Fortiden reagerer altid øjeblikkeligt,og at udsætte fortidens reaktion er at gøre en ende på billeder.Sker dette ikke vil vi altid leve i fortiden.Vi er fortiden og der er ingen frihed i fortiden.
"At leve" er at være fri for tid,og når man siger "hvis" lader man tiden komme ind.Og tid er den største sorg.Tid er frygtens væsen.Frygt opstår når tanken ser tilbage på noget,der er sket i fortiden eller hen mod begivenheder der kan indtræffe i fremtiden.Tanken bærer ansvaret."(Krisnamurti)

KRISNAMURTI

 

 

 

Krisnamurti dk

Essensen af Krishnamurtis lære

Krishnamurti skrev den 21. oktober 1980 en slags koncentrat af sin lære, også kaldet The Core of the Teachings, eller 'Essensen af Læren'. Denne tekst, som gengives her i ny dansk oversættelse, kan man kopiere og distribuere som man vil, blot teksten forbliver uforkortet og uredigeret. Teksten har følgende ordlyd:

 

 

Essensen i Krishnamurtis lære er indeholdt i den erklæring han fremkom med i 1929, hvori han sagde: 'Sandheden er et land uden veje'. Mennesket kan ikke komme til den gennem nogen organisation, gennem nogen tro, gennem noget dogme, nogen præst eller noget ritual, eller gennem nogen form for filosofisk viden eller psykologisk teknik. Det er nødt til at finde den gennem det spejl personlige relationer holder op , gennem en forståelse af sit eget sinds indhold, gennem iagttagelse og ikke gennem intellektuel analyse eller introspektiv dissektion. Mennesket har etableret en sikkerhedszone inde i sig selv ved at opbygge billeder - religiøse, politiske og personlige. Disse manifesterer sig som symboler, ideer og trosretninger. Byrden af disse billeder behersker menneskets tænkning, dets forhold til andre og dets daglige liv. Disse billeder er årsagerne til vores problemer, for de adskiller mennesket fra mennesket. Menneskets syn på livet formes af de begreber der allerede er dannet i sindet. Bevidsthedens indhold er hele dets eksistens. Dette indhold er fælles for hele menneskeheden. Individualitet er navn og form og overfladiske kulturtræk som mennesket erhverver fra traditioner og omgivelser. Det enestående ved mennesket ligger ikke i det overfladiske men i den fuldstændige frigørelse fra det bevidsthedsindhold der er fælles for hele menneskeheden. Så mennesket er ikke noget individ.

Frihed er ikke en reaktion. Frihed er ikke det samme som at have et valg. Mennesket forestiller sig at være frit fordi det kan vælge. Frihed er ren iagttagelse uden nogen retning, uden frygt for straf eller belønning. Frihed er uden noget motiv. Frihed er ikke afslutningen på menneskets udvikling men er at finde i eksistensens første skridt. Ved at iagttage begynder man at opdage manglen på frihed. Frihed findes i en opmærksomhed uden valg på vores daglige tilværelse og aktiviteter.

Tanken er tid. Tanken fødes af erfaring og viden som er uadskillelige fra tiden og fortiden. Tiden er menneskets psykologiske fjende. Vores handlinger er baseret på viden og derfor tid, så mennesket er altid slave af fortiden. Tanken er altid begrænset og således lever vi i konstant konflikt og kamp. Psykologisk udvikling findes ikke.

Når mennesket bliver opmærksom på sine egne tankers bevægelse vil han se opdelingen mellem tænkeren og tanken, iagttageren og det iagttagne, erfareren og det erfarne. Det vil opdage at denne opdeling er en illusion. Kun da er der ren iagttagelse, som er indsigt uden skygge af fortid eller tid. Denne tidløse indsigt fremkalder en dyb og radikal mutation i sindet.

Den fuldstændige negation er essensen af det positive. Når alt hvad tanken har frembragt i psykologisk forstand negeres, er der, og kun da er der kærlighed som er medfølelse og intelligens.

 

 

Copyright (c)1980 Krishnamurti Foundation of America(tm)

P.O. Box 1560, Ojai, California 93024-1560, USA

Krishnamurti Foundation of America(tm), founded in 1969 by J. Krishnamurti

 

 

Sarvepalli Radhakrishnan

Upanishaderne

 

SOKRATES

Sokrates

Stanford-Filosofi
 
 
Pete Mandik
Filosofi-"bibliotek"
Filosofihistorie
Ousager
Filosofinet
David Chalmers
Filosofisøgemaskine
 

 

ETHICS ON THE WORLD WIDE WEB
Ethics: Origin and Development
 
Hans Küng
Guide to Philosophy on the Internet (Suber)
 
Episteme Links: Philosophy Resources on the Internet
 
 
The Internet Encyclopedia of Philosophy
Stanford Encyclopedia of Philosophy
 
Episteme Links
Philosophy with The Philosophers' Web Magazine
 
 
 
Existentialism The Realm Of Existentialism
The Atheism Web: Logic & Fallacies

 

 

Litteraturliste samlet af Hans Lynge Jensen,Praktiserende læge,Bjerringbro(udlev.ved Almenmedicinsk filosofiseminar,Fuglsang,september 2000:
OM SANDHEDEN-VIDENSKABEN-VIDEN:
1.Naturvidenskabens teori.Kragh,Anders Pedersen,NNF,1991
2.**Vitenskap og Kommunikasjon,Nerheim,Univ.Forlag Oslo.1995
3.*Humanistisk Videnskabsteori,F.Collin,DR,1995
4.Humanistisk Forskning,red.Inga Lunde;Akademisk Forlag,1996
5.Patienters Egenvurdering et med.Persp.I.Lunde,Særtryk,Månedssk.92
6.Forskelle og Forandring(hum.sundhedsforskning)U.J.Jensen,Philosophia,96
7.Erfaringer-et hum.og sundhedsvidensk.Perspektiv,Munksgård,1996
8.Kundskab i Handling,B.Molander,Daidalos,96
9.**Vetenskap och mænniskosyn i sjukvården FoU rapport 40,1993
10. I mødet er sandheden,M.Kristiansen,Ålborg Uni.Forlag 96
11.Staten,Platon.Museum Tus.Forlag.1996(om dialogen)
FRA DE ANDRE VIDENSKABER:
12.Situationel sygdom,Dorte Gannik,Samfundslitt.1999.(sociologi)
13.Sundhedspsykologi,P.Elsass,Gyldendal,1992
14. The imperative og health,Deborah Lupton,Sage.1995(antropologi)
15.Medicine and Culture,D.Lupton,Sage 1996
16.RISK,D.Lupton,Sage 1999
17.Kommunikation og forståelse,P.Elsass,Philosophia(filo,psyk.social,antrop)
18.Erkendelse,stræben,følelse.Red.P.Bertelsen.Årh.Uni Forlag97.(psykol)
19.Teologi og Naturvidenskab.Viggo Mortensen,Munksgård 1998.(teologi)
20.Risk Society,Ulrich Beck,Sage.(sociologi)
21.**Viljen til viden,Sexualitetens historie 1,M.Foucault.Samlerens.(historie)
22.Jurgen Habermas.SAmtalens Fornuft.Rosinante.1987.


FRA FILOSOFIEN:
23.***Medicinsk Filosofi,Wulffo.a. Munksgård,1990
24.***Sygdomsbegrebner,filosofi og praksis,U.J.J,Philosophia.1994
25.Sundhedsbegreber,filosofi og praksis,U.J.J,Philosophia.1994
26.Samtal om hælsen.Nordenfeldt,Wiksell 1996
27.**Medisinsk teori,Kirkengen,Almennpraktikersderien Tano,Oslo,1993
28.*Det Sande,P.Thielst,erkendelse og videnskab,det lille forlag.1999
29.Fra biomed.Til infomed.Foss/Rothenberg,Munksgård,1990
DET SKØNNE-ÆSTETIKKEN:
30.*DetSkønne,æstetik og kunst.P.Thielst,det lille forlag.1998
31.Filosofiens æstetik.S.Raffnsøe,Museum Tus.1998.
32.Æstetiske reorier,J Dehns
33.Mennesket æstetiske opdragelse.F.Schiller,Gyldendahl 1996.
34.Kunstværkets oprindelse.Heidegger,Gyldendal 1996
35.Poetik.Aristoteles.Hans Reitzel.1994.
36.Tragediens Fødsel,Nietrzsche.gyldendal 1996.
37.Filosofiens æstetik.Tidskr.Philosophia nr.3-4.1992.
38.Kunstneriske Livsudtryk,Forum f.antropologisk Psykologi.1998.
39.Staten,Platon.Se Bog 11,men her om hvad kunst er.Kap.10.
40.Jagten på nydelsen.Samtid,Tiger Lionel.1992.
41.Kærlighed uden ord-omkring tavshedens æstetik.Tiderne Skifter 91.
42.Kunst og erkendelse,metafysik II,Løgstrup,Gyldendal 1995
43.Philosophies of Art and Beauty.Kuhns,The Univ.Of Chicago Press 1976
44.*Medisin.Kunst eller vitenskap? Red. Husebø Ad Notam.Gyldendal ca.95
45.En mærkelig lyst.Om iagttagelse af kunst.Ole Thyssen.Gyld.1998.

DET GODE-ETIKKEN OG MORALEN:
45.***Medicinsk etik,red.Poul Riis,FADL
46.***Den bioetiske vending.Kemp o.a.,Spektrum,1997
47.Praktisk etik.Peter Singer,Hans Reitzel,1993
48.*Bioetik og ret,kropppen mellem person og ting.Rendtorff,Gyldendal 1999
49.Det gode,lille moralfilosofi.P.Thielst,det lille forlag.1995.
50.*Ned fra soklen,om etikkens forsvinden.Jan Lindhardt,Hovedland,1998.
51.Moralen der blev væk.J.Sløk,Centrum.1993.
52.Moralfilosofiens historie,A.MaacInture,det lille forlag,1996.
53.Fra Marx til Løgstrup,om etik og sanselighed.K.Martinsen,Munks,1996.
54.Moralsk ansvar og menneskesyn.Uffe J.Jensen,Munksgård,1985
55.Fortælling og etik,Sven Bjerg,Gyldendal 1986.
56.Vidensgrundlag-etik og sygepleje.Mary Schell.Munksgård,1985.
57.The virtues in medical Practise,Pellegrino,Oxford Uni.Press 1993
58.Etiske problematikker fra lægens hverdag,D


OM LIVSFILOSOFIEN:

60.Livsvisdom fra alle tider,Arthur Christensen,Århus stift.tryk.1928
61.*Peter Plys og hans Tao,S.Egerod,Rhodos 1982
62.*Livsfilosofi,Arne Næss,Universitetsforlaget.Oslo.1998.
63.Den politiske brødrister,F.Saveter,Forum.1994
64.At lære livet,Mads S.Jensen,Centrum 1995
65.Tanker fra en Kanibal,F.Saveter,Forum 1993.
66.Wisdom without Answers,D.Kolak


OM METAFYSIK:
67.Metafysik.Poul Lybche,Folkeuniversitetet.1992.
68.The Enigma of Health,H.Gadamer,Polity
69.Metafysikkens historie,L.Christiansen.Museum Tusculanums Forlag 1997
70.*Hvad er metafysik-i dag.13 bud på et svar.Red.Dorte Jørhgensen.Modtryk 1999
71.Og læs Løgstrup og Platon

OM FORSKELLIGT:

72.*Medicin og Filosofi,en introduktion,I.Johansson,Daidalos 1997
73.Menneskeopfattelsen,D.Favrholdt,Ole Jensen,Hårby
74.*Menneskesyn,Niels Thomassen,Gyldendal 1995
75.*Livssyn,Sundhed og Sygdom.Hans Reitzel 1999
76.A Philosophical Basis of Medical Practice,Pellegrino,Oxford 1981
77.Sund fornøjelse,Ornstein og Sobel,Gyldendal 1989.
78.Vildfarelser og Vildførelser i lægekunsten,Skrabanek,Hekla 1989
79.The death og Humane Medicine,Skrabanek,Sovcial aff.Unit 1994.
Forslag til læsning markeret med *,** eller ***
 

 

 

DETTE ER DU!!

Hvad er det "det",som "du'et" kan opdage sit slægtskab med?

Hertil har den fuldt udviklede evige filosofi til alle tider og steder givet principielt det samme svar.Den  guddommelige Årsag til al eksistens er et åndeligt absolut,som er uudsigeligt i den ræsonnerende tankes udtryksform,men(under visse omstændigheder) i stand til direkte at opleves og at erkendes af mennesket.Dette absolutte er  den Gud uden skikkelse,der kendes fra hinduernes og den kristne mystiks fraseologi.Menneskets sidste mål,den yderste grund til menneskelig tilværelse,er forenende erkendelse af den guddommelige Årsag-en erkendelse,som kun kan komme til den,der er beredt til at lade " jeg'et dø" og derved faktisk gøre plads for Gud.Af et givet slægtsled af mennesker vil meget få nå det endelige mål for menneskelig eksistens,men lejligheden til at komme ti forenende erkendelse vil på den ene eller den anden måde vedvarende frembyde sig,til alle sansevæsener erkender,hvem de i virkeligheden er.Al eksistens` absolutte  Årsag har en personlig side(HUXLEY-DEN EVIGE FILOSOFI)

Læs også: Den evige filosofi.Aldous Huxley,Aschehoug Dansk Forlag.1960
Aldous Huxley (1894-1963)

 

 

Det danske lægeløfte lyder således:


Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anmodninger og bestemmelser.
ETIK
 
 
Enhver handling, et menneske foretager sig, indebærer et valg:

Man prioriterer en vis værdi fremfor en anden, f.eks. sin familie fremfor karrieren, eller økonomiske interesser fremfor økologiske hensyn. Bevidstheden om, at man foretager et valg, fører til et behov for at kunne forsvare sine værdier i forhold til sin egen fornuft og samvittighed.
Etikken blev til, da mennesker bevidst begyndte at tage stilling i spørgsmål om, hvorledes man bør handle. Da opstod et behov for at kunne motivere sin egen indstilling og at kunne argumentere for den overfor andre. Så vidt man ved, var Sokrates (470-399 f.Kr.) den første, der hævdede, at det var uværdigt at basere sin moralske handlen på ukritisk overtagne etiske værdier.
Samtidig formulerede Hippokrates (460-377) f.Kr.) den første sammenhængende etik for omsorg og pleje. Han siger bl.a., at man i al behandling og pleje skal have patientens bedste for øje. Han var den første i den vestlige verden, som gav retningslinjer for, hvorledes almen-etiske principper skal tolkes i forhold til plejen af syge mennesker.
Den opfattelse, at ikke bare teknisk dygtighed men også etisk bevidsthed skal præge sygeplejen, har altså en lang tradition.  

Hvorpå bygger man sin moralske handlens vished og nødvendighed,hvis man ikke vil begrunde en etiks absolutte karakter med metafysiske principper,transcendente værdier eller universelt gyldige kategoriske imperativer?    (Kardinal Martini)

 
" Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej." ( K. E. Løgstrup: Den etiske fordring. Nordisk Forlag, 1956/1991(s.25))
 
Etik,ansvar og værdier i den offentlige sektor
Ethics(søgemaskine om etik)
ARISTOTELES
 
 
Link medicinsk etik
Etisk råd
 
 
Den centrale videnskabsetiske komite
Center for bioetik(Århus)
 
Net-etik(engelsk)
Menneskerettigheder-FN

BØGER:

1.Etik i psykiatrien.Praksis og principper.H.Adserballe.Munksgaars.1997.

2.Etiske problemstillinger fra lægens hverdag.DADL.1995.

3.Etik og klinik.Red.H.Goldstein.Munksgaard.1998.

4.Moralske tanker.Umberto Eco.Forum.1998.

5.Etikken og religionerne.Tim Jensen og Mikael Rothstein,Aschehooug,1998.

 

 
Værdigrundlag
Se eksempel på værdigrundlag fra en sygehusafdeling
 

"Personalet ønsker at være kendetegnet ved faglig dygtighed, ansvarlighed, arbejdsglæde, empati, humor og varme ligesom respekt, omsorg og medmenneskelighed er absolut afgørende faktorer i patientsam-arbejdet.

Patienter og pårørende inddrages i de beslutninger, der for den enkelte er relevante og som har indflydelse på den aktuelle situation og livsforløb.

Vi bør respektere en patients valg og fravalg, men dette bør altid være forudgået af en orientering til patienten om mulige valg og disses konsekvenser.

Vi finder det afgørende, at der i vores arbejde er en stabilitet og en ro, der medvirker til et roligt og trygt miljø for den enkelte patient under opholdet i afdelingen.

Dette betyder, at selv om vi har travlt, skal vi udføre vores arbejde på en rolig og troværdig måde, så vores adfærd ikke skaber uro og utryghed hos patienterne"(CITAT: se LINK ovenfor)

Om opdragelse af børn(fra Leder i Weekendavisen.2.nov.2000):
"opdrages skal man for at lære,at ens egne indskydelser ikke nødvendigvis stemmer overens med den form for opførsel,samfundet omkring en bifalder.Man er ikke født med at vide ,at andre mennesker har følelser og synspunkter,rettigheder og råderum;opdragelse består mest i at lære,at andre mennesker ikke er rekvisitter i ens eget,private dukketeater.Derfor er det også en central del af enhver form for opdragelse at lære,at ens handlinger har konsekvenser;det er konsekvenserne,der gør det klart,at omverdenen er andet end en påstand.At de andre er virkelige mennesker ligesom en selv.....Ansvar er noger konkret.Ansvar kræver handling;det hjælper ikke det mindste at have dårlig samvittighed.

EVALUERING?
Iflg.weekendavisen advarer flere forskere med indsigt i området mod den voksende evalueringsbølge med henvisning til,at analysernes værdi ofte er tvivlsom.Evalueringsforsker Peter Dahler-Larsen,lektor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet,citeres for efterfølgende:"Evalueringsbølgen har fået så stor medvind,fordi den knytter sig til en generel kulturel tendens.I dag har læger,pædagoger,lærere og andre i den offentlige sektor ikke en position som autoriteter.De er nødt til at kunne dokumentere,at de udfører deres arbejde godt nok.Og det er jo udmærket.Bagsiden af medaljen er,at evalueringerne har fået et rituelt præg.Det er blevet noget man skal gøre,selv om der ofte slet ikke kommer noget ud af dem."
" Et andet eksempel er hjemmehjælperne.Hvis de skal gøre et godt stykke arbejde,bør de have tid til at tæmke over,hvad den gamle har behov for.Men i stedet styres deres arbejde af,hvad der skal udfyldes i et skema.På den måde skævvrider evalueringerne store dele af den offentlige sektor.Arbejdet bliver dårligere og mere standardiseret.De menneskelige hensyn,hvad enten man arbejder med pleje,pasning eller terapi.går tabt.Og det er det største problem."
En hel del tyder på at evalueringerne selv kunne trænge til at blive evalueret!!
Nu skal praktiserende læger kvalitetsvurderes,deres omsorg,evne til kommunikation,kursusaktivitet,faglige kunnen,engagement???
»På sygehusene er der efterhånden ved at være god gang i arbejdet med at sikre kvaliteten af behandlingen, og det arbejde skal udbredes til den praktiserende læge. Helt nøjagtig hvordan og hvad, lægen skal bedømmes på, må vi finde ud af efterhånden«, siger amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V), formand for Sygesikringen.

»Umiddelbart har vi ikke noget med en karakterbog. Det afgørende bliver at finde de rigtige ting at måle og så hele tiden sikre, at udgangspunktet er patientens interesse. At notere for eksempel lægens efteruddannelse som et led i karaktergivningen er da udmærket, men ikke et entydigt bevis på, at vedkommende læge er den rette for patienten«, siger PLOs formand Jørgen Lassen.

Se gogglesøgning på evaluering+læger
Lægeprognosen 1999 - Almen praksis

Udbud og efterspørgsel af alment praktiserende læger i 1999 - 2020
Der forestår en kæmpeudfordring, hvis almen praksis i fremtiden også skal sikres en kapacitet, der muliggør nogenlunde opretholdelse af de nuværende funktioner og geografiske dækning.

Sundhedsstyrelsens Lægeprognose 1995-2025 har allerede illustreret dette faktum ved belysning af udbudssiden udfra de tilgængelige data. Alene den skæve aldersprofil blandt de praktiserende læger vil medføre en meget stor afgang i de kommende ti år.

P.L.O. fremlægger med dette analysemateriale en yderligere forfinelse og argumentation for, at det er nødvendigt at handle og forøge uddannelseskapaciteten for almen medicin hurtigt og ret drastisk.

 

Det kunne se ud som om det største problem den nærmeste tid er i det hele taget at få praktiserende læger.Måske skulle man have tillid til at de som har valgt så mange års uddannelse også har lyst til at yde deres bedste og sikre sig-efter bedste evne-at fortsat videreuddanne sig.Hvorfor skal man fortsætte med at give karakterer.Er det fordi det er spændende at stoppe facts i en computer? Tror man at alt kan måles???
 
Evalueringscenter for sygehuse
 Mennesket alene kan gennem sproget danne sig en forestilling om verden og gøre sig tanker om livet og skelne mellem godt og ondt.Livsmodet kan forvandles til livsangst og tillid slå over i mistillid.Meget afhænger af,hvordan andre kommer os i møde..Vort liv er skabt,så det ikke kan leves uden andres omsorg.Takket være friheden,må mennesker ikke blot forholde sig til andre,men også til sit eget liv.Uden livsholdning mister tilværelsen sin alvor.Mennesket er dømt til at skulle stå til regnskab for sit liv-i det mindste over for sig selv.
 

" SELVET"

Herre, du ransager mig og kender mig.
v2  Du ved, om jeg sidder eller står,
på lang afstand er du klar over min tanke;
v3  du har rede på, om jeg går eller ligger,
alle mine veje er du fortrolig med.
v4  Før ordet bliver til på min tunge,
kender du det fuldt ud, Herre;
v5  bagfra og forfra indeslutter du mig,
og du lægger din hånd på mig.
v6  Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,
det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.

v7  Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?
Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
v8  Stiger jeg op til himlen, er du dér,
lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
v9  Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor havet ender,
v10  så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast.
v11  Siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig«,
v12  så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen,
mørket er som lyset.

v13  Det var dig, der dannede mine nyrer,
du flettede mig sammen i min mors liv.
v14  Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
underfulde er dine gerninger,
jeg ved det fuldt ud!
v15  Mine knogler var ikke skjult for dig,
da jeg blev formet i det skjulte,
blev vævet i jordens dyb.
v16  Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje;
alle dagene stod skrevet i din bog,
de var formet,
før en eneste af dem var kommet.
v17  Hvor er dine tanker dyrebare for mig,
hvor stor er dog summen af dem, Gud!
v18  Tæller jeg dem, er de flere end sandet,
bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.

v19  Gid du ville dræbe forbryderne, Gud!
Vig fra mig, I mordere!
v20  De spinder rænker mod dig,
de farer med løgn mod dig.
v21  Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre?
Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig?
v22  Grænseløst er mit had til dem,
de er blevet mine fjender.

v23  Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte,
prøv mig, og kend mine tanker,
v24  se efter, om jeg følger afgudsvej!
Led mig ad evigheds vej!

[Startside] [Filosofi] [Kroppen] [Lidelse og sorg] [Litteratur] [Myte,psykologi og død] [Faglige nyheder] [Forsoning og fred] [Samfundsudvikling] [Stressrelateret sygdom] [Lokale aktiviteter] [Faglige links til læger] [Tro og viden] [Kunst] [Psykiatri og psykologi] [Flygtninge] [Altet]