Kenneth Hamiltons side om Filosofi/Krop/Psykologi/DØD

 

[Startside]
[Filosofi]
[Kroppen]
[Lidelse og sorg]
[Litteratur]
[Myte,psykologi og død]
[Faglige nyheder]
[Forsoning og fred]
[Samfundsudvikling]
[Stressrelateret sygdom]
[Lokale aktiviteter]
[Faglige links til læger]
[Tro og viden]
[Kunst]
[Psykiatri og psykologi]
[Flygtninge]
[Altet]

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FORSONING

 

Den sociale og kulturelle praksis at definere visse mennesker som "de andre" i forhold til ens egen gruppe er gammel.
 
Holocaust
Wiesenthal
Racisme

"Uddannelse er kun en maske,der ikke har noget at gøre med naturen.Folk tror,at den ene form for opdragelse er bedre end den anden,men i virkeligheden er de alle ens.Alle mennesker er ens,og dog er de hurtige til at se fejlene hos andre.Vi er alle blinde for vore egne fejl.Hvis et menneske skal være oprigtig overfor sig selv,må man sætte sig i et andet menneskes sted og forstå,at man selv er lige sådan.Hvis man ønsker at blive et bedre menneske,må man prøve at hjælpe en anden.Men sådan som folk er nu,er de til gene for hinanden og tromler hinanden ned.Desuden kan ingen mennesker hjælpe andre,fordi de ikke kan hjælpe sig selv........

Vii må altid begynde med os selv og tage os selv som eksempel,fordi vi ikke kan se de andre på grund af de masker,de bærer.Kun hvis vi kender os selv,kan vi se andre,fordi alle mennesker er ens indeni,og de andre er ligesom vi selv.De har samme gode hensigter om at blive bedre mennesker,men de kan ikke....I må tilgive dem det,der findes i dem i dag og tænke på fremtiden.Hvis I har ondt af jer selv må I for fremtdens skyld også have ondt af andre"(Gurdjief,1924)

 

"Hver eneste af verdens religioner bidrager til en forståelse af menneskelivet og guddommelige kræfter i det.Ingen af dem kan udtømmende beskrive det under,de besynger.Alle må med i et kor af stemmer,der synger hver sin sang.Vi kan ikke satse på at beskytte os selv og vore hovedkvarterer mod de andre,vi må acceptere deres eksistens,være nysgerrige over for deres erfaringer,glæde os over deres forskellighed og hver især anerkende,at den eneste fundamentale indsigt,vi nogen sinde opnår,er,at vi aldrig bliver færdige.(Tor Nørretranders)

 

 

 

"THE UNUSUAL ATTITUDE
Your cultivation of love and great compassion should not be left in a
state of mere imagination or wish alone; rather, a sense of
responsibility, a genuine intention to engage in the task of
relieving sentient beings of their sufferings and providing them with
happiness, should be developed.  It is important for a practitioner
to work for and take upon himself or herself the responsibility of
fulfilling this intention.  The stronger your cultivation of
compassion is, the more committed you will feel to taking this
responsibility.  Because of their ignorance, sentient beings do not
know the right methods by which they can fulfill their aims.  It is
the responsibility of those who are equipped with this knowledge to
fulfill the intention of working for their benefit."-

- His Holiness
the Dalai Lama, from Path to Bliss: A Practical Guide to Stages of
Meditation.

How Shall We Respond to our Enemy?(Sam Keen)

v13  Lykkeligt det menneske, der har vundet visdom,
det menneske, der opnår forstandighed,
v14  for det er bedre at erhverve den end sølv,
og den giver større udbytte end guld;
v15  den er mere kostbar end perler,
af dine skatte kan ingen måle sig med den.
v16  I dens højre hånd er et langt liv,
i dens venstre er rigdom og ære;
v17  dens veje er dejlige veje,
alle dens stier fører til lykken.
v18  Den er livets træ for dem, der griber den,        
de, der holder fast ved den, prises lykkelige.
v19  Herren grundlagde jorden med visdom
og grundfæstede himlen med indsigt;
v20  ved hans kundskab vældede strømmene frem,
og skyerne dryppede med dug.
v21  Min søn, bevar fornuft og omtanke,
lad dem ikke vige fra dine øjne;
v22  de skal blive til liv for dig
og være et yndigt smykke om din hals.
v23  Da går du trygt ad din vej
og støder ikke din fod.
v24  Når du lægger dig, kan du gøre det uden frygt,
når du har lagt dig, sover du godt.
v25  Frygt ikke den pludselige rædsel,
det uvejr, der kommer over ugudelige,
v26  men sæt din lid til Herren,
han skal vogte din fod for fælden.

Terror

At finde forsoning er måske som at finde radium" sagde den ene "man skal grave mange tons bjerge ud for at finde et gram af det, man leder efter". "Måske har de gamle lettere ved at tilgive, fordi de i morgen skal møde Gud" siger den anden og den sidste sluttede med et citat fra Job bog: "Lysene i kirken er slukket. Stjernerne på himlen er slukket. Tænd gløden i hjertet, så skal vi nok klare det".

I det hele taget måtte der bruges billeder og religiøst sprog, når de talte om forsoning. Der var dette overskridende element. Men de understregede også den konkrete, daglige handling, som udtrykker og bærer forsoningen, at holde døren for en tidligere fjende på asylcentret, at lære hinanden at kende som mennesker, at en serber kan bringe et brev til en muslimsk familie i et område, hvor muslimerne ikke selv kan komme ind.
TID til tilgivelse
DIGT om tilgivelse
Det bliver lettere at tilgive, når vi vælger ikke længere at tro, at vi er ofre.

ISLAM

Hvordan er det at være muslim i Danmark?

Svar

At være muslim uanset hvor man er i verden, er ikke bare en religion med gudstjenester, tro og bøn. At være muslim betyder at man har et personligt og tæt forhold til Gud, at man en dag skal stå til regnskab for hver en dråbe vand man har brugt, og hvert eneste skridt man har taget. Man har i Islam klare holdning til hvad der er godt og ondt, hvad man spiser og drikker, hvordan man går klædt, hvordan man taler til andre, hvordan opfører sig overfor andre, og hvad man i det hele taget må og ikke må i livet. Man har desuden en vished om hvad der vil ske efter døden.

Når det er sagt skal det også siges at der er mange ting der er fælles for os uanset religion: Vi går i skole, arbejder, handler, spiser, leger, blive syge, bliver sure, glad og har brug for familie, venner og tryghed omkring os osv. Alt dette har vi tilfælles.

Et specielt træk ved Danmark er måske nok holdningen til religion. Man tolererer generelt ikke at religion er synlig og aktiv. Man møder i den forbindelse ofte overraskende meget modstand, selv overfor småting som tørklæde, kostregler og daglig bøn som kun vedrører den enkeltes efterlevelse af sin overbevisning, og som på ingen måde bør kunne genere andre.

 

Forgiveness-institute
"Forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere"

Bjergprædiken:

Saligprisningerne


       v3  »Salige er de fattige i ånden,
      for Himmeriget er deres.
       v4  Salige er de, som sørger,
      for de skal trøstes.
       v5  Salige er de sagtmodige,
      for de skal arve jorden.
       v6  Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
      for de skal mættes.
       v7  Salige er de barmhjertige,
      for de skal møde barmhjertighed.
       v8  Salige er de rene af hjertet,
      for de skal se Gud.
       v9  Salige er de, som stifter fred,
      for de skal kaldes Guds børn.
       v10  Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
      for Himmeriget er deres.
      v11  Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt             muligt ondt på. v12  Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.

 

 

Jordens salt og verdens lys

 

v13  I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. v14  I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. v15  Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. v16  Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Om loven

v17  Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. v18  Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. v19  Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. v20  For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

Om vrede

v21  I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ v22  Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. v23  Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, v24  så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. v25  Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. v26  Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.

Om ægteskabsbrud

v27  I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ v28  Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. v29  Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. v30  Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.

Om skilsmisse

v31  Der er sagt: ›Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev.‹ v32  Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.

Om at sværge

v33  I har også hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke sværge falsk,‹ og: ›Du skal holde, hvad du har svoret Herren.‹ v34  Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, v35  eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by. v36  Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. v37  Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.

Om gengældelse

v38  I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹ v39  Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. v40  Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. v41  Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. v42  Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.

Om fjendekærlighed

v43  I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹   Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, v45  for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. v46  Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. v47  Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. v48  Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!

 
 

Elaine Pagel er professor i teologi ved Princeton University,USA

Bogen viser,hvordan mennesker ved at definere forskellen mellem sig selv og andre finder det let at smide al tolerance over bord til fordel for en fjentlighed,der er guddommeligt blåstemplet.En dæmonisering af anderledestænkende.

Mediation(konfliktløsning)
Om "de fremmede":

FLYGTNINGE

 

Det er ikke dem,der skal tilpasse sig "vores samfund" eller "os" der skal tilpasse os " deres" kulturer.Det er samfundet,der skal præges af os alle på lige fod.Lige fra børnehaven.

„Når man udelukkende omgiver sig med mennesker som en selv, så eliminerer man nødvendigheden af at agere moralsk. At opføre sig moralsk er det samme som at være nødt til at vælge, og der er tale om svære valg og ofre. Man skal vie sig selv til andres interesser. Hvis mennesker er ens, så kan de rutinemæssigt hilse på hinanden og så gå videre med dagens opgaver - der er ingen forhandling - ingen gnidninger. Individet drømmer om at komme væk fra de prøvelser og besværligheder, der er forbundet med moral. Et moralsk liv er ikke recepten på et behageligt liv, men tværtimod et meget vanskeligt liv. Normale mennesker ønsker at undgå det så meget som muligt."

Hen ad vejen mister vi evnen til at forhandle om forskellighederne i verden. At møde den anden i dennes ubetingethed bliver stadigt vanskeligere. Vores første indskydelse bliver at assimilere den anden til vores egen identitet. Hvis ikke den anden vil assimileres, afviser vi vedkommende.(Zygmunt Bauman)

 

Eksempel på aktuel politisk manifest:
PARTNERSKAB PÅ DET SOCIALE,KULTURELLE OG MENNESKELIGE OMRÅDE: UDVIKLING AF DE MENNESKELIGE RESSOURCER, FREMME AF FORSTÅELSE MELLEM KULTURERNE OG UDVEKSLINGER MELLEM CIVILSAMFUNDENE
Deltagerne erkender, at kulturens og civilisationens traditioner i hele Middelhavsområdet, dialogen mellem disse kulturer og udvekslinger på det menneskelige, videnskabelige og teknologiske plan er en væsentlig faktor i forsøget på at bringe folkene tættere sammen, fremme forståelsen mellem dem og give dem en bedre opfattelse af hinanden.

Deltagerne er i samme ånd enige om at oprette et partnerskab på det sociale, kulturelle og menneskelige område. I den forbindelse

bekræfter de på ny, at dialog og gensidig respekt mellem de forskellige kulturer og religioner er en nødvendig betingelse for at nærme folkene til hinanden. De understreger i den forbindelse, at medierne vil kunne spille en vigtig rolle for de forskellige kulturers kendskab til hinanden og dermed blive en kilde til gensidig berigelse;
lægger de vægt på vigtigheden af at udvikle de menneskelige ressourcer både inden for uddannelse og undervisning af de unge og inden for det kulturelle område. De giver udtryk for deres vilje til at fremme kulturudveksling og kendskab til andre sprog i respekt for hver enkelt partners kulturelle identitet samt til at iværksætte en varig politik i form af uddannelses- og kulturprogrammer; i den forbindelse forpligter parterne sig til at vedtage foranstaltninger, der kan lette udvekslinger, navnlig gennem en forbedring af de administrative procedurer;
understreger de sundhedssektorens betydning for en bæredygtig udvikling og agter at arbejde for, at Fællesskabet effektivt deltager i aktioner for at forbedre sundheden og velfærden;
erkender de betydningen af den sociale udvikling, som efter deres mening bør ske sideløbende med enhver økonomisk udvikling. De tillægger overholdelsen af de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, herunder retten til udvikling, særlig stor betydning;
anerkender de, at civilsamfundet kan yde et væsentligt bidrag til udviklingsprocessen i Euro-Middelhavs-partnerskabet, og at det udgør en væsentlig faktor i bestræbelserne på at forbedre folkenes indbyrdes forståelse og nærme dem til hinanden;
er de derfor enige om at styrke og/eller skabe de nødvendige instrumenter for et decentraliseret samarbejde, der skal fremme kontakterne mellem de aktører, der deltager i udviklingen inden for rammerne af den nationale lovgivning: de ansvarlige inden for det politiske og civile samfund, kulturverdenen og det religiøse område, universiteterne, forskningsområdet, medierne, foreningslivet, de faglige organisationer samt de private og offentlige virksomheder;
erkender de på grundlag heraf, at det er vigtigt at fremme kontakterne mellem unge såvel som udvekslingen af unge inden for rammerne af decentraliserede samarbejdsprogrammer;
vil de fremme aktioner til støtte for de demokratiske institutioner og til styrkelse af retsstaten og civilsamfundet;
erkender de, at den nuværende demografiske udvikling udgør en meget stor udfordring, som må tages op ved hjælp af politikker, der kan sætte gang i økonomien;
erkender de, at migration spiller en væsentlig rolle i deres indbyrdes relationer. De er enige om at øge deres samarbejde for at nedbringe migrationspresset, bl.a. ved hjælp af erhvervsuddannelses- og jobskabelsesprogrammer. De forpligter sig til at sikre beskyttelsen af alle de rettigheder, som eksisterende lovgivning tildeler migranter, der har lovlig bopæl på deres respektive områder;
beslutter de med hensyn til ulovlig indvandring at indføre et tættere samarbejde. I den forbindelse er parterne, som er sig deres ansvar for tilbagetagelse bevidst, enige om at vedtage de relevante bestemmelser og foranstaltninger ved hjælp af bilaterale aftaler eller arrangementer for at tilbagetage de af deres statsborgere, der opholder sig ulovligt i et andet land. Med statsborger mener Den Europæiske Unions medlemsstater en statsborger i en medlemsstat, således som defineret i fællesskabsretten;
er de enige om at styrke samarbejdet gennem forskellige foranstaltninger, der tager sigte på en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme;
finder de det ligeledes nødvendigt i fællesskab at kæmpe effektivt mod narkotikahandel, international kriminalitet og korruption;
understreger de betydningen af at føre en målrettet kampagne mod racisme, fremmedhad og intolerance og er enige om at samarbejde herom.
Tilgivelse er individuel, man giver afkald på f.eks. vrede eller krav om hævn. Tilgiveren lægger bånd på sit had eller uforsonlighed og kan, når det rækker dybt, tilbyde voldsmanden/kvinden en generøsitet, et samarbejde eller ligefrem kærlighed.
Ægte tilgivelse betyder at man befrier sig selv fra vreden og hadet og kommer videre. Man glemmer derimod ikke, men tildeler sorgen og skaden en afgrænset plads for at leve rigere.
Tilgivelse er en psykologisk mulig og moralsk villet respons på en andens uretfærdige handling. Tilgivelse er at ikke give tilbage med samme mønt, fordi det vil ødelægge en selv, den anden eller relationen.
Forsoning kræver minimum to. De giver hinanden hånden efter en erkendelses- eller sandhedsproces og møder hinanden i respekt, ikke for det gjorte men for den uomtvistelige omstændighed at de begge er mennesker. Ja, man erkender endog af og til ens egen medskyld i miséren eller forstår (uden at acceptere) hvorfor den anden ville eller måtte forvolde skade. Om disse svære, eksistentielle processer - der samtidig er afgørende for at forebygge voldsudgydelser og for at lykkes med at skabe fred efter dem - behøves grundforskning: af hvad der i historiens løb har fået individer til at tilgive; vi har brug for studier af kulturers stærke og svage sider hvad gælder forsoning og tilgivelse, og for en systematisk udvikling af teknikker, der kan hjælpe de uforsonlige.
Der er brug for at uddanne kyndige, der kan bringe netop den dimension ind i bredere hjælpeindsatser og være terapeuter/hjælpere for den enkelte.
Verden har ikke brug for hære af soldater, men for hære af modne og veluddannede med forstand på hvorfor mennesker begår umenneskelige handlinger og på hvordan vi får dem at angre det.(Jan Øberg)
Vis mig din skygge så viser jeg dig min!
I dagligdagen er vi så vant til at snakke overlegent og fordømmende om racisme og etnisk had, men ændrer det på noget overhovedet?

Måske, til en forandring, kunne det betale sig at kigge lidt væk fra de sociale, økonomiske og politiske vinkler på dette spørgsmål - væk fra dine meninger om fordomme - og i stedet, på en psykologisk måde, at se nærmere på dine egne fordomme! På hvad du gør ved dem, og hvad du kan gøre ved dem.

I virkeligheden er de følelser der kommer op og rører på sig ikke så forskellige, hvad enten de handler om dine naboers fremmede kultur eller om din kone, der nu igen har mast sin vej ind til tandpastatubens midte.
Vi er så vant til at føle harme og vrede når vi hører eksempler på fordomsfuldhed og racisme. Men er vi virkelig selv fri for disse ting?


AMNESTY
"We are constantly being astonished these days at the amazing discoveries in the field of violence. But I maintain that far more undreamt of and seemingly impossible discoveries will be made in the field of nonviolence."



Mahatma Gandhi
FN
Deklaration om menneskeretttigheder
VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE
INDLEDNING
Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,

da tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne har ført til barbariske handlinger, der har oprørt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes højeste mål,

da det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse,

da det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem nationerne,

da De forenede Nationers folk i pagten påny har bekræftet deres tro på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets værdighed og værd og på lige rettigheder for mænd og kvinder, og har besluttet at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed,

da medlemsstaterne har forpligtet sig til i samarbejde med De forenede Nationer at arbejde for fremme af almindelig respekt fur og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder,

da en fælles forståelse af disse rettigheder og friheder er af den største betydning for den fulde virkeliggørelse af denne forpligtelse,

proklamerer

PLENARFORSAMLINGEN

derfor nu denne VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE som et fælles mål for alle folk og alle nationer med det formål, at ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erklæring for øje skal stræbe efter gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og gennem fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt, både blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de områder, der befinder sig under deres styre.

Artikel 1.
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Artikel 2.
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.

Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.

Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Artikel 4.
Ingen må holdes i slaveri eller trældom ; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

Artikel 5.
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Artikel 6.
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.

Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.

Artikel 8.
Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.

Artikel 9.
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.

Artikel 10.
Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.

Artikel 11.
Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.
Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået.
Artikel 12.
Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.

Artikel 13.
Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser.
Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget land.
Artikel 14.
Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper.
Artikel 15.
Enhver har ret til en nationalitet.
Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.
Artikel 16.
Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.
Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.
Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.
Artikel 17.
Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.
Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.
Artikel 18.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Artikel 19.
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

Artikel 20.
Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.
Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.
Artikel 21.
Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.
Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.
Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.
Artikel 22.
Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.

Artikel 23.
Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.
Artikel 24.
Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.

Artikel 25.
Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.
Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.
Artikel 26.
Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.
Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.
Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.
Artikel 27.
Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.
Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesse
Artikel 28.
Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggøres.

Artikel 29.
Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling.
Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.
Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper.
Artikel 30.
Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.



FN om menneskerettigheder
MENNESKERET.DK
Forsoning i ISLAM
Folkekirkens syn
Forsoningscentre??
Fred på Nettet
Transnational
Der findes ingen fremmede, alle hører til en stor familie, Guds familie, den menneskelige familie. Vi er skabt forskellige for bedre at kunne forstå vores behov for den anden - ingen kan dybest set klare sig alene," skriver Desmond Tutu

3verden Logo

 
 [Startside] [Filosofi] [Kroppen] [Lidelse og sorg] [Litteratur] [Myte,psykologi og død] [Faglige nyheder] [Forsoning og fred] [Samfundsudvikling] [Stressrelateret sygdom] [Lokale aktiviteter] [Faglige links til læger] [Tro og viden] [Kunst] [Psykiatri og psykologi] [Flygtninge] [Altet]