[Startside] [Filosofi] [Kroppen] [Lidelse og sorg] [Litteratur] [Myte,psykologi og død] [Faglige nyheder] [Forsoning og fred] [Samfundsudvikling] [Stressrelateret sygdom] [Lokale aktiviteter] [Faglige links til læger] [Tro og viden] [Kunst] [Psykiatri og psykologi] [Flygtninge] [Altet]
| |
|
|
FORSONING
|
Den
sociale og kulturelle praksis at definere visse mennesker som
"de andre" i forhold til ens egen gruppe er
gammel. |
|
Holocaust |
Wiesenthal |
|
 |
Racisme
"Uddannelse
er kun en maske,der ikke har noget at gøre med naturen.Folk
tror,at den ene form for opdragelse er bedre end den anden,men i
virkeligheden er de alle ens.Alle mennesker er ens,og dog er de
hurtige til at se fejlene hos andre.Vi er alle blinde for vore
egne fejl.Hvis et menneske skal være oprigtig overfor sig
selv,må man sætte sig i et andet menneskes sted og forstå,at
man selv er lige sådan.Hvis man ønsker at blive et bedre
menneske,må man prøve at hjælpe en anden.Men sådan som folk
er nu,er de til gene for hinanden og tromler hinanden
ned.Desuden kan ingen mennesker hjælpe andre,fordi de ikke kan
hjælpe sig selv........
Vii
må altid begynde med os selv og tage os selv som eksempel,fordi
vi ikke kan se de andre på grund af de masker,de bærer.Kun
hvis vi kender os selv,kan vi se andre,fordi alle mennesker er
ens indeni,og de andre er ligesom vi selv.De har samme gode
hensigter om at blive bedre mennesker,men de kan ikke....I må
tilgive dem det,der findes i dem i dag og tænke på
fremtiden.Hvis I har ondt af jer selv må I for fremtdens skyld
også have ondt af andre"(Gurdjief,1924)
"Hver eneste af verdens religioner bidrager til en
forståelse af menneskelivet og guddommelige kræfter i det.Ingen af
dem kan udtømmende beskrive det under,de besynger.Alle må med i et
kor af stemmer,der synger hver sin sang.Vi kan ikke satse på at
beskytte os selv og vore hovedkvarterer mod de andre,vi må
acceptere deres eksistens,være nysgerrige over for deres
erfaringer,glæde os over deres forskellighed og hver især
anerkende,at den eneste fundamentale indsigt,vi nogen sinde
opnår,er,at vi aldrig bliver færdige.(Tor Nørretranders)
"THE UNUSUAL ATTITUDE
Your cultivation of love and great compassion should not be left
in a
state of mere imagination or wish alone; rather, a sense of
responsibility, a genuine intention to engage in the task of
relieving sentient beings of their sufferings and providing them
with
happiness, should be developed. It is important for a
practitioner
to work for and take upon himself or herself the responsibility
of
fulfilling this intention. The stronger your cultivation
of
compassion is, the more committed you will feel to taking this
responsibility. Because of their ignorance, sentient
beings do not
know the right methods by which they can fulfill their aims.
It is
the responsibility of those who are equipped with this knowledge
to
fulfill the intention of working for their benefit."-
- His Holiness
the Dalai
Lama, from Path to Bliss: A Practical Guide to Stages
of
Meditation.
How
Shall We Respond to our Enemy?(Sam Keen)
v13 Lykkeligt det
menneske, der har vundet visdom,
det menneske, der opnår forstandighed,
v14 for
det er bedre at erhverve den end sølv,
og den giver større udbytte end guld;
v15 den er mere kostbar end
perler,
af dine skatte kan ingen måle sig med den.
v16 I dens højre hånd er
et langt liv,
i dens venstre er rigdom og ære;
v17 dens veje er dejlige
veje,
alle dens stier fører til lykken.
v18 Den
er livets træ for dem, der griber den,

de, der holder fast ved den, prises lykkelige.
v19 Herren
grundlagde jorden med visdom
og grundfæstede himlen med indsigt;
v20 ved
hans kundskab vældede strømmene frem,
og skyerne dryppede med dug.
v21 Min søn, bevar fornuft
og omtanke,
lad dem ikke vige fra dine øjne;
v22 de skal blive til liv
for dig
og være et yndigt smykke om din hals.
v23 Da går du trygt ad din
vej
og støder ikke din fod.
v24 Når
du lægger dig, kan du gøre det uden frygt,
når du har lagt dig, sover du godt.
v25 Frygt ikke den
pludselige rædsel,
det uvejr, der kommer over ugudelige,
v26 men sæt din lid til
Herren,
han skal vogte din fod for fælden.
Terror
|
At
finde forsoning er måske som at finde radium" sagde den
ene "man skal grave mange tons bjerge ud for at finde et
gram af det, man leder efter". "Måske har de gamle
lettere ved at tilgive, fordi de i morgen skal møde Gud"
siger den anden og den sidste sluttede med et citat fra Job bog:
"Lysene i kirken er slukket. Stjernerne på himlen er
slukket. Tænd gløden i hjertet, så skal vi nok klare
det".
I det hele taget måtte der bruges billeder og religiøst sprog,
når de talte om forsoning. Der var dette overskridende element.
Men de understregede også den konkrete, daglige handling, som
udtrykker og bærer forsoningen, at holde døren for en
tidligere fjende på asylcentret, at lære hinanden at kende som
mennesker, at en serber kan bringe et brev til en muslimsk
familie i et område, hvor muslimerne ikke selv kan komme ind. |
TID
til tilgivelse |
DIGT
om tilgivelse |
Det
bliver lettere at tilgive, når vi vælger ikke længere at tro,
at vi er ofre.
ISLAM
Hvordan er det at være muslim i
Danmark?
Svar
At være muslim uanset hvor man er i
verden, er ikke bare en religion med gudstjenester, tro og bøn.
At være muslim betyder at man har et personligt og tæt forhold
til Gud, at man en dag skal stå til regnskab for hver en dråbe
vand man har brugt, og hvert eneste skridt man har taget. Man
har i Islam klare holdning til hvad der er godt og ondt, hvad
man spiser og drikker, hvordan man går klædt, hvordan man
taler til andre, hvordan opfører sig overfor andre, og hvad man
i det hele taget må og ikke må i livet. Man har desuden en
vished om hvad der vil ske efter døden.
Når det er sagt skal det også siges
at der er mange ting der er fælles for os uanset religion: Vi går
i skole, arbejder, handler, spiser, leger, blive syge, bliver
sure, glad og har brug for familie, venner og tryghed omkring os
osv. Alt dette har vi tilfælles.
Et specielt træk ved Danmark er måske
nok holdningen til religion. Man tolererer generelt ikke at
religion er synlig og aktiv. Man møder i den forbindelse ofte
overraskende meget modstand, selv overfor småting som tørklæde,
kostregler og daglig bøn som kun vedrører den enkeltes
efterlevelse af sin overbevisning, og som på ingen måde bør
kunne genere andre.
|
Forgiveness-institute |
"Forlad
os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere"
|
Bjergprædiken:
Saligprisningerne
v3 »Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.
v4 Salige er de, som sørger,
for de skal trøstes.
v5 Salige er de sagtmodige,
for de skal arve jorden.
v6 Salige er de, som hungrer og tørster efter
retfærdigheden,
for de skal mættes.
v7 Salige er de barmhjertige,
for de skal møde barmhjertighed.
v8 Salige er de rene af hjertet,
for de skal se Gud.
v9 Salige er de, som stifter fred,
for de skal kaldes Guds børn.
v10 Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
v11 Salige er I, når man på grund af mig håner jer og
forfølger jer og lyver jer alt
muligt ondt på.
v12 Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i
himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.
Jordens salt og verdens lys
v13 I
er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det
så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og
trampes ned af mennesker. v14 I
er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke
skjules. v15 Man
tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men
i en stage, så det lyser for alle i huset. v16 Således
skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode
gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.
Om loven
v17 Tro
ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne.
Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. v18 Sandelig
siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det
mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før
alt er sket. v19 Den,
der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre
det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der
holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i
Himmeriget. v20 For
jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de
skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i
Himmeriget.
Om vrede
v21 I
har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå
drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af
domstolen.‹ v22 Men
jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal
kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin
broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe!
skal dømmes til Helvedes ild. v23 Når
du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker
om, at din broder har noget mod dig, v24 så
lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig
med din broder; så kan du komme og bringe din gave. v25 Skynd
dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med
ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren
igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. v26 Sandelig
siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den
sidste øre.
Om ægteskabsbrud
v27 I
har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹
v28 Men
jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens
hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit
hjerte. v29 Hvis
dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det
fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går
tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. v30 Og
hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og
kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine
lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.
Om skilsmisse
v31 Der
er sagt: ›Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende
et skilsmissebrev.‹ v32 Men
jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden
grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med
hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.
Om at sværge
v33 I
har også hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke sværge
falsk,‹ og: ›Du skal holde, hvad du har svoret Herren.‹ v34 Men
jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for
den er Guds trone, v35 eller
ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for
det er den store konges by. v36 Du
må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et
eneste hår hvidt eller sort. v37 Men
i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad
der er ud over det, er af det onde.
Om gengældelse
v38 I
har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹
v39 Men
jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den,
der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind,
så vend også den anden til. v40 Og
vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også
få kappen. v41 Og
vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil
med ham. v42 Giv
den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne
af dig.
Om fjendekærlighed
v43 I
har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade
din fjende.‹ Men
jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger
jer, v45 for
at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin
sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige
og uretfærdige. v46 Hvis
I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det
gør tolderne også. v47 Og
hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så?
Det gør hedningerne også. v48 Så
vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!
|
Elaine Pagel er
professor i teologi ved Princeton University,USA

Bogen viser,hvordan mennesker ved at
definere forskellen mellem sig selv og andre finder det let at
smide al tolerance over bord til fordel for en fjentlighed,der
er guddommeligt blåstemplet.En dæmonisering af anderledestænkende.
|
 |
Mediation(konfliktløsning) |
Om
"de fremmede":
FLYGTNINGE
|
Det
er ikke dem,der skal tilpasse sig "vores samfund"
eller "os" der skal tilpasse os " deres"
kulturer.Det er samfundet,der skal præges af os alle på lige
fod.Lige fra børnehaven.
„Når
man udelukkende omgiver sig med mennesker som en selv, så
eliminerer man nødvendigheden af at agere moralsk. At opføre
sig moralsk er det samme som at være nødt til at vælge, og
der er tale om svære valg og ofre. Man skal vie sig selv til
andres interesser. Hvis mennesker er ens, så kan de rutinemæssigt
hilse på hinanden og så gå videre med dagens opgaver - der er
ingen forhandling - ingen gnidninger. Individet drømmer om at
komme væk fra de prøvelser og besværligheder, der er
forbundet med moral. Et moralsk liv er ikke recepten på et
behageligt liv, men tværtimod et meget vanskeligt liv. Normale
mennesker ønsker at undgå det så meget som muligt."
Hen
ad vejen mister vi evnen til at forhandle om forskellighederne i
verden. At møde den anden i dennes ubetingethed bliver stadigt
vanskeligere. Vores første indskydelse bliver at assimilere den
anden til vores egen identitet. Hvis ikke den anden vil
assimileres, afviser vi vedkommende.(Zygmunt Bauman)
|
 |
|
 |
Eksempel
på aktuel politisk manifest: |
PARTNERSKAB
PÅ DET SOCIALE,KULTURELLE OG MENNESKELIGE OMRÅDE: UDVIKLING AF
DE MENNESKELIGE RESSOURCER, FREMME AF FORSTÅELSE MELLEM
KULTURERNE OG UDVEKSLINGER MELLEM CIVILSAMFUNDENE
Deltagerne erkender, at kulturens og civilisationens traditioner
i hele Middelhavsområdet, dialogen mellem disse kulturer og
udvekslinger på det menneskelige, videnskabelige og
teknologiske plan er en væsentlig faktor i forsøget på at
bringe folkene tættere sammen, fremme forståelsen mellem dem
og give dem en bedre opfattelse af hinanden.
Deltagerne er i samme ånd enige om at oprette et partnerskab på
det sociale, kulturelle og menneskelige område. I den
forbindelse
bekræfter de på ny, at dialog og gensidig respekt mellem de
forskellige kulturer og religioner er en nødvendig betingelse
for at nærme folkene til hinanden. De understreger i den
forbindelse, at medierne vil kunne spille en vigtig rolle for de
forskellige kulturers kendskab til hinanden og dermed blive en
kilde til gensidig berigelse;
lægger de vægt på vigtigheden af at udvikle de menneskelige
ressourcer både inden for uddannelse og undervisning af de unge
og inden for det kulturelle område. De giver udtryk for deres
vilje til at fremme kulturudveksling og kendskab til andre sprog
i respekt for hver enkelt partners kulturelle identitet samt til
at iværksætte en varig politik i form af uddannelses- og
kulturprogrammer; i den forbindelse forpligter parterne sig til
at vedtage foranstaltninger, der kan lette udvekslinger, navnlig
gennem en forbedring af de administrative procedurer;
understreger de sundhedssektorens betydning for en bæredygtig
udvikling og agter at arbejde for, at Fællesskabet effektivt
deltager i aktioner for at forbedre sundheden og velfærden;
erkender de betydningen af den sociale udvikling, som efter
deres mening bør ske sideløbende med enhver økonomisk
udvikling. De tillægger overholdelsen af de grundlæggende
arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, herunder retten
til udvikling, særlig stor betydning;
anerkender de, at civilsamfundet kan yde et væsentligt bidrag
til udviklingsprocessen i Euro-Middelhavs-partnerskabet, og at
det udgør en væsentlig faktor i bestræbelserne på at
forbedre folkenes indbyrdes forståelse og nærme dem til
hinanden;
er de derfor enige om at styrke og/eller skabe de nødvendige
instrumenter for et decentraliseret samarbejde, der skal fremme
kontakterne mellem de aktører, der deltager i udviklingen inden
for rammerne af den nationale lovgivning: de ansvarlige inden
for det politiske og civile samfund, kulturverdenen og det
religiøse område, universiteterne, forskningsområdet,
medierne, foreningslivet, de faglige organisationer samt de
private og offentlige virksomheder;
erkender de på grundlag heraf, at det er vigtigt at fremme
kontakterne mellem unge såvel som udvekslingen af unge inden
for rammerne af decentraliserede samarbejdsprogrammer;
vil de fremme aktioner til støtte for de demokratiske
institutioner og til styrkelse af retsstaten og civilsamfundet;
erkender de, at den nuværende demografiske udvikling udgør en
meget stor udfordring, som må tages op ved hjælp af
politikker, der kan sætte gang i økonomien;
erkender de, at migration spiller en væsentlig rolle i deres
indbyrdes relationer. De er enige om at øge deres samarbejde
for at nedbringe migrationspresset, bl.a. ved hjælp af
erhvervsuddannelses- og jobskabelsesprogrammer. De forpligter
sig til at sikre beskyttelsen af alle de rettigheder, som
eksisterende lovgivning tildeler migranter, der har lovlig bopæl
på deres respektive områder;
beslutter de med hensyn til ulovlig indvandring at indføre et tættere
samarbejde. I den forbindelse er parterne, som er sig deres
ansvar for tilbagetagelse bevidst, enige om at vedtage de
relevante bestemmelser og foranstaltninger ved hjælp af
bilaterale aftaler eller arrangementer for at tilbagetage de af
deres statsborgere, der opholder sig ulovligt i et andet land.
Med statsborger mener Den Europæiske Unions medlemsstater en
statsborger i en medlemsstat, således som defineret i fællesskabsretten;
er de enige om at styrke samarbejdet gennem forskellige
foranstaltninger, der tager sigte på en mere effektiv
forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme;
finder de det ligeledes nødvendigt i fællesskab at kæmpe
effektivt mod narkotikahandel, international kriminalitet og
korruption;
understreger de betydningen af at føre en målrettet kampagne
mod racisme, fremmedhad og intolerance og er enige om at
samarbejde herom.
|
|
|
Tilgivelse
er individuel, man giver afkald på f.eks. vrede eller krav om hævn.
Tilgiveren lægger bånd på sit had eller uforsonlighed og kan,
når det rækker dybt, tilbyde voldsmanden/kvinden en generøsitet,
et samarbejde eller ligefrem kærlighed.
Ægte tilgivelse betyder at man befrier sig selv fra vreden og
hadet og kommer videre. Man glemmer derimod ikke, men tildeler
sorgen og skaden en afgrænset plads for at leve rigere.
Tilgivelse er en psykologisk mulig og moralsk villet respons på
en andens uretfærdige handling. Tilgivelse er at ikke give
tilbage med samme mønt, fordi det vil ødelægge en selv, den
anden eller relationen.
Forsoning kræver minimum to. De giver hinanden hånden efter en
erkendelses- eller sandhedsproces og møder hinanden i respekt,
ikke for det gjorte men for den uomtvistelige omstændighed at
de begge er mennesker. Ja, man erkender endog af og til ens egen
medskyld i miséren eller forstår (uden at acceptere) hvorfor
den anden ville eller måtte forvolde skade. Om disse svære,
eksistentielle processer - der samtidig er afgørende for at
forebygge voldsudgydelser og for at lykkes med at skabe fred
efter dem - behøves grundforskning: af hvad der i historiens løb
har fået individer til at tilgive; vi har brug for studier af
kulturers stærke og svage sider hvad gælder forsoning og
tilgivelse, og for en systematisk udvikling af teknikker, der
kan hjælpe de uforsonlige.
Der er brug for at uddanne kyndige, der kan bringe netop den
dimension ind i bredere hjælpeindsatser og være terapeuter/hjælpere
for den enkelte.
Verden har ikke brug for hære af soldater, men for hære af
modne og veluddannede med forstand på hvorfor mennesker begår
umenneskelige handlinger og på hvordan vi får dem at angre
det.(Jan Øberg) |
Vis
mig din skygge så viser jeg dig min! |
I
dagligdagen er vi så vant til at snakke overlegent og fordømmende
om racisme og etnisk had, men ændrer det på noget overhovedet?
Måske, til en forandring, kunne det betale sig at kigge lidt væk
fra de sociale, økonomiske og politiske vinkler på dette spørgsmål
- væk fra dine meninger om fordomme - og i stedet, på en
psykologisk måde, at se nærmere på dine egne fordomme! På
hvad du gør ved dem, og hvad du kan gøre ved dem.
I virkeligheden er de følelser der kommer op og rører på sig
ikke så forskellige, hvad enten de handler om dine naboers
fremmede kultur eller om din kone, der nu igen har mast sin vej
ind til tandpastatubens midte.
|
Vi
er så vant til at føle harme og vrede når vi hører eksempler
på fordomsfuldhed og racisme. Men er vi virkelig selv fri for
disse ting?
|
AMNESTY |
 |
 |
"We
are constantly being astonished these days at the amazing
discoveries in the field of violence. But I maintain that far
more undreamt of and seemingly impossible discoveries will be
made in the field of nonviolence."
Mahatma Gandhi
|
FN |
 |
|
 |
|
Deklaration
om menneskeretttigheder |
VERDENSERKLÆRINGEN
OM MENNESKERETTIGHEDERNE
INDLEDNING
Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de
lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den
menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og
fred i verden,
da tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne har ført
til barbariske handlinger, der har oprørt menneskehedens
samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene
nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet
forkyndt som folkenes højeste mål,
da det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne
beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal
tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse,
da det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af
venskabelige forhold mellem nationerne,
da De forenede Nationers folk i pagten påny har bekræftet
deres tro på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets værdighed
og værd og på lige rettigheder for mænd og kvinder, og har
besluttet at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene
under større frihed,
da medlemsstaterne har forpligtet sig til i samarbejde med De
forenede Nationer at arbejde for fremme af almindelig respekt
fur og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale
frihedsrettigheder,
da en fælles forståelse af disse rettigheder og friheder er af
den største betydning for den fulde virkeliggørelse af denne
forpligtelse,
proklamerer
PLENARFORSAMLINGEN
derfor nu denne VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE som
et fælles mål for alle folk og alle nationer med det formål,
at ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne
erklæring for øje skal stræbe efter gennem undervisning og
opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder
og gennem fremadskridende nationale og internationale
foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes
overalt og effektivt, både blandt befolkningerne i
medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de områder, der
befinder sig under deres styre.
Artikel 1.
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og
rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør
handle mod hverandre i en broderskabets ånd.
Artikel 2.
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes
i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.
eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk
eller anden anskuelse, national eller social oprindelse,
formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.
Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands
eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller
internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten
dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et
ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde
er begrænset.
Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.
Artikel 4.
Ingen må holdes i slaveri eller trældom ; slaveri og
slavehandel under alle former skal være forbudt.
Artikel 5.
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller
vanærende behandling eller straf.
Artikel 6.
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt
som retssubjekt.
Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen
art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige
beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring
og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.
Artikel 8.
Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de
kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de
fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver
vedkommende.
Artikel 9.
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse
eller landsforvisning.
Artikel 10.
Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og
offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når
der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder
og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham
rettet strafferetslig anklage.
Artikel 11.
Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at
blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i
henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har
fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.
Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund
af nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til
national eller international ret var strafbar på det tidspunkt,
da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes
strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare
forhold blev begået.
Artikel 12.
Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private
forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for
angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens
beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.
|
Artikel
13.
Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge
opholdssted indenfor hver stats grænser.
Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land,
herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget land.
Artikel 14.
Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl
mod forfølgelse.
Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører
fra ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med
De forenede Nationers formål og principper.
Artikel 15.
Enhver har ret til en nationalitet.
Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes
ret til at skifte nationalitet.
Artikel 16.
Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller
religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået
myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De
har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab,
under ægteskabet og ved dettes opløsning.
Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde
samtykke.
Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og
har krav på samfundets og statens beskyttelse.
Artikel 17.
Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med
andre.
Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.
Artikel 18.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed:
denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og
frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt
eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem
undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse
forskrifter.
Artikel 19.
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter
frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge,
modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst
meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.
Artikel 20.
Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og
danne foreninger.
Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.
Artikel 21.
Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte
eller gennem frit valgte repræsentanter.
Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i
sit land.
Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed;
denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige
valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem
hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.
Artikel 22.
Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har
krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,
der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds
frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og
internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats
organisation og hjælpekilder.
Artikel 23.
Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til
retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod
arbejdsløshed.
Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt
vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig
tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale
beskyttelsesforanstaltninger.
Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til
beskyttelse af sine interesser.
Artikel 24.
Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning
af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.
Artikel 25.
Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til
hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde,
klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og
ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom,
uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af
fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er
selvforskyldt.
Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn
skal, hvadenten de er født i eller udenfor ægteskab, have den
samme sociale beskyttelse.
Artikel 26.
Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være
gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin.
Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og
faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle,
og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til
højere undervisning.
Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige
personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for
menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme
forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige
og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers
arbejde til fredens bevarelse.
Forældre har førsteret til at vælge den form for
undervisning, som deres børn skal have.
Artikel 27.
Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv,
til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens
fremskridt og dens goder.
Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle
interesse |
Artikel
28.
Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken
de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldtud
kan virkeliggøres.
Artikel 29.
Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør
personlighedens frie og fulde udvikling.
Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun
underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med
det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til
andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de
retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det
almene vel stiller i et demokratisk samfund.
Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i
strid med De forenede Nationers formål og principper.
Artikel 30.
Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat,
gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen
virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at
nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.
|
|
FN
om menneskerettigheder |
MENNESKERET.DK |
Forsoning
i ISLAM |
Folkekirkens
syn |
Forsoningscentre?? |
 |
Fred
på Nettet |
Transnational |
|
Der
findes ingen fremmede, alle hører til en stor familie, Guds
familie, den menneskelige familie. Vi er skabt forskellige for
bedre at kunne forstå vores behov for den anden - ingen kan
dybest set klare sig alene," skriver Desmond Tutu |

|
|
[Startside] [Filosofi] [Kroppen] [Lidelse og sorg] [Litteratur] [Myte,psykologi og død] [Faglige nyheder] [Forsoning og fred] [Samfundsudvikling] [Stressrelateret sygdom] [Lokale aktiviteter] [Faglige links til læger] [Tro og viden] [Kunst] [Psykiatri og psykologi] [Flygtninge] [Altet] |