Kenneth Hamiltons side om Filosofi/Krop/Psykologi/DØD

 

[Startside]
[Filosofi]
[Kroppen]
[Lidelse og sorg]
[Litteratur]
[Myte,psykologi og død]
[Faglige nyheder]
[Forsoning og fred]
[Samfundsudvikling]
[Stressrelateret sygdom]
[Lokale aktiviteter]
[Faglige links til læger]
[Tro og viden]
[Kunst]
[Psykiatri og psykologi]
[Flygtninge]
[Altet]

TRO OG VIDEN:

"Han,som tror,han ved,ved ikke.Han,som ved,at han ikke ved,han ved.For i denne sammenhæng er at vide ikke at vide.Og ikke at vide er at vide" (Tao-te-king)

"Thi uden Risico ingen Tro,jo mere Risico,jo mere Tro;jo mere objektiv Tilforladelighed,jo mindre Inderlighed..."(Kierkegaard)

 

 

"At tro=objektiv uvished+subjektiv vished."

"Hver eneste af verdens religioner bidrager til en forståelse af menneskelivet og guddommelige kræfter i det.Ingen af dem kan udtømmende beskrive det under,de besynger.Alle må med i et kor af stemmer,der synger hver sin sang.Vi kan ikke satse på at beskytte os selv og vore hovedkvarterer mod de andre,vi må acceptere deres eksistens,være nysgerrige over for deres erfaringer,glæde os over deres forskellighed og hver især anerkende,at den eneste fundamentale indsigt,vi nogen sinde opnår,er,at vi aldrig bliver færdige.(Tor Nørretranders)

 

 

 

Al fremskridt består i,at mennesker frigøres fra lovreligion,så man får skabt et samfund

hvor der er frihed til at tænke,tro og tale frit og uafhængigt af fundamentalisme.

 

Det moderne,sekulariserede samfund er kun muligt på baggrund af adskillelse af tro og viden.

Den modernitet,som vi lever i,er et produkt af en tid hvor tro og viden ikke var adskilt.

Den sekularisering,som oplysningstiden satte gang i indeholder også selvødelæggende elementer,som når fornuften,fraspaltet tro og viden,dyrkes som evig sand og god uden skyggesider.

 

På verdensplan kan man håbe på at vidt forskellige religiøse traditioner kan integreres til et menneskeskabt fælles retsgrundlag-fælles etik,menneskeret.

En samtale om krop og sjæl

Hjertebøn(Ole Skjerbæk  har forfattet hjertebønsartiklen)

Erkendelse,tro og etik(C.Bisgaard)

Du kan vide alt om min hjerne,men det vil ikke fortælle dig noget om det særlige indhold i mit sind,som du kun kan finde ud af ved at tale med mig-dialog-ikke monolog-du må nødvendigvis engagere dig i en mellemmenneskelig kommunikation,og ikke blot studere mig som et objekt for empirisk undersøgelse(Wilber)

Dialog?

Begrebet subjekt

Hermeneutik betyder oprindeligt "fortolkningslære"

Benævnelse og erkendelse af verden

Objekt

Forskel på sandhed og sandfærdighed

 

 

Lægen skal vise, at han kan leve sig ind i patientens situation. Vise, at han forstår, hvordan det er at være i patientens sko. Lægen skal prøve at forstå, hvordan situationen opleves af patienten ­ ikke hvordan han selv ville have det, hvis han var i patientens situation.

Empatien

Empati betyder egentlig „indføling i en andens lidelse". Det drejer sig ikke kun om medfølelse eller om at sætte sig ind i, hvordan et andet menneske har det. Empati indebærer også at forsøge at dele et andet menneskes følelsesmæssige oplevelse af sin situation. Empatiens rolle i den etiske analyse indebærer, at man lydhørt anvender oplevelsen af de følelsesmæssige reaktioner, andre mennesker har haft i særligt udsatte situationer.

 

Bohr skabte den teori om grundstofferne og deres forbindelser, som gjorde det muligt at forklare stoffernes fysiske og kemiske egenskaber og at sætte dem ind i "Det periodiske System".
Om denne orden i naturen sagde han til BT november 1922:


"Vi møder i naturen et uhyre indtryk af en storladen, en urokket harmoni af en uendelig og dyb skønhed; men jeg tror at mange naturvidenskabsmænd i erkendelse af, hvor begrænset den menneskelige evne er, føres til en slags mystisk, uopklaret tro på en vis sammenhæng i alt. Det, at man i de simpleste ting, kan gøre så uendelig mange vildfarelser, viser, hvor svært det er at lægge nogen mening ind i bestemt udformede religiøse forestillinger...Men naturen er harmoni, een stor harmoni af stor skønhed. Det er, hvad vi ved."

Vores opgave er ikke at trænge ned i tingenes essens, hvis mening vi alligevel ikke kan erkende, men snarere at udvikle begreber, så vi på en produktiv måde kan tale om naturens fænomener.

 

- Niels Bohr

 

Himlen tåler intet fremmed. Ingen smerte eller nød, intet der kunne bringe den ud af ligevægt. Så fast og stadig må også sjælen være, hvis den skal erkende Gud, så befæstet, at intet formår at trænge ind i den, hverken håb eller frygt, hverken glæde eller sorg, hverken kærlighed eller smerte eller noget som helst andet, der kan bringe den ud af ligevægt...
Eckhart

Tro og viden hos Aquinas og Augustin.

Ånden der blev væk

 

Condensed from Erwin Laszlo's "The Inner Limits of Mankind"

Who Is James Hillman? 

Evolution-udvikling-har eet princip,der tilstræber at skabe orden ud af kaos,fremdrift mod større dybde,hvor tilfældighed afløses af mening.Evolutionen  har en tendens til at bevæge sig i retning af øget kompleksitet,øget differentiering/integration,øget organisation/strukturering,øget relativ autonomi,øget telos.Princippet selvtranscenrerende fremdrift.(gå hinsides fortid,men includerende dette)(Ken Wilber)

 

 

"Det nytter ikke at henvise til virkeligheden,eftersom vi ikke har en modeluafhængig forestilling om virkeligheden.

Efter min mening er den uudsagte tro på en modeluafhængig virkelighed baggrunden for de vanskeligheder,som videnskabsfilosofferne har med kvantemekanikken og "ubestemthedsprincippet"

 

(Stephen Hawking)

 

...også menneskehjernen er underlagt ubstemthedsprincippet.Så der er et element ag kvantemekanisk tilfældighed i den menneskelige adfærd.Men det er små energier,der omsættes i hjernen,så den kvantemekaniske ubstemthed er kun en lille effekt.Den reelle grund til,at vi ikke kan forudsige menneskelig adfærd er ganske enkelt,at det er for svært....selv om vi kender de grunliggende ligninger,der styrer hjernen,er vi ude af stand til at forudsige menneskelig adfærd.Denne situation opstår alle de steder i naturvidenskaben,hvor vi har at gøre med et makroskopisk system,eftersom antallet af partikler altid er for stort til,at vi kan løse de fundamentale ligninger...

Man kan ikke basere sin opførsel på,at alt er fastlagt,fordi man ikke ved,hvad der er blevet fastlagt.Man må i stedet efterleve den effektive teori,at man er i besiddelse af 

fri vilje og ansvarlig for sine handlinger.....(Stephen Hawking)

 

UNIVERSER

 

 

"Videnskab"
Al vor Viden er problematisk og skønsmæssig. Indtil en Tusindedel Millimeter kan vi maaske en Gang naa at maale vore Linier; men aldrig vil vi kunne gøre det med streng, absolut Nøjagtighed. Millioner Genstande kan vi undersøge, og vi kan finde de Love, hvorefter de synes at virke; men aldrig tør vi være vis paa, at disse Love virker i hele den uhyre, uendelige Verden.
Vi kan undersøge Solens og Jupiters Spektrum. Ja, alle de synlige Stjerners Lys kan vi undersøge med vore Glas, og vi kan finde de samme Grundstoffer som her paa Jorden.
Straks raaber Dogmatikerne»: »Altsaa kender vi Verden«.
Ak, hvad er alle de synlige Stjerner mod det uendelige Univers, som intet Ord kan nævne, ingen Lysstraale kan udtømme, ingen Tanke kan fastholde uden at svimle. Imod Uendeligheden er Mælkevejen og alt, hvad vi ser, med matematisk Sikkerhed kun som et Støvgran.
Hvad er den Tid, som er forløbet fra den Dag af, Mennesket brugte sine første Maaleinstrumenter, Albue og Fod, til at udmaale Tilværelsen, og til nu - imod den Evighed, som er kommet, og som vil komme. Muligvis lever vi her i en Afkrog af Tilværelsen, hvor alt ses gennem et farvet Glas; muligvis lever vi i en Mellemakt, hvor det rigtige Personale slet ikke er paa Scenen, men kun Maskinfolkene.
Menneskehedens Liv ligner en Skumboble paa Toppen af en Bølge. Nogle faa Tusinde Aars Sekunder hænger den over Bølgedalens Afgrund. Da hæver den næste Æons Bølge sig, og Boblen brister.
Menneskets Udforsken af den ydre Verden er et lige saa haabløst Foretagende, som hvis en af vore Korsedderkopper hængte sit Net ud i det dumdristige Haab at fange en Fugl.
(Dalgas)
Dalgas om lidelse
Mere Dalgas:
"Al Viden er sluttelig Læren om de ydre og indre Betingelser for Livet, om Jordkloden og Mennesket. Matematik og Fysik, Kemi og Fysiologi er kun Indledning til Videnskabernes Videnskab, Biologien.
Biologien vil for den kommende Tidsalder blive, hvad Teologien var for Middelalderen, og hvad Filosofien var for Romantikerne. Her vil Mennesket finde sit Hvilepunkt, der, hvor alt Sokrates søgte det, i sig selv.
Opgaven er atter og altid den sokratiske: Kend dig selv! "

 


   Generelt forudsætter den videnskabelige tankegang, at den objektive virkelighed eksisterer uafhængigt af iagttagelsen. Det naturvidenskabelige projekt er et forsøg på at formulere objektive teorier og naturlove, som kan føre til en fælles konsensus, der ikke tager hensyn til de enkelte forskeres socialpolitiske eller religiøs-æstetiske præferencer.
   Åndsvidenskaber som for eksempel filosofi og litteraturkritik har ikke denne konsensustradition, hvilket har givet udslag i to modsatrettede strømninger. Enten er man inspireret af naturvidenskabens måde at objektivere naturen på, og bruger dens sprogbrug på andre felter, eller ­ som det f.eks. er sket i især den franske tænkning ­ man dekonstruerer og relativerer virkelighedsbegrebet, for at erstatte det med en subjektiv eller konstruktivistisk filosofi.

Naturfilosofiens genkomst

Biosemiotik

Ansvaret for videnskaben

 

Center for the Philosophy of Nature and Science Studies (CPNSS)

Er videnskaben redskabet til at skelne mellem sandhed og vildfarelse? Undersøger videnskaben virkeligheden eller blot billeder af virkeligheden? Befinder videnskaben sig i en erkendelsesmæssig krise? Kan vi stole på forskerne og deres resultater, når det drejer sig om tilværelsens store spørgsmål? Omkring år 1900 havde mange et optimistisk viden-skabsideal, der gik på, at objektivitetssøgende forskere undersøgte den fysiske virkelighed direkte og fandt frem til sandheden om virkeligheden. Det kuhnske videnskabssyn frem-hæver forskningen som et socialt fænomen, hvor forskerne arbejder i grupper efter forbilleder, der fortæller forskerne, hvilke emner og problemstillinger, det er frugtbart at arbejde med; efter hvilke metoder man bør arbejde, samt inden for hvilke rammer svarene kommer til at ligge. Man søger ikke efter den fulde sandhed, men efter det mest troværdige billede af Udvalg. Men er det betryggende? Har vi andre måder at vinde erkendelse på?

 

Bohr, Niels:  "Kvanteteori og filosofi. Kausalitet og Komplementaritet" og "Fysikkens erkendelseslære og menneskekulturen" (1958), Naturbeskrivelse og Menneskelig Erkendelse, Rhodos, 1985

 

 

 

BLAKE

SOMAWEB(Huxley)

Angelas Arrien

David Steindl-Rast

The Mystical Core of Organized Religion

Charles Tart

Fritjof Capra

Ralph Metzner

Gregory Bateson

On Dying and Being Reborn
by Ralph Metzner

R.Tarnas

David Bohm

 

Ken Wilber

 

 


 


Kosmologien er læren om universet som helhed dets struktur og udvikling

Verdens skabelse

v1  I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

v2  Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v3  Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. v4  Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. v5  Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.

v6  Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; v7  Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. v8  Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.

v9  Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete. v10  Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.

v11  Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete; v12  jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. v13  Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.

v14  Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, v15  og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; v16  Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. v17  Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, v18  til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. v19  Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag.

v20  Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete; v21  Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. v22  Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!« v23  Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.

v24  Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete; v25  Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.

v26  Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« v27  Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. v28  Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« v29  Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. v30  Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. v31  Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

ANDRE MYTER

Inspiration, Hjertelighed, Kreativitet og Kompetence.

 

Edward Wilson

Biologisk basis for moral??

 

SØREN KIERKEGAARD
            FORSKNINGSCENTERET
VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

 

Grundtvig på Nettet
 

 

MARTINUS

 

 

RELIGION

 


Mennesket er en fortælling : tanker om kunsten at samtale / Clarence Crafoord ; på dansk ved Jens Emil Viftrup. - Kbh. : Hans Reitzel, 2000. - 193 sider

Originaltitel: Människan är en berättelse
Tidligere: 1. udgave. 1996
Indhold: Mennesket er en fortælling ; Noget om sprogets funktion ; Kroppens fortælling ; At lytte ; Samtalepartner - personer på den indre scene ; Hemmelighedskræmmeri og tavshedspligt ; Samtalen som en flyrejse: starten ; At katalysere fortællingen ; Benævnelsens kraft ; Hvorledes den talende støber sin form ; Flugt, stræben og modstræben ; Nogle ord om tavsheden ; Forskellige måder at stille spørgsmål på ; Samtalen som en flyrejse: landingen ; Samtale og forvandling

 

 

"At opbygge er at forudsætte kærlighed.At være kærlig er at forudsætte kærlighed.Kun kærlighed opbygger.Thi at opbygge er at opføre noget fra grunden af,men åndeligt er kærlighed altings grund.At lægge kærlighedens grund i et andet menneskes hjerte,kan intet menneske.Dog er kærligheden grunden,og opbygge kan man kun fra grunden af.Altså kan man kun opbygge ved at forudsætte kærlighed.Tag kærlighed bort,så er der ingen,som opbygger,og ingen,som opbygges.

 

(Kirkegaard)

 

 

 

'But then if I look out of the window and see men crossing the square, as I
just happen to have done, I normally say that I see the men themselves, just
as I say that I see the wax.  Yet do I see any more than hats and coats which
could conceal automations?  I judge that they are men.  And so something which
I thought I was seeing with my eyes is in fact grasped solely by the faculty of
judgement which is in my mind.'
---Second meditation, Rene Descartes,
---Cambridge University Press, translated by John Cottingham.

 

 

Den transcendentale apperception er en identitietspol som enhver oplevelse må henføres til.

   
R KELLY LYRICS

"The Storm Is Over Now"

I was in a tunnel
And couldn't see the light
And whenever I'd look up
I couldn't see the sky
Sometimes when I'm standin'
It seems like I done walked for miles
And my heart could be cryin'
Dead in the middle of a smile

But then I climbed the hills
And saw the mountains
I hollered help 'cause I was lost
Then I felt the strong wind
Heard a small voice sayin'

The storm is over
(The storm is over now)
And I can see the sunshine
(Somewhere beyond the clouds)
I feel Heaven, yeah
(Heaven is over me)
Come on and set me free, whoa

Now in the midst of my battle
All hope was gone
Downtown in a rushed crowd
And felt all alone
And every now and then
I felt like I would lose my mind
I've been racin' for years
And still no finish line, oh

But then I climbed the hills
And saw the mountains (Mountains)
I hollered help 'cause I was lost
Then I felt the strong wind
And then a small voice sayin'

The storm is over
(The storm is over now)
And I can see the sunshine
(Somewhere beyond the clouds)
I can feel Heaven, yeah
(Heaven is over me)

Come on and set me free

Somehow my beginning stepped right in (Right in)
Then faith became my friend (My friend)
And now I can depend
On the voices of the wind
When it's sayin' (Sayin')

The storm is over
(The storm is over now)
And I can see the sunshine
(Somewhere beyond the clouds)
I can feel Heaven, yeah
(Heaven is over me)

Won't you come and set me free
Won't you set me free

  [Op] [Filosofi] [Kroppen] [Lidelse og sorg] [Litteratur] [Myte,psykologi og død] [Faglige nyheder] [Forsoning og fred] [Samfundsudvikling] [Stressrelateret sygdom] [Lokale aktiviteter] [Faglige links til læger] [Tro og viden] [Kunst] [Psykiatri og psykologi] [Flygtninge] [Altet]