Kenneth Hamiltons side om Filosofi/Krop/Psykologi/DØD

 

[Startside]
[Filosofi]
[Kroppen]
[Lidelse og sorg]
[Litteratur]
[Myte,psykologi og død]
[Faglige nyheder]
[Forsoning og fred]
[Samfundsudvikling]
[Stressrelateret sygdom]
[Lokale aktiviteter]
[Faglige links til læger]
[Tro og viden]
[Kunst]
[Psykiatri og psykologi]
[Flygtninge]
[Altet]

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lidelse

Var livet en dans på roser
mon alt da var bedre end nu?
Hvis ej der var noget at kæmpe for,
hvad var da vel jeg og du?

(H.V. Kaalund, fra sangen ”Jeg elsker den brogede verden”)

Eric J. Cassel,M.D.:(N.Egl.J.Med.1982:356.639-45.)Oversat-primært til Norsk af Eva Marie Motzfeldt(og udgivet i Norsk blad: OMSORG nr.1-april 2000,17.årgang)

Abstract: Spørgsmålet om lidelsens natur og dens forhold til organisk sygdom bliver sjældent taget op indenfor medicinsk litteratur.Denne artikel forsøget at give en beskrivelse af lidelsens natur og årsagsmønstre hos patienter som gennemgår medicinske behandling.Baseret på kliniske observationer skilles der mellem lidelse og fysiske smerter og ubehag.Lidelsen er en personlig oplevelse,ikke bare kropslig,og har sit udspring i udfordringer som truer personens integritet som et sammensat socialt og sjæleligt væsen.Lidelsen kan også omfatte fysisk smerte,men lader sig ikke begrænse til den alene. At lindre lidelse og helbrede sygdom må anses som lige så vigtigt for den medicinske profession som helt og fuldt ønsker at gå ind for pleje og omsorg af syge.En læge som ikke har indsigt i lidelsens sande natur kan risikere at foretage medicinske beslutninger,som (selv om de kan være teknisk adækvate) ikke kun forfejler når det gælder at lindre lidelsen,men som i sig selv kan blive en kilde til lidelse.
Lidelse er oplevelsen af et misforhold mellem kunnen og villen.Lykke kan forstås som oplevelsen af et fællesskab i given og modtagen mellem frie personer.Lidelse er ikke altid en hindring for lykke.(Peter Kemp,Medicinsk Etik)
Lidelse er en kompleks relationsfølelse.
"Ægte lidelse"- Relation til biologien.
Eksistentiel lidelse-Relation til selvet.
Social konstrukltion-Relation til omverden.
Lidelse er den grad af fortvivlelse der opstår ved truslen om tab af den intakte person eller disintegration af personen-ligegyldigt af hvilken årsag.
Lidelse er en konsekvens af at være en person.Kroppe lider ikke-personer gør.
Eric Cassel
Lidelse opstår når man opfatter en truende ødelæggelse af personen;den fortsætter indtil truslen om disintegration er overstået eller til personens integritet kan genopbygges på en eller anden måde.
Mennesker med smerte fortæller ofte om lidelse afstedkommet af smerter-
når smerten føles ude af kontrol
når smerten er overvældende
når årsagen til smerten er ukendt
når "meningen"med smerten er uvis
når smerten er kronisk.

Lidelse ved smertetilstande kan letttes
ved at gøre årsagen til smerten kendt
ved at forandre dens "mening"
ved at demonstrere,at den kan kontrolleres
ved at gøre klart,at den hører op.

Eric Cassel
Alle mennesker har en transcendental dimension-et åndeligt liv,hvordan det så end udtrykkes eller opleves.I betragtning af den mængde af tankearbejde,som gennem årene er nedlagt i dette åndelige liv,så indeholder vor(lægers!) fælles viden ,meget lidt om transcendens,noget som bliver endnu mere mærkeligt,hvis man tænker på,hvor stor betydning åndelighed har for at lette lidelse.

Eric Cassel
Lidelse er universel og udbredt,er unik og individuel erfaring,er en kompleks erfaring,kan være såvel en positiv som en negativ erfaring,opstår som følge af oplevelsen af et tab af kontrol,kan have en særlig mening for et menneske.
Ovennævnte er inspireret af noter fra Hospitalspræst Christian Juul Busch fra et kursus 17.-20.sept.Fuglsang Refugium,Lolland.

"Du visdommens moder,du kærlighedens moder,du alle smerters moder."

Du ved at finde vej til vore hjerter på mange måder.Men altid er dog vejen en og den samme:smertens vej,kærlighedens vej.Thi de er to sider af det samme.Den sande kærlighed kan ikke findes uden smerten.Først lægger du kærligheden ind i vort hjerte.Og  af den vokser smerten.Og ud af den vokser visdommen.Men den sande visdom kan ikke findes,uden at den føder ny og renere kærlighed.Og af den kærlighed vokser ny og højere visdom.Og sådan fortsætter visdom og kærlighed og smerte at vokse i det uendelige-helt ind i den verden,hvor al smerte er smeltet til visdom,og hvor visdom og kærlighed er smeltet sammen til eet"

(Den gamle herre fortæller.H.Krebs,Frimodt,MCMLXVI)

Ro og stilhed

  "Når du mister forbindelsen med din indre stilhed,mister du forbindelsen med dig selv.Når du mister forbindelsen med dig selv,fortaber du dig i verden. Din inderste fornemmelse af dig selv,af hvem du er,er uadsklillelig fra stilhed.Det er det JEG ER,der går dybere end navn og form."(E.Tolle)

"Al stræben og ønsken  og længsel udgår fra en skjult indre kilde.Man har vendt ryggn til kilden og flyder i længselens og ønskernes flod,længere og længere væk fra dens udspring.Når man bevæger sig op mod flodens udspring,opdager man kilden.Vor biologi,vort sind,vor kultur kaster os uvægerligt og overbevisende udad efter ydre mål.Vort inderste væsen,den oplyste bevidsthed er noget,vi alle har og altid har haft og ikke kan tabe.Men vi har glemt den.Man behøver ikke lave sig om,forbedre sig,udvikle sig,gøre sig umage og lære.Man kan allerede."

(Jes Bertelsen:Dzogchenpraksis som bevidsthedsvidde)

 HÅB

Håb er formodentlig en af de mest centrale begreber for alvorligt syge patienter, for de pårørende og for lægen og de øvrige behandlere. Håbet gør, at man kan holde til at være i en verden af sygdom. Omvendt er perioder med følelse af håbløshed ofte de mest martrende og lidelsesfulde for patient og pårørende, og også behandlere og hjælpere kender til den tunge vanskelige situation med mennesker, der oplever deres situation som desperat (despera = "af-håbet"). Uhelbredeligt syge svinger mellem fortvivlelse, håbløshed og angst på den ene side og fastholder på den anden side muligheden for, at lægen i sidste øjeblik finder en ny behandling eller at der kan ske et mirakel. Ingen har lov til at fjerne dette håb fra patienten.

 

De fleste mennesker skelner aldrig mellem det,der er i deres magt,og det,der ikke er,så de går gennem livet,mens de prøver at udnytte verden og de mennesker og genstande,der er i den,som et middel til at tilfredsstille deres behov.

Hvis vi forsøger at styre noget,vi ikke har magt over,kommer vi til at lide.Nøglen til vores eksistens ligger i at prøve at beherske ting,vi har magt over,vor dømmekraft,meninger,længsler,behov,evne til at tiltrækkes af noget-og frastødes mens vi IKKE har magt over vores krop,livsledsagere,børn,venner,kolleger,huse,tøj,materielle goder,penge,arbejde,verdslig magt,og vores rygte.

Arbejde med sorg- og afskedsprocesser
- fra et bioeksistentielt perspektiv

"Vi bruger altid mere energi end nødvendigt,ved at anvende unødvendige muskler,ved at lade tankerne køre i rundkreds og ved at reagere for følelsesbetonet.Slap af i muskler,gem på tankerne og udtryk ikke følelser,medmindre du selv ønsker det.Lad dig ikke gå på af ydre påvirkninger,idet de er harmløse i sig selv-det er os selv,der tillader,at vi bliver såret"(Gurdjief)

Forelskelse som lidelse
Kærlighed til et andet menneske over tid er noget andet og mere end den tilstand af berusende følelser, som man kan kalde forelskelse. I forelskelsen er personen i grundlæggende forstand passiv: følelserne kommer så at sige udefra, det er noget man ikke kan gøre for, noget man ikke har kontrol over. Man bliver besat (jævnfør det engelske udtryk «fall in love»).

Forelskelse er kun begyndelsen på et forhold.Hvis du er et af de mennesker,som er nødt til altid at være forelsket,så spørg dig selv,hvorfor du ønsker at forblive en hjertets debutant.

"Det er vidunderligt at være forelsket,og ingen skulle være afskåret fra at opleve det.Men ikke at ville andet og konstant at jagte forelskelsen er som en slags narkomani,der forhindrer en i at gøre andre vigtige ting i livet.For eksempel at se på sig selv som et individ,erkende sin egen ,grundlæggende ensomhed.Et af kendetegnene ved forelskelsen er jo,at individet ophæves,og at VI træder i stedet.Og hvis det er alt hvad man ønsker,og man ikke vil eller kan forlade denne tilstand,så bliver det forgiftende.Altså en besættelse som er kendetegnet ved ikke at se den udkårne som den person,han eller hun er.Alle dagens timer er optaget af at tænke på den anden,men der er ingen omsorg,ingen ægte kærlighed."(Yalom)

"Den åndelige person som genstand for den egentlige kærlighedsindstilling er uerstattelig og uudskiftelig for det virkeligt elskende menneske,fordi den er noget kun en gang forekommende og noget enestående i sin art.Deraf giver sig samtidig,at ægte kærlighed i sig selv garanterer sin varighed i tiden.For en legemlig tilstand forgår og heller ikke en bestemt sindstilstand varer ved;også den legemlige tilstand,som er den sexuelle ophidselsestilstand,er en forbigående:sexualdriften forsvinder endda straks efter at den er blevet tilfredsstillet;og heller ikke den sindstilstand,der betegnes som forelskelse,plejer at vare ved.Men den åndelige handling,i hvilken vi manifesterer os over for en åndelig person,overlever på en eller anden måde sig selv:såvidt dens indhold har gyldighed,har den denne gyldighed en gang for alle.Således bliver også ægte kærlighed,idet den får øje på et du,som det er og ikke anderledes,foskånet for den forgængelighed,som tilstandendene lgemlig sexualitet og sjælelig erotik er ramt af."(Viktor E.Frankl)

 

 
Andres syn på forelskelse
Kærlighedsevne
Personlig kærlighed er et koncentrat
af den universelle kærlighed;
universel kærlighed er en udvidelse
af den personlige kærlighed.

 Karen Blixen:

Det er kun, når man står midt i begivenhedernes centrum uden tilstrækkelig afstand til at kunne overskue dem uhildet og betragte dem i større sammenhæng - det er kun på dette nære hold, at det onde og ulykkelige, som indtræffer, ser ud til helt at kunne udslette mønstret i ens liv. For en dybere betragtning vil det vise sig, at også det onde og ulykkelige har sin funktion i mønstret. Det kunne i virkeligheden slet ikke undværes. Uden det ville livet blive en fad affære, en perspektivløs idyl blottet for al storhed, ikke værd at kaldes en menneskeskæbne og ikke værd at skrive en eneste ordentlig historie om.

Den sande lykke findes ikke dér, hvor mennesket normalt leder efter den - ikke mindst i et velfærdssamfund - nemlig dér, hvor lidelse kan holdes ude. Tværtimod ligger den sande lykke i at leve op til det meget større omfang end idyllens, som Gud har tiltænkt vort liv: at være ideen eller rollen tro. I virkeligheden er det tragedien, mennesket er udset til. Lykke er en krævende ting, som vil erhverves langsomt og besværligt gennem en virkelig livsskæbne. Den nås kun af dem, som langsomt lærer at indse også det ondes og sværes nødvendige plads i Guds plan.

 



"Videnskab"
Al vor Viden er problematisk og skønsmæssig. Indtil en Tusindedel Millimeter kan vi maaske en Gang naa at maale vore Linier; men aldrig vil vi kunne gøre det med streng, absolut Nøjagtighed. Millioner Genstande kan vi undersøge, og vi kan finde de Love, hvorefter de synes at virke; men aldrig tør vi være vis paa, at disse Love virker i hele den uhyre, uendelige Verden.
Vi kan undersøge Solens og Jupiters Spektrum. Ja, alle de synlige Stjerners Lys kan vi undersøge med vore Glas, og vi kan finde de samme Grundstoffer som her paa Jorden.
Straks raaber Dogmatikerne»: »Altsaa kender vi Verden«.
Ak, hvad er alle de synlige Stjerner mod det uendelige Univers, som intet Ord kan nævne, ingen Lysstraale kan udtømme, ingen Tanke kan fastholde uden at svimle. Imod Uendeligheden er Mælkevejen og alt, hvad vi ser, med matematisk Sikkerhed kun som et Støvgran.
Hvad er den Tid, som er forløbet fra den Dag af, Mennesket brugte sine første Maaleinstrumenter, Albue og Fod, til at udmaale Tilværelsen, og til nu - imod den Evighed, som er kommet, og som vil komme. Muligvis lever vi her i en Afkrog af Tilværelsen, hvor alt ses gennem et farvet Glas; muligvis lever vi i en Mellemakt, hvor det rigtige Personale slet ikke er paa Scenen, men kun Maskinfolkene.
Menneskehedens Liv ligner en Skumboble paa Toppen af en Bølge. Nogle faa Tusinde Aars Sekunder hænger den over Bølgedalens Afgrund. Da hæver den næste Æons Bølge sig, og Boblen brister.
Menneskets Udforsken af den ydre Verden er et lige saa haabløst Foretagende, som hvis en af vore Korsedderkopper hængte sit Net ud i det dumdristige Haab at fange en Fugl.
(Dalgas)
Dalgas om lidelse
Mere Dalgas:
"Al Viden er sluttelig Læren om de ydre og indre Betingelser for Livet, om Jordkloden og Mennesket. Matematik og Fysik, Kemi og Fysiologi er kun Indledning til Videnskabernes Videnskab, Biologien.
Biologien vil for den kommende Tidsalder blive, hvad Teologien var for Middelalderen, og hvad Filosofien var for Romantikerne. Her vil Mennesket finde sit Hvilepunkt, der, hvor alt Sokrates søgte det, i sig selv.
Opgaven er atter og altid den sokratiske: Kend dig selv! "
Medical humanities
Lidelse i kunst,film og litteratur(engelsk)
ENSOMHED:

Ensomhed er,at det som jeg har,ikke opfylder længslen efter det ,som jeg savner.
"Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land."Es. 9,1

Forslag til litteratur:
1.Mening,indsigt og medfølelse,Red.Johannes Møllehave,Psykiatrifondens Forlag,2000
2.Håb og håbløshed som begreb i den medicinske verden,Christian Juul Busch,Månedsskrift for prakt.lægegern.2000,nr.10,s.1299

På et kursus i TRO og VIDEN  på Løgumkloster Refugium fik vi i et indlæg om åndelig omsorg en litteraturliste herom af indlægsholderen sygehuspræst Christian Højlund,Silkeborg:

Abrahamowitz,Finn: Depression.Høst og Søn 2001

Chemnitz,Bente:Det sker kun for naboen-sjælesorg for syge,døende og pårørende.Kbh.Aschehoug 1998

Chemnitz,Bente:Kom i den sidste nattevagt-omsorg for døende.Kbh.Aschehoug 1996

Chemnitz,Bente: Når ægtefællen dør.Kbh.Aschehoug 1999

Lars Björklund:Guds begrænsning-en bog om kærlighed.Unitas 2001

Eriksson,Katie:Omsorgens idè.Kbh.Munksgaard 2000

Eriksson,Katie:Det lidende menneske.Kbh.Munksgaard 1996

Falk,Bent:At være-der,hvor du er-om samtale med kriseramte.Arnold Busck 1996

Falk,Bent:Kærlighedens pris.Anis 1998

Holm,Kjeld:Sorgens sprog.Aros,Århus 1986

Mogensen Andersen,Britta:Sjælesorg og sygepleje-i teori og praksis-en samtale om liv og tro.Dansk Sygeplejeråd 1999

Nielsen,Rita: I dødsskyggens dal-omsorg og sjælesorg.Unitas 2000

Nielsen,Rita:Roserne vokser i dale.Temaer i sjælesorg.Unitas 1995

Plough Hansen,Helle: I grænsefladen mellem liv og død.Kbh.Gyldendal 1999

Stifoss-Hansen,Hans: Livssyn,sundhed og sygdom.Kbh.Reitzel 1999

og

Bibelen,Salmerne,Jobs bog-evangelierne.

       (fra Jobs bog)

       v1  Jeg væmmes ved livet;
      jeg vil give min klage frit løb
      og tale i min fortvivlelse.
       v2  Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig,
      men lad mig vide, hvorfor du fører sag mod mig.
       v3  Hvad glæde har du af at undertrykke
      og forkaste det, dine hænder har frembragt,
      mens du lader lyset stråle over uretfærdiges planer?
       v4  Ser du med dødeliges øjne?
      Ser du, som mennesker ser?
       v5  Er dine dage som menneskets dage?
      Er dine år som mandens levedage?
       v6  Du ønsker jo at finde skyld hos mig
      og leder efter min synd,
       v7  skønt du ved, at jeg er uskyldig;
      men ingen kan rives ud af din hånd!


       v8  Dine hænder dannede og skabte mig,
      og nu skifter du sind og tilintetgør mig!
       v9  Husk, at du formede mig som ler,
      og nu gør du mig til jord igen.
       v10  Du hældte mig op som mælk
      og lod mig stivne til ost.
       v11  Så klædte du mig i hud og kød
      og vævede mig sammen af knogler og sener.
       v12  Liv og lykke gav du mig,
      omsorgsfuldt vogtede du mit liv.
       v13  Men du skjulte det i hjertet,
      jeg ved, du havde dette i sinde:
       v14  At vogte på mig, hvis jeg syndede,
      og ikke lade min skyld ustraffet.
       v15  Ve mig, om jeg var skyldig!
      Men jeg er uskyldig og kan ikke løfte hovedet!
      Jeg er mæt af skændsel, mættet med elendighed!
       v16  Holdt jeg hovedet højt, ville du jage mig som en løve
      og på ny handle ubegribeligt mod mig.
       v17  Du ville føre nye vidner mod mig,
      øge din uvilje mod mig,
      sende hær efter hær imod mig.


       v18  Hvorfor lod du mig komme ud af moders liv?
      Gid jeg var død dengang, uset af noget øje!
       v19  Så ville det være, som om jeg aldrig havde været til,
      fra moders liv var jeg blevet båret til graven.
       v20  Mit liv er så kort, han må holde op,
      han må lade mig være, så jeg kan blive lidt glad,
       v21  før jeg går bort til mørkets og mulmets land,
      hvorfra jeg ikke vender tilbage,
       v22  det land, der er mørkt som det dybeste mørke,
      med mulm, uden orden,
      hvor lyset er som det dybeste mørke.

 

Bøger om sjælesorg på Nettet

 

 

BØRN og SORG

Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød

 

"Mange opgivne kræftpatienter sidder i et mørkt hul i angst og depression og ser livet passere forbi.Men der er faktisk meget at gøre for dem.Man kan hjælpe dem mod kvalme,smerter og træthed og man kan give dem et håb.Ikke et håb om helbredelse for det eksisterer ikke i dag,men et håb om livsforlængelse eller en bedre livskvalitet.
Folk,som fåt konstateret uhelbredelig kræft kommer i en krise,der i bedste fald får et bestemt forløb med både først fornægtelse,så vrede og til sidst en form for afklaring.Vi skal lægge mærke til,hvor patienter stopper i dette forløb,for ellers ender de med bare at ligge passive hen i sengen resten af livet.Folk skal dø,det er rigtigt,men de skal hjælpes med det"(Steen Lindkær)
 
 [Startside] [Filosofi] [Kroppen] [Lidelse og sorg] [Litteratur] [Myte,psykologi og død] [Faglige nyheder] [Forsoning og fred] [Samfundsudvikling] [Stressrelateret sygdom] [Lokale aktiviteter] [Faglige links til læger] [Tro og viden] [Kunst] [Psykiatri og psykologi] [Flygtninge] [Altet]