Kenneth Hamiltons side om Filosofi/Krop/Psykologi/DØD

 

[Startside]
[Filosofi]
[Kroppen]
[Lidelse og sorg]
[Litteratur]
[Myte,psykologi og død]
[Faglige nyheder]
[Forsoning og fred]
[Samfundsudvikling]
[Stressrelateret sygdom]
[Lokale aktiviteter]
[Faglige links til læger]
[Tro og viden]
[Kunst]
[Psykiatri og psykologi]
[Flygtninge]
[Altet]

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stressrelateret sygdom
Den store omstilling,hvor medmenneskelige aktiviteter pludselig bliver prissatte,har ført til at mange føler sig udsatte,overbelastede og på grænsen til et sammenbrud.Jeg begynder at se det som et resultat af et samfund i voldsom forandring-som noget,der måske kan minde om de omvæltninger,der fulgte med industrialiseringen.En overgang,hvor alting er uforudsigeligt,og hvor det for manges vedkommende har skabt en følelse af at være truet.Problemet er,ar det ikke nødvendigvis er dårlige egenskaber,der gør folk stressede.Faktisk er det ofte de gode kvaliteter,folk har.Såsom engagement i deres klienter og et ønske om at gøre deres arbejde så godt som overhovedet muligt.Det gør det meget svært at ændre på livsstilen.(Aleksander Perski,Stress forsker,Karolinska,Sverige)

 
 
Blokering i chakra
Normalt eksisterer der en delikat og meget fin justeret balance mellem henholdsvis den del af nervesystemet,som driver værket og træder på speederen,og den del,som sørger for hvile og genoprettelse-den såkaldte bremsefunktion.
Skader på nervesystemet kan føre til sygdomme i de såkaldte store systemer i kroppen: hjerte-kar og immunsystem.

 
 

Flere er ramt af stress
Flere danskere er stressede. Især i hovedstadsområdet og Roskilde og Frederiksborg Amter er stress blevet mere udbredt de senere år, viser en opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Opgørelsen viser "Hvor det i 1987 var 35 procent af befolkningen - eller lidt mere end hver tredje - der følte sig stresset, har fænomenet nu ramt 44 procent - eller mere end to ud af fem.

Lidt flere kvinder end mænd oplever stress. Flest blandt de 25-44-årige, hvor 57 procent af mændene og 61 procent af kvinderne føler sig stresset. En anden tendens er, at stresspresset stiger med uddannelsesniveauet".
 

 
 

"Den øvre middelklasse har opdaget hvor travlt de har og er begyndt at bekymre sig for dels hvad stress gør ved dem,dels hvad de kan gøre for at undgå den.De oplever det som et paradoks at alle de hjælpemidler de har fået,som skulle gøre livet lettere og give dem tid til andet end arbejde faktisk har tvunget dem til at løbe hurtigere.." (Bruce McEwen)

 
Farven er barn af lys og mørke.
Farverne skabes ikke af lys alene,
men i grænselandet mellem lys og mørke.
Goethe

 

GIV DINE BØRN FLERE KNUS!
Så udskilles hormonet Oxytocin, der øger både dit og barnets velbefindende samtidig som det dæmper stress og angst.
Knus er ikke bare en dejlig og hyggelig måde at styrke kontakten mellem forældre og barn, men de har også fysiske fordele. Når du giver dine børn knus frigøres nemlig oxytocin, kroppens føl-dig-godt-hormoner, som gør at stress og angst dæmpes så barnet bliver rolig og harmonisk. Stress og aktivitet reguleres i hypotalamus i hjernen af stoffer som kaldes peptider. Peptiden oxytocin har vist sig at have både legende og stressdæmpende effekt. Samtidig som oxytocinets påvirkning mindsker stresshormonet kortisol, forbedres næringsoptaget. En anden gunstig effekt er at blodtrykket synker og at smertetærsklen øges.
Stressede barn
Knus kan med andre ord være en fin måde at bekæmpe stress, noget også børn i større grad udsættes for nu om dage. I dag tror man at så mange som hvert femte barn lider af stress. En svensk studie viser at hovedårsagen til dette er stressede forældre. I følge den amerikanske stressforsker Georgia Witkin som har skrevet bogen "Kids stress", har næsten halvdelen af alle børn problemer med at sove. Mange børn er urolige fordi de mærker at forældrene er stressede eller at de ikke trives på jobbet.
- Sæt dig ned og tal med børnene. Det er også vigtigt for, at de skal føle sig godt tilpas. Hvis du holder om dem og stryger samtidig som du taler bliver de også mere opmærksomme, og desuden frigøres oxytocinet så de bliver roligere, siger Kerstin Uvnäs Moberg, professor i fysiologi og forfatter af bogen "Lugn och beröring - oxytocinets läkande verkan i kroppen".
- När mina ëldsta barn var små fanns inte datorspel eller video, då hängde de mig i kjolarna hela dagarna. Det är en form av närhet som är jätteviktig, mener Kerstin Uvnäs Moberg.
Varme og berøring
For at frigøre oxytocin kræves varme og berøring, men det frigøres også ved amning og fødsel. Forskere tror at oxytocin også frigøres af andre stimuli som venlige tonefald, ansigtsudtryk og fællesskab. En årsag til at det først i den senere tid er påbegyndt forskning på hormonet er at vi faktisk savner dette.
- De senaste tio åren har utvecklingen gått snett. I stället för at prata med varandra sitter vi framför datorn, sier Kerstin Uvnäs Moberg.
Vi lider med andre ord af oxytocin - mangel, men det kan vi sætte en stopper for: Vi skal bare hygge og knuse hinanden oftere!
Sådan opnås mere berøring i hverdagen:
Sæt dig ned og snak med dit barn, hold en hånd på barnet.
Giv ofte barnet knus
Hold om dit barnet når I ser TV
Gør ting sammen
Lad dit barn være med under dine daglige gøremål
Kilde: Aftonbladet
 		 Derfor har dit barn godt af mange knus:
Det øger tryghedsfølelsen
Føl-dig-godt-hormonet oxytocin frigøres
Sår heles hurtigere
Stressniveauet reduceres og barnet bliver harmonisk
Forholdet mellem barn og forældre styrkes


 

 

Flere stressede søger invalidepension

Der er sket en markant stigning i antallet af ansøgninger om at få invalidepension på grund af stress, viser tal fra livsforsikringsselskabet PFA.


 


Stress er stadig tabu for mænd
Det er ikke kun de ansatte i IT, informations- og underholdningsbranchen, der har det svært.

Mænd og kvinder tackler stressede situationer forskelligt. Kvinder taler med hinanden om det og kommer på den måde nemmere over problemet, hvorimod mænd går alene og vil klare det hele selv.

Overlæge Bo Netterstrøm på Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus oplyser, at man de seneste år har oplevet, at flere personer end tidligere henvender sig med psykiske problemer, der skyldes stressede arbejdssituationer. Ofte bliver disse personer hjulpet videre i livet ved at få et andet arbejde. Men det er ikke et problem, der bare lige løses, det tager tid. Gerne længere tid end det har taget for personen at ende i den ulykkelige situation.

Bo Netterstrøm tror, at mænd i fremtiden vil blive den gruppe, der får de største problemer omkring stress. Især ansatte i servicesektoren og sundhedssektoren hvor man i fremtiden skal vise mere effektivitet. Endvidere oplever lederne disse steder, at de ikke længere kan nøjes med at give ordrer men, at de også skal lytte og servicere de ansatte. Det gør, at de kommer i tvivl om deres eget værd, da det for dem er en uvant måde at arbejde på.

Han forudser dog, at det er i IT-, informations- og underholdningsbranchen, at de største problemer vil opstå. De ansatte her er ansatte i en arbejdskultur, der ikke har nogen lang tradition bag sig. Man arbejder, til man bliver færdig og har tilmed en usund levevis, der gerne består af cola, burgere og cigaretter. Mange især IT-ansatte har ikke noget netværk hverken på arbejdspladsen eller i fritiden, da det at arbejde er blevet det eneste, deres liv består af.

For at undgå disse problemer foreslår Bo Netterstrøm, at virksomheder har en stresspolitik og sørger for, at de ansatte får et socialt sammenhold. Endvidere mener han, at det vil være en fordel, hvis der bliver bedre tider for branchen, så virksomhederne er nødt til at skabe nogle bedre forhold for at holde på de ansatte.

Kilde: Sundhed.dk
                 

Fra Bo Netterstrøms bog Klar besked om stress.

10 gode råd til den stressede:

  1. Lær dine stress-symptomer at kende. Brug dem som advarselssignaler.

  2. Forsøg at finde ud af, hvad der giver dig stress.
    Er det arbejdet? Familien? Økonomien? Dine egne krav
    til dig selv? Er det noget, du kan eller vil ændre på?

  3. Hvad kan du gøre? Sætte farten ned. Tale med nogen om det.
    Tage en ekstra feriedag. Melde dig syg. Skifte job.
    Søge læge.

  4. Er det, der stresser dig, småting? Noget du alligevel
    snart har glemt? Noget der ikke bør optage dig?

  5. Lad være med at gruble for meget over noget, der måske
    sker. Alt for mange gør sig bekymringer om en masse
    ting, der aldrig sker.

  6. Accepter det uundgåelige. Lad være med at kæmpe mod
    vejrmøller.

  7. Kompenser på andre områder. Hvis det kniber på jobbet,
    så få det rart med familien og omvendt.

  8. Tag imod omsorg fra venner, kolleger og familien.
    Mange skuldre bærer bedst.

  9. Vær realistisk, når du sætter dig dine mål. Brænd ikke
    dit lys i begge ender.

  10. Få kontrol over dit liv. Prøv at ændre det, der kan
    ændres og bør ændres. Accepter det, der ikke kan ændres,
    og sæt pris på de mange gode ting her i livet.

 

ÅND I VIRKSOMHEDER

Enhver virksomhed, organisation eller forening, vi mere eller mindre frivilligt er en del af, har en ånd, som ansatte, forbrugere og andre interessenter skal forholde sig til, mener idehistoriker Preben Grønkjær

Af Carsten Rasmussen

Alle organisationer har en ånd. Og dette usynlige fænomen har aldrig haft så stor betydning som i dag.
Ånd er til stede i alle organisationer, hvad enten det er en virksomhed, et socialkontor, børnenes skole, en forening eller en hvilken som helst sportsklub. I det daglige kender vi det som den sjæl, stemning, stil eller den atmosfære, vi mærker, når vi træder ind i et rum. Hvis den ånd, der hersker på stedet, er god, kommer man der gerne igen; hvis ikke, holder man sig væk.
Idehistoriker Preben Grønkjær har skrevet en bog, der beskæftiger sig med det enkelte menneske i forhold til organisationerne eller virksomhederne. Preben Grønkjær slår til lyd for, at organisationen retter blikket indad og søger sin ånd for bevidst at kunne bruge det over for sin omverden. Eller sagt på en anden måde, så skal organisationen træde i karakter.

Et åndeligt pust
Ånd som begreb kan betyde mange ting. Fornemmelsen af »ånd« kan udtrykkes i ord med latinsk oprindelse, for eksempel inspirere: Det er ånd, der bliver ind-blæst og ind-åndet, når man bliver inspireret.
Ånd refererer altid til noget, der er usynligt. Et åndeligt pust, siger man også. Preben Grønkjærs tilgang er filosoffen Søren Kierkegaard - at man forholder sig til sig selv.
»Modsætningen til Kierkegaard er, at man bare lever umiddelbart, sådan som man altid har gjort, og som andre har fortalt én, at man skal gøre det. Alternativet hertil er at være bevidst om sin egen indstilling. Ånd i en organisation vil sige, at man hæver de værdier, den etik og den eksistensberettigelse - det hæver man op på et bevidst niveau.
Ånd har også et andet aspekt, nemlig Eros, som er alt det, der har med følelser at gøre. Vi bruger udtrykket »ånden på stedet«. Det er den følelsesmæssige atmosfære, den samværsstil, der præger organisationen - i dag taler vi om det psykiske arbejdsmiljø«, siger Preben Grønkjær og spørger til, hvilken ånd der efter den store bankfusion skal bestemme i BG Bank. Han frygter, at en stil og atmosfære forsvinder.

Historiefortælling
Bliv nu ikke forskrækket over det lidt abstrakte emne. Faktisk optager det mange mennesker, bare under andre overskrifter end ånd. Og Preben Grønkjær taler hverken med løftet pegefinger eller ud fra et frelst ståsted. Som idehistoriker vil han gerne finde ned til rødderne i vores egen kultur. Mens Preben Grønkjær finder det forkert at bruge østligt inspirerede tankegange, bekender han sig til den kristne og humanistiske kulturtradition, som er en ganske bestemt omgang med individet.
Spørgsmål som, hvad er meningen med netop vores organisation, bør integreres i virksomheden indefra. Hvordan man opnår et åndeligt sammenhold, som giver en følelse af mening, kan der i følge Preben Grønkjær gives to forskellige svar på:
»Det ene siger, at den fælles holdning og mening vokser langsomt frem gennem en dialog mellem alle involverede i organisationen, mens det andet siger, at det er toplederen, der skal formulere den og formidle den til alle i organisationen.«
Også fra andre sider bliver der lagt vægt på paralleller mellem individer og organisationer. For eksempel taler professor Majken Schultz og direktør Mogens Holten Larsen i bogen Den udtryksfulde virksomhed om, at vi er på vej ind i en verden, hvor virksomheder ikke mere kan definere sig gennem produkter. Det er virksomheden i sig selv, der skal sælges.
Derfor handler det om at have et solidt fodfæste i form af et veldefineret ståsted. De to forfattere mener, at en virksomhed fremover må »definere sig som var den en person. Med forhistorie, holdninger, værdier og etik. Virksomheden må træde i karakter.«

Sammenbrud
Preben Grønkjær mener, at en virksomhed med en sund ånd er i stand til at rumme modsætninger på samme måde som det menneskelige »Selv«.
»En måde at definere ånd på er at kunne forene modsætninger i en helhed, som Kierkegaard sagde. Hvis man lukker nogen ude, så bliver ånden svag - man bliver ånd-svag.
Jo mere ensidigt en virksomhed rekrutterer mennesker, jo mere åndløst er det. Det er et problem for organisationer, hvor man kun vil have de unge, udadvendte typer. Den retning udtrykker en meget aktuel tidsånd i vores kultur. Men den organisation vil mangle tyngde.
Mit gæt er, at hvis sådanne virksomheder ikke på et eller andet tidspunkt finder ud af, at de også har brug for stille og indadvendte mennesker til at kompensere al det hektiske udadvendte, så vil organisationen før eller siden blive hjemsøgt af nervøse sammenbrud både hos de enkelte medarbejdere og på organisationsplan«, vurderer Preben Grønkjær.
Man skulle hellere reflektere over, hvem man er, og hvor man er på vej hen. Refleksion er et centralt begreb hos Grønkjær. Det bevidste menneske og den bevidste organisation reflekterer over sit liv, sin eksistens, sin udvikling og omvendt.
»Refleksion betyder at spejle - det er at vende og dreje tanker og følelser, og det at man overvejer sin beslutning.«

Reflektion
Preben Grønkjær sammenligner med terapi, hvor terapeuten sidder over for et menneske, som er i færd med at komme til bevidsthed om sig selv.
»Det kommer man først, når man har fået problemer. En dårlig terapeut fortæller det her menneske, hvad hun skal gøre og føle.«
Sådan er det også med den udgave af management, hvor man ovenfra og ned fortæller organisationen, hvad den skal gøre.
»I stedet for at eksperter kommer ind og trækker fikse og færdige løsninger ned over organisationen, skal man tage sig tid og selv finde svaret. Jeg kan bedre lide den tanke, som ligger i coaching. Stil spørgsmål som: Hvad er vi her for, og hvad er vores historie. «
 [Startside] [Filosofi] [Kroppen] [Lidelse og sorg] [Litteratur] [Myte,psykologi og død] [Faglige nyheder] [Forsoning og fred] [Samfundsudvikling] [Stressrelateret sygdom] [Lokale aktiviteter] [Faglige links til læger] [Tro og viden] [Kunst] [Psykiatri og psykologi] [Flygtninge] [Altet]