Kenneth Hamiltons side om Filosofi/Krop/Psykologi/DØD

 

[Startside]
[Filosofi]
[Kroppen]
[Lidelse og sorg]
[Litteratur]
[Myte,psykologi og død]
[Faglige nyheder]
[Forsoning og fred]
[Samfundsudvikling]
[Stressrelateret sygdom]
[Lokale aktiviteter]
[Faglige links til læger]
[Tro og viden]
[Kunst]
[Psykiatri og psykologi]
[Flygtninge]
[Altet]

Mytologi/Psykologi/Alternativt:
Mytologi
1.Levende Myter.Joseph Campbell.Thanning og Appel.1972.
2.The Hero with a Thousand Faces.Joseph Campbell.Pantheon Books 1949
3.The Masks of God,Joseph Campbell.
4.The Way of the Animal Powers,Historical Atlas of world Mythologi Vol.1,Joseph Campbell,Times Books London,1984.
5.Den hellige gral.Oprindelse,hemmeligheder og betydning.Malcolm Godwin.Hovedland.1994.

Fornuft er een form for tænkning.Fornuft har noget med at gøre med at finde ud af sin eksistens`grund og universets fundamentale opbygning.At tænke er ikke nødvendigvis ensbetydende med,at man bruger sin fornuft.(J.Campbell)


Malcolm Godwin
 

MIRCEA Eliade

 

Mytologier
 
Joseph Campbell Foundation-LINK 

 

Link til min praksisside om psykologi/psykiatri

 

Psykolgi-incl-religionspsykologi
Psyknet
Begrebet "sundhed" hører til de store begreber, som man ikke entydigt kan definere, men hvis man spørger almindelige mennesker om hvad sundhed er, så sætter de lighedstegn mellem sundhed og "det gode liv". Almindelige menneskers opfattelse af sundhed er meget varieret:

Kost og motion. Holdning til livet. Selvbestemmelse. Ret til at tage beslutninger. Gode sociale forbindelser. En velfungerende familie. Mening med livet.

Det ser ud som om almindelige mennesker skelner mellem syg - rask på den ene side og sund på den anden side. At man kan være sund både som syg og rask. Dvs. at lige meget om man er syg eller rask, så kan man leve et sundt liv eller det gode liv.

Man kan også opfatte at et sådant sundhedsbegreb sætter sygdom på linie med andre af livets hårde tildragelser og overgange, såsom død af nærtstående, at miste et lem, at blive arbejdsløs, o.a.. Og at sundhed handler om hvordan man klarer disse hårde tildragelser og formår at fortsætte med at leve det gode liv.
(Svend Andersen)

Nishida Kitaro

SRI AUROBINDO

"Hvis en religion ikke er universel,

kan den ikke være evig!"

 

Sri Aurobindo

"I sit inderste væsen er kunst intet mindre end den guddommelige manifestations aspekt af skønhed" - Sri Aurobindo

"Kunstneren træder i intim forbindelse med de indre verdener" - Moderen

Martinus

"Jeg så, at jeg var et udødeligt væsen, og at alle andre væsener i tilværelsen var evige realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig kæde af tidligere oplevede liv bag sig, og at vi alle var udviklet fra lave, primitive former for tilværelse til vort nuværende stadium. Jeg så, at dette kun var et midlertidigt led i denne udviklingsskala, og at vi således var på vej fremad mod gigantisk høje former for tilværelsesplaner i det fjerne. Jeg så, at verdensaltet var udgørende et eneste stort levende væsen, i hvilket alle andre væsener hver især var organer, og at vi alle ö mennesker, dyr, planter og mineraler ö udgjorde en familie og billedligt set var af samme kød og blod. Jeg så lysende funklende verdener med uanede menneskeheder, en menneskehed med en moral og idealisme, der i guddommelig udfoldelse og harmoni med loven for tilværelse og i forhold til den alment gældende jordiske moral var at ligne med oasen i forhold til ørkenen. ("Livets Bog 3", Borgens Forlag s.2).

Jesus

Hvad skal vi sammenligne Guds Rige med, eller hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er som et sennepsfrø. Når det lægges i jorden er det mindre end alt andet frø på Jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end de andre urter og får store grene, så Himlens fugle kan bygge rede i dets skygge. (Mk. 4,30-32).

Hans disciple sagde til ham: "Hvornår vil riget komme?"

"Det vil ikke komme efter forventning. De skal ikke sige: "Se her!" eller: "Se der!" Men faderens rige er spredt over jorden, og mennesker ser det ikke." (fra Thomas Evangeliet)

Sri Aurobindo

Menneskets mål er i sjæl og krop at blive en kanal for en guddommelig handlen, der frit strømmer ud over verden.

Ramakrisna

"Mennesket kan intet eje, men kun have til låns. Mennesket er intet, men den, der virker igennem det, er alt. Mennesket kan intet gøre af sig selv, men for Gud er alt muligt." Denne forståelse går så dybt, at selve fornemmelsen af "jeg" og "mit" er et resultat af uvidenhed, men at sige: "Gud, du er den, der handler og alt dette tilhører dig," er tegn på viden.

Bhagavadgita

Det er kun din ret at arbejde, aldrig at kræve frugterne deraf. Lad ikke handlingernes frugter være dit motiv og vær heller ikke bundet til ikke-handling.

 

Ken Wilber

Meditation:

"Meditation er ikke at følge noget system,det er ikke en stadig gentagelse og efterligning.Meditation er ikke koncentration.Meditation må følge enhver tanke og enhver følelse,aldrig sige at den er rigtig eller forkert,men blot iagttage den og bevæge sig med den.Når De således iagttager,begynder De at forstå tankens og følelsens hele bevægelse.Og af denne klarhed opstår stilheden.En stilhed,der er stykket sammen af tanken,er ensbetydende med stagnation,for den er død,men den stilhed,som kommer,når tanken har forstået sin egen oprindelse,sit eget væsen,forstået,at ingen tanke er fri,men altid gammel-denne stilhed er meditation."(Krisnamurti)

Du har forandret dine ideer, du har forandret dine tanker, men tanken er altid betinget. Hvad enten det er en tanke, som opstår hos Jesus, Buddha eller almindelige mennesker, er det stadig en tanke, og på den måde kan den ene tanke opstå som modsætning til en anden tanke, og når der er en modsætning, altså en konflikt mellem to tanker, er resultatet blot en ændret udgave af den samme tankes forløb. Med andre ord, forandringen er stadig på tankens område, og en forandring på tankens område er overhovedet ikke nogen forandring. Een ide eller eet tankesæt er blot blevet erstattet af et andet. Når man forstår hele denne proces, er det så muligt at forlade tanken og skabe en forvandling uden for tankens område? Hele bevidstheden er jo, hvad enten den bygger på fortid, nutid eller fremtid inden for tankens område, og ingen forandring inden for det område, som afstikker sindets grænser, er nogen virkelig forandring. En gennemgribende forandring kan kun finde sted uden for tankens område, ikke indenfor, og sindet kan kun forlade området når det ser afgrænsningerne, områdets grænselinier, og indser at en forandring inden for dette område overhovedet ikke er nogen forandring. Det er sand meditation.

J. Krishnamurti

 

Gurdjieff

 

Har  man først indset,at noget ikke er og negeret dette ikke-noget,indtræder det,som  er.

Personligt oplever jeg,at sundhedsvæsenet har et åndeligt underskud,og problemet er blandt andet,at lægerne i årevis har været så fikserede på,at de arbejder lægevidenskabligt,så man ikke længere taler om lægekunst,men alene om videnskab.Selvfølgelig skal læger lære videnskab,men i mødet med den konkrete patient,skal de jo udøve lægekunst,som også har en sjælelig og åndelig dimension.

Preben Grønkær

 

 

Link til psykologi på nettet
Link til klassiske psykologitekster
1.Det kvindelige i manden.Ole Vedfeldt.Gyldendal.1985.
2.Drømmenes Dimensioner.Ole Vedfeldt.Gyldendal.1989.
3.Klodernes kollision.Freud og Jung.F.Abrahamowitz.Hans Reitzels Forlag.1988.
4.Sjælen og stjernerne.F.Abrahamowitz.Gyldendal.1996
5.Livet er en drøm.F.Abrahamowitz.Samleren.1998.
6.Mystikkens væsen.F.Abrahamowitz.Samleren.1999.
7.Mennesket og dets symboler.C.G.Jung.Bonniers Bøger.1991.
8.Synbolordbog.J.E.Cirlot.Visdomsbøgerne.1993.
9.Magic Symbols.Frederick Goodman.Brian Trodd Publishing House.Limited.1989.
10.Uro.Finn Skårderud.Tiderne Skifter.1999.
11.Charmør og tyran(om karakterafvigelser).Alv A. Dahl og And Dalsigg.Munksgaard.1997.
12.Dybdepsykologi 1-4.Jes Bertelsen,Samlerens Bogklub 1978-1980.
13.Erindringer,drømme,tanker.C.G.Jung.Lindhardt og Ringhof 1998.
14.Svar på Jobs spørgsmål.C.G.Jung.Gyldendals Uglebøger.1973.
15.Freud.Hverdagslivets psykopatologi.Hans Reitzel.
16.Jeg`et og det ubevidste.C.G.Jung.Gyldendals Uglebøger.1966.
17.Psykoanalyse.Freud.Hans Reitzel.1966.
18.Freuds psykologi.En grundbog.Calvin S.Hall.Hans Reitzel.1954.
19.På vej mod en eksistenspsykologi.A.H.Maslow.Arnold Busck.1970.
20.Psykoanalysen efter Freud 1 og 2.Olsen og Køppe.Gyldendahl.1996.
21.Myte og eksistens.Rollo May.Gyldendal.1991.
22.Søgning efter selvet.Marie-Louise von Franz.Gyldendal.1991.
23.Skyggen og det onde i eventyr.Marie-Louise von Franz.Gyldendal.1993.
24.Følelsernes intelligens.Daniel Coleman.Borgen.1997.
25.De uelskedes sår.Peter Schellebaum.Borgen.1989.
26.Kærlighed og samliv.Harville Hendrix.Borgen.1994.
27.Kærlighed,medicin og mirakler.Bernie S.Siegel.Munksgaard.1992.
28.Symboler,eventyr,metaforer.Åke Høgberg.Olivia.1991.
29.Er jeg en sommerfugl,der drømmer?Pia Skogemann.Lindhardt og Ringhof.1992.
30.Grundbog i gestaltterapi.Perls,Goodman,Hefferline.Borgen.1997.
31.Psykiske kriser.Grof.Borgen.1992.
32.Psykoanalyse og religion.Erich Fromm.Hans Reitzel Forlag.1950.
33.Par i behandling.Søren Buus Jensen og Bo Løye Hejl.Munksgaard.1987.
34.Psykosomatik.Gretty M.Mirdal.Munksgaard.
35.Psykologisk behandling ved somatisk sygdom.Red.Danmsk psykologisk Forening.Komiteen for Sundhedsoplysning.1991.
36.Gennem sorgen.Alice Skinner Cook og Daniel S.Dworlin.Hans Reitzel.1994.
37.Angst.Rosenberg.Munksgaard.1989.
38.Tankens kraft.Kognitiv terapi i klinisk praksis.I.H.Oestrich.Dansk Psykologisk Forlag.1996.
39.Ondt i livet.Lise Ehlers.Gyldendal.2000.
40.Kognitiv behandling af angst og panik.Esben Hougaard.Dansk Psykologisk Forlag.1997.
41.Tanke og personlighedPer Grønlykke og K.K.Jensen.Munksgaard.1996.
42.Tanker og følelser.H.Oestrich.Munksgaard.1987.
43.Drøm,vanvid,mystik.Inge Houmann.Reitzel.1992.
44.Det overhørte råb om mening.Viktor E.Frankl.Gyldendal.1980.
45.Psykologi og eksistens.Viktor E.Frankl.Gyldendal.1980.
46.Trøst i angst.Asger Baunsbæk-Jensen.Poul Kristensens Forlag.
47.Psykologi og religiøsitet.Allpart,G.W. Nyt nordisk Forlag.1966.
48.Kærlighedens Pris.B.Falk.Anis.1998.
49.Den religiöse människsn.Geels,A.og Wikström,O Löberöd.Plus Ultra.1989.
50.Religiøse erfaringer.James,W.Jespersen og Pio.1963."
51.Gjennom det menneskelige til det guddommelige.Religionspsykologiske perspektiver.Kaldestad,E.Oslo.Tano Ascheboug.1997.
52.Tag jer af hverandre.Lissner,V.Unitas Forlag.1976.
53.Religion,values and peak-experiences.Maslow.A.H.New York.Viking Press.1964.
54.Sjælesorg og psykoterapi.Nielsen,E.A.(red.) Oslo.Luther Forlag.1986.
55.Psykiatri og religion.Roness,A.Oslo.Universitetsforlaget.1988.
56.Psykosens religiøsitet.Stifoss-Hanssen H.Tidskrift for sjælesorg 3,115-126,1997.
57.Den outgrundliga människan.Livsfrågor,psykoterapi och själavård.Göteborg.Natur og kultur.1990.
58.Til trøst.Johannes Møllehave.Lindhart og Ringhoff.1997.
59.Hjerte og psyke.Troels Nørager.Anis.1996.
60.Eksistentiel samtale og terapi.Van Deuzen-Smith,E.Hans Reitzels Forlag.1999.
61.Den etiske fordring.Løgstrup.Gyldendal.1991.
62.Den tredje tilstand.Religionspsykologi.Lars Bo Bojesen.Gyldendal.1996.
63.Kærlighedslivets psykologi.S.Freud.Hans Reitzels Forlag.1990.
64.Den tænkende krop.Bobby Zachariae.Munksgaard.2000.
65.Oldtidens Idehistorie.Johannes Fabricius.Gyldendal.1965

 

 
 
Holotropisk åndedrætsterapi
 
 
Bertelsen, Jes
Bertelsen, Jes (f. 1946): dansk centerleder. Lektor ved Idéhistorisk Institut, Aarhus Universitet 1970-80; dr. phil. i psykologi (1974). Adskillige udgivelser, f.eks. Dybdepsykologi 1-4 (1978-83), Bevidsthedens befrielse (1990), Hjertebøn og ikonmystik (1996) og Bevidsthedens inderste. Dzogchen (1999). Oprettede 1982 kursuscentret "Vækstcentret" i Nørre Snede, hvor der ud over praktiske gøremål på forskellige værksteder arbejdes med meditation, krops- og psykoterapi samt åndelig fordybelse, inspireret af vestlig filosofi og østlig mystik.

"Hvis energien i de store metafysiske spørgsmål struktureres dualt i svar besvares de ikke i grunden.Hvis energien i spørgsmålet derimod vendes  indefter i spørgeren,i åben ikke-forståen,besvares spørgsmålet i grunden,i kilden.

Den eneste mulige virkning dzoghenpraksis kan have i vores almindelige fællesmenneskelige omgang er:medfølende opmærksomhed og medfølende handlinger.Hvis en praksis,der hævder at åbne de indre planer,ikke afsætter medfølelse og de af medfølelsen flydende handlinger,så er den ikke ægte dobbeltrettethed,endsige dzogchen."(Jes Bertelsen) 

Samtale med Jes Bertelsen

Peter Russell(audio)

 

Hjertebøn og ikonmystik(J.Bertelsen)

ATHOS

ATHOS 2

 

IKONMALING

   Den Lutringsproces, der foregaar i Middelalderen med Dogmerne, ligner ganske Udvælgelsens Proces i Naturen, som Darwin har skildret den. Det er en Proces, hvorefter de stærkeste Dogmer, det vil sige de, der har mest Værdi for Livsførelsen, trænger sig frem og overskygger de andre. Dogmer, der efter Systemet skulde være de vigtigste, men som mangler opbyggelig Værdi, som for Eksempel Skabelsesdogmet, gaar efterhaanden ud af Spillet. De træder i Skyggen, eller de fortolkes saa smaat.
   Det er de Dogmer, der kan opfattes som Billeder paa Livets Kamp, paa Sjælens egen Erfaring, som drages frem.
   Thi man kan lære udenad, hvilken Religion det skal være; men alt, hvad der er Religion i dybeste Forstand, alt, hvad der ernærer og opbygger, det skaber eller genskaber Sjælen ud af sig selv. Den Verdenskamp, som spilles i Mytologien, faar kun Værdi for Mennesket ved at blive Symbol paa Kampen i Menneskets Sind. Den Gud, der drømmes om i den højeste Himmel, er et Symbol paa det højeste i Sjælen, og Ahriman, der fejder med den gode Gud, er et Billede paa det laveste.
   Denne Sandhed, som er Kærnepunktet i en ædru Opfattelse af Religionen, skylder vi just Mystikerne. De har selv udtalt den i al Uskyldighed uden at kende Konsekvenserne. Deres Gud er ikke længer Kirkens Gud, skønt de tror dette. Han er ikke længer i Empyriet uden for de otte Himle, han er i Mennesket, han er i Virkeligheden Mennesket selv. »Jeg er i Menneskets Indre og lærer i det Indre«, siger Mystikernes Gud.
   I Menneskets Indre er alt, hvad han i sin barnlige Fantasi drømmer om mellem Stjernerne. Der er Godheden, Kærligheden, Visdommen, Retfærdigheden.
   Uden Guden i os kunde det ikke nytte noget, om der var nok saa ophøjet en Gud mellem Stjernerne, og med Guden i os er Opgaven stillet os, selv om der ingen Gud var mellem Stjernerne.
   Thi ingen har set eller hørt den Gud, som Dogmet taler om. Mennesket kan ikke række uden for sig selv. Saa snart en Gud taler, beder og befaler i ham, saa kan det ikke være andet end Guden i ham selv.
   I Sjælen selv er den højeste, moralske Myndighed, Højesteret over al menneskelig Autoritet. Dette er Grundtonen i Mystikken, og det er styrkende at klargøre sig denne Tanke for den, som lever i den moderne Statsmoral eller offentlige Menings Moral.
   Det er den ubetingede Lov i os selv, det ophøjede og hellige: Du skal! som de gamle har erfaret i sig selv, og de har vist deres Lydighed og Ærefrygt imod Pligtbudet ved at kalde det ved det højeste Ord, de havde, Ordet Gud. (DALGAS)
 

 

 

 

"Tænk over den overdrevne vægt vi lægger på materiel vinding.Vi er tilbøjelige til at formode at dette alene kan forsyne os med al den tilfredsstillelse vi har brug for.Men den tilfredsstillelse det kan yde,vil i sagens natur være begrænset til de fysiske sansers niveau.Hvis det virkelig forholdt sig således at vi mennesker ikke var anderledes end dyr,ville det være udmærket.Men når vi tager i betragtning,hvor kompleks en art vi tilhører-i særdeles den kendsgerning at vi ikke blot oplever tanker og følelser,vi er også i besiddelse af forestillingsevne og kritisk sans-er det åbenlyst at vi har andre behov end de rent sanselige.Den hyppige forekomst af angst,stress,tvivl,forvirring,uvished og depression blandt mennesker hvis basale behov er tilfredsstillet,er et tydeligt tegn på dette.Vores problemer,både dem vi oplever udadtil,såsom krige,kriminalitet og vold og dem vi oplever internt som følelsesmæssig og psykologisk lidelse,vil først blive løst,når vi har gjort noget ved denne tilgrundliggende forsømmelse af vores indre dimension.---Faktisk mener jeg at det er vigtigt at skelne mellem religion og spiritualitet.Religion har efter min mening at gør med tro på forskellige traditioners krav på at ligge inde med vejen til menneskehedens frelse-bl.a. igennem accept af en eller anden form for metafysisk eller overnaturlig virkelighed,heriblandt måske en ide´ om himlen eller nirvana.Forbundet hermed er religiøse læresætninger eller dogmer,ritualer,bønner etc,Spiritualitet handler for mig at se om de kvaliteter hos menneskeånden-såsom kærlighed og medfølelse,tålmodighed,tolerance,tilfredshed,ansvarsfølelse,en fornemmelse af harmoni-som bringer lykke både til een selv og til andre.---Der er ingen grund til at individer ikke skulle udvikle dem,endog i høj grad,uden tilknytning til noget religiøst eller metafysisk trossystem.Der er derfor jeg undertiden siger at vi måske i virkeligheden kan klare os uden religion.Hvad vi derimod ikke kan klare os uden,er disse grundlæggende åndelige kvaliteter....Når jeg gør mig til fortaler for en åndelig revolution,er det således ikke en religiøs revolution,jeg mener.Jeg hentyder heller ikke til en måde at leve på,der på nogen måde er verdensfjern,og da slet ikke noget magisk eller mystisk.Det er snarere en opfordring til en radikal nyorientering væk fra vores vanemæssige egeninteresse med omsorg for det bredere fællesskab af levende væsener vi er forbundet med og for adfærd der tager højde for andres interesser foruden vores egne"

  Dalai Lama(Tanker for det nye årtusinde,2001)

 

The Six Vajra Verses

Although apparent phenomena

manifest as diversity

yet this diversity in non-dual,

and of all the multiplicity

of individual things that exist

none can be confined in a limited concept.

Staying free from the trap of any attempt

to say "it's like this", or "like that",

it becomes clear that all manifested forms are

aspects of the infinte formless,

and, indivisible from it,

are self-perfected.

Seeing that everything is self-perfected

from the very beginning,

the disease of striving for any achievement

is surrendedered,

and just remaining in the natural state

as it is,

the presence of no-dual contemplation

continuously spontaneously arises.

 

 

  "Lyset forbliver,hvad det er,samtidig med at det lader det uendelige have del i sig;det er forødelse uden svind.Lys skaber rum,distance,mulighed for at man kan orientere sig,angstløs skuen,en gave der ikke stiller krav,oplysning som formår at betvinge uden tvang" (Hans Blumenberg)

Om Bob Moore

 

Biosyntese

The blend between the heart and the head represents an expression of the soul.
 

 
Drømme(Peter Værums hjemmeside)
Drømme og eventyr(P.Værum)

Drømmetydning

Bevidsthed
Gogglesøgning på bevidsthed
Om bevidsthed
 
1.Menneskets Bevidsthed.Red. Ralf Hemmingsen.Munkgaard.1998.
2.Bevidsthedens Univers.Timothy Ferris.Gyldendal.1992.
3.Den kosmiske leg.Stanislav Grof.Borgen.1997.
4.Fysik.Bevidsthed.Liv.Om Niels Bohr.David Faurholdt.Odense Universitetsforlag 1995.
5.Naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse.Niels Bohr.Rhodos.1995.
6.Hjeneprocesser.Anders Gade.Frydenlund.1997.
7.Selvets virkelighed.Jes Bertelsen.Borgen.1989.
8.Bevidsthedens Befrielse.Jes Bertelsen.Borgen.1991.
9.Bevidsthedens inderste.Dzogchen.Jes Bertelsen.Rosinante.1999.
10.Bevidsthed.Ole Vedfeldt.Gyldendal.1996.
11.Ubevidst intelligens.Ole Vedfeldt.Gyldendal.2000.

Apokalyptiske tankeverdener bliver mulige,når den eksisterende verden opfattes som blottet for eksistensberettigelse.Hvor mennesker føler sig lukket ude,nedværdigede og fortvivlede.Sådanne tanker bliver mulige i kølvandet på sociale og politiske omvæltninger når en dyb følelse af fremmedhed over for den verden,som findes,bliver koblet sammen med en religiøs overbevisning om,at Gud har en ny verden parat-på ruinerne af den gamle.Der er gode grunde til selkritisk at granske vores egen vestlige,globalt dominerende tankeverden for bedre at forstå,hvad der kræves for at få aktuelle terroristers potentielle efterfølgere til at forstå,at vores verden også er deres-før de sprænger sig selv og verden i stykker(G.Rosenberg)

Terorismens mentale univers

Link til Tibetanske dødebog
Når børn møder død og sorg
BØRN og SORG(speciel hjemmeside herom

Minggravene-KINA

 

"Verden ødelægges idag gennem krig og forurening;og det gør den fordi mennesker fortrænger deres egen død.Bevidstheden om at min og mine kæres krop skal blive syg,krepere og ædes af flittige biller,er"for meget";derfor fortrænges den gennem et æstetisk smukt liv.Lad de andre krepere og kvæles i snavs,bare ikke mit eget sted er fejet og prydet.Dette ændres ikke før vi selv ser dødsangsten i øjnene"(Lars Bo Bojesen fra Den tredje tilstand)
"Opstand imod tiden gør vi med formens fiktive rum.Al tænken,alt arbejde,al kultur bliver drevet frem af,at vi ikke vil finde os i at være prisgivet tilintetgørelsen.Uden den opstand ville al form for kulturliv på timen høre op.Alligevel ved vi af,at vi selv og al tænken er prisgivet tiden og døden og sådan set forgæves.Så nødvendigt oprøret er for at kunne leve videre,så forgæves er det."(Løgstrup.Skabelse og tilintetgørelse,Metafysik,b.4.)
" Fra midten af livet forbliver kun det menneske levende,som er villig til at dø med livet.For det,som sker i den hemmelige time i livets middagsstund,er livskurvens omvending,dødens fødsel.Livsforløbet i det anden halvdel betyder ikke opgang,udfoldelse og forplantning,men død,eftersom slutningen er dets mål.Et menneskes fornægtelse af livets højdepunkt er det samme som dets fornægtelse af livets slutning.Begge holdninger betyder det samme som ikke at ville leve livet.Ikke at ville leve livet er ensbetydende med ikke at ville dø.Vækst og forfald beskriver den samme kurve." (C.G.Jung)

"Gennem døden får viljen til livet ligesom en eklatant tilrettevisning.Den er en slags straf for at vi overhovedet er til,en straf for livsviljensegoisme.På denne smertelige måde,ved en voldelig indtrængen udefra,løses den knude en vellystig forplantningsakt knyttede,og vort individuelle væsen-denne kardinalfejltagelse-tilintetgøres.Vi er noget der aldrig burde have været,derfor ophører vi med at være.Egoismen består deri,at mennesket tror kun at eksistere i sin egen person,ikke i de andre.Men døden lærer os noget andet,den ophæver denne persons eksistens,så at menneskets væsen fremtidig kun kommer til at leve i andre individer."(Schopenhauer,Om døden og vort sande væsens uforgængelighed,Hasselbalch)

 

 

"Døden er uundgåelig,alle organismer må høre op.Men vi er bange for at slippe fortiden.Vi er fortiden,vi er tid,sorg og fortvivlelse,omend vi glimtvis opfatter skønheden,godhedens blomstring eller en dyb ømhed som noget flygigt,ikke noget blivende.Og fordi vi er bange for døden siger vi: "Skal jeg leve igen?"-hvilket vil sige at fortsætte kampen,konflikten,elendigheden,igen at eje ting,at ophobe erfaring.Overalt i Østen tror folk på reinkarnationen.Det man er,vil man gerne se reinkarneret,men det man er,er dette rod,denne forvirringdenne uorden.Og så indebærer reinkarnationn jo at man fødes til et nyt liv;derfor er det vigtigt hvad man gør NU, idag,og ikke i hvordan man vil leve når man fødes ind i den næste tilværelse-hvis en sådan findes.Skal man fødes igen,så er det væsentligt hvordan man lever i dag,for det er dagen i dag som lægger spirerne til skønhed eller sorg.Men de som tror så brændende på reinkarnationen,ved ikke hvordan de skal optræde;dersom deres adfærd betød noget for dem,ville de ikke være optaget af dagen imorgen,thi det gode er i den vågne iagttagelse af dagen idag.

  At dø hører med til det at leve.Man kan ikke elske uden at dø,dø fra alt hvad der ikke er kærlighed,dø fra alle idealer som er en projektion af ens egne ønsker,dø fra hele fortiden,fra erfaringen,så at man ved hvad kærlighed betyder og derfor hvad det vil sige at leve.At leve,at elske,at dø er således et og det samme,og det består i at leve helt og fuldt nu.Så er ens handlinger ikke selvmodsigende ,den medfører ikke smerte og sorg;der er liv,kærlighed,død,og i denne samlede bevægelse handling.Den handling er orden.Og lever man på denne måde-og det skal man,ikke kun en gang imellem,men hver eneste dag,eneste minut-da vil der være orden i samfundet,menneskene vil da være forenede,regeringsproblemer vl blive løst af datamaskiner,ikke af politikere med deres personlige ambitioner og deres begrænsende baggrund.At leve er således at elske og at dø."

(Krishnamurti)

 

Døende patienter får ikke altid den åndelige omsorg, de har brug for, fordi sygeplejerskerne er for tilbageholdende med at tale om livets store spørgsmål, mener sygeplejerske

 

Salmernes bog, 23.salme

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
v2  han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
v3  Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
v4  Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.

v5  Du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.

v6  Godhed og troskab følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.

Døden
og livet før

Forfatter: H.H. Dalai Lama
Oversætter: Klaus Gormsen
Tibets åndelige leder giver i denne bog åndelig støtte og gode råd om døden og det at dø, samt hvordan man lever sit liv uden angst for døden. Ifølge Dalai Lama er det af afgørende betydning at være opmærksom på døden - at reflektere over, at man ikke bliver for lang tid i dette liv. Hvis man ikke er opmærksom på døden, vil man ikke have nogen gavn af det specielle menneskeliv, man allerede har opnået.
Hæftet med flapper
ISBN: 87-90799-58-5
Sidetal:160
 

 

 

 

 
 
Life afterlife(R.Moody)
Nærdød
1.Døden og den døende.Elisabeth Kübler-Ross.Gyldendal.1973.
2.Livet efter livet.Raymond A.Moody,Jr.Borgen.1977.
3Mere om livet efter livet.R.A.Moody,jr.Borgen.1978.
4.Gensyn med de afdøde.Raymond Moody og Paul Perry.Borgen.1994.
5.Den tibetanske dødebog.Ved W.Y.Evans-Wentz.Strubes.1988.
6.Sådan dør vi.Sherwin B.Nuland.Munksgaard/Rosinante.1994.
7.Den sidste fjende.Red.Bent A,Koch og N.J.Rald.Kristeligt Dagblads Forlag.1969.
8.En skånsom død.Simone de Beauvoir.Stjernebøgerne.1984.
9.Lys bag døden.Kirsten Mørch-Nielsen.Unitas Forlag.1993.
10.Når nære pårørende dør.Statusartikel.Povl Riis.Ugeskrift Læger 23.okt.2000.
11.ÆldreForum.Om sorg og omsorg.Riis P,ed.København:ÆldreForum,1999.
12.Når børn dør.Statusaartikel.Anne Sylvest og Birgit Peitersen.Ugeskrift Læger.23.0kt.2000
13.Den nødvendige smerte-om sorg,sorgterapi og kriseintervention.Davidsen-Nielse,.M.,Leick N.Munksgaard 1987.
14.Samtaler med den døende patient.Hans Martin Svarre og Hanne Würtzen.Statusartikel.Ugeskrift Læger.23.okt.2000.
15.Dødsangst,dødsbevidsthed og livskvalitet.Marianne Davidsen-Nielsen og Hanne Hovind.Månedsskr. Prakt.Lægegern.1994,72:925-37.
16.Den tibetanske bog om livet og døden.S.Rinpoche.Gyldendal 1995.
17.Faglige retningslinier for den palliative indsats:omsorg for alvorligt syge og døende.Sundhedsstyrelsen 1999.
18.Den døendes psykologi.H.M.Svarre.Oslo:Ad notam.Gyldendal,1998.
19.I dødens nærhed.Hennezel M.Tiderne skifter,1998.
20.Blandt løver,at leve med en livstruende sygdom.Davidsen-Nielsen M.Munksgaard/Rosinante,1995.
21.Dødsoplevelsens psykologi.Johannes Fabricius.Rhodos.1972.
22.Kommunikation med kræftpatienter.A.Faulkner og P.Maguire.Munksgaard.1999 

23.Overgangen.En opmuntrende lidelseshistorie.Philippe Labro.Borgen.1997

24.Håbet i Døden.En vejledning i følelsesmæssig og åndelig pleje af døende.Christine Longaker.Lindhardt og Ringhof.1997.

25.Døden og dødsprocessen.Jes Bertelsen.Vækstcenteret,ISBN 87-89449-00-3 1995

26.Kunsten at dø.Religiøse traditioner og åndelig humanisme ansigt til ansigt med døden i dag.

      Marie de Hennezel og Jean-Yves Leloup,Munkgaard,2001

FORENING FOR PALLIATIV INDSATS

 

" Alle religioner,primitive såvel som højtstående,afspejler en bevidst stillingtagen til døden,som de inkorporerer i et samlet syn på livet og dets mening.For den tyske kulturfilosof Spengeler betyder denne fordybelse i døden slet og ret fødslen af den menneskelige bevidsthed og af al menneskelig religion og kultur"(J.Fabricius)

Håbet i Døden(Christine Longaker)

Livets sidste fase-set fra en hospitallæges synsvinkel
At leve med døden-sorg og trøst
"Mærkværdige ting er blevet gjort i religionens navn.Der er blevet ført krige som religionerne vart ansvarlige for;mennesker er blevet torteret,brændt,tilintetgjort;thi troen var vigtigere end sandheden,trossætningen af større betydning end den direkte sansning.Når troen får altoverskyggende betydning,er man villig til at ofre hvadsomhelst for den;om den pågældende tro er virkelig eller den er ganske værdiløs,betyder ingenting når blot den skænker trøst,tryghed,en fornemmelse af noget stedsevarende."(Krisnamurti)
Religion

"Religionerne er det enste område af den moderne kultur,dertematiserer forholdet mellem det bevidste og det ikke-bevidste og gør det eksplicit.Det er et gennemgående træk ved mange religioner,at de taler om en indre guddom i mennesket og om guddommelig intervention;altså en redegørelse for alt det ved personen,som bevidstheden ikke kan redegøre for. Man kan derfor betragte religioner som kollektive kulturelle erfaringer med omgangen med den ikke-bevidste side af det at være menneske.Religion handler,uanset hvor ateistisk indstillet man er,om virkelighed.Ikke nødvendigvis fordi det guddommelige er virkeligt,men fordi der er noget hinsides bevidstheden,som den ikke kan redegøre for,men alligevel er resultatet af"(Tor Nørretranders,Verden Vokser)

 

Danske Bibelselskab


I disse år konfronteres
vi med andre religioner som aldrig før. 
De kommer ikke mindst ind på livet af os via indvandrere og flygtninge, som har andre normer og værdier end os danskere. Det tvinger os ind i en dialog med vor egen tro og religiøse baggrund i en kristen kultur. Vi har brug for at grave ned til vore egne rødder og undersøge dem nærmere - ikke mindst for bedre at kunne spejle os i de nye danskeres kulturelle fundament og levevis - hvor religionen ofte spiller en langt større rolle end hos os. Men vi har også brug for at vide noget om disse andre religioner for bedre at kunne forstå baggrunden for anderledes tankegange.

Dertil kommer, at nye religiøse bevægelser og alternative behandlingsformer (der ofte har en religiøs baggrund) myldrer frem alle vegne. Vurdering af og stillingtagen til disse fænomener kræver indsigt og viden

 

Lad mennesket opleve Gud i deres eget væsen og i naturen.

GUD ER og kan ikke begrænses af menneskenes forestillinger.

Om bøn

v5  Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v6  Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

v7  Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. v8  Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

Fadervor


      Vor Fader, du som er i himlene!
      Helliget blive dit navn,
       v10  komme dit rige,
      ske din vilje
      som i himlen således også på jorden;
       v11  giv os i dag vort daglige brød,
       v12  og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
       v13  og led os ikke ind i fristelse,
      men fri os fra det onde.
       For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

 

THOMASevangeliet

 
 

I vores samfund er Døden fornægtet og bortvist fra vores dagligliv. Selve ordet er unævneligt eller omskrives til mere "skånsomme" udtryk som at "sove ind" eller "gå over". Vi er blevet så gode til at skjule såvel Døden som dens slægtninge Aldring, Forfald og Nedbrydning at mange mennesker er både uforberedte og rædselsslagne når en af vores nærmeste eller vi selv står over for døden; - uden formåen til at gøre og sige det, der kan lindre og forløse. 

Vores tid og kultur er enestående i denne henseende. I næsten alle traditionelle samfund er holdningen til døden en anden. Døden og dødsforløbet er en synlig del af det daglige liv, og ved problemer kan der hentes hjælp og vejledning af erfarne fagfolk, meget at ligne med jordmødre ved fødsler. (Annette Høst)

Den nødvendige smerte
Sorg og krise(netdoktor)
Mystik repræsenterer det personlige møde med eller oplevelsen af det åndelige. Det står med andre ord for en indre erfaring af det som en del kalder Gud, og andre kalder en intelligens eller kraft.

For filosoffen og mystikeren er det vigtigt at betragte alt eksisterende som en integreret helhed, hvor naturens og universets love gælder på såvel materielle og åndelige områder, og hvor mennesket er en syntese eller et spejlbillede af kosmos. Ingenting er overnaturligt, kun hinsides vor nuværende viden og forståelse. Som et spejlbillede af det kosmiske er det eneste sted hvor vi kan finde svarene på livets mysterier i os selv. Kærlighed til visdom – filosofi – er nøglen til de mystiske erfaringer som åbner dørene ind til vort indre – ind til vor sjæls skatkamre.

Som Platon engang sagde: "Det at søge og lære er i sig selv intet andet end en erindring." Ved at søge inde i os selv kommer vi derfor i kontakt med en visdom som har befundet sig dér latent lige fra begyndelsen. Vor opgave er at huske det vi altid har vidst.

Albert Einstein udtrykte det således:
Den smukkeste og dybeste følelse vi kan opleve er fornemmelsen af det mystiske. Det er grobunden for al sand videnskab. Den som er fremmed for denne følelse, den som ikke længere kan forundres og forstumme af ydmyghed, er så godt som død. At vide at det som er uigennemtrængeligt for os i virkeligheden eksisterer og manifesterer sig som den højeste visdom og den mest strålende skønhed som vort begrænsede sind alene kan opfatte i sin mest primitive form – denne kundskab, denne følelse udgør kernen i al sand åndelighed. Den kosmiske, åndelige oplevelse er den ædleste og stærkeste drivkraft i den videnskabelige forskning.
 
Kabbalah
Deprak Chopra
1.Helbredelsens grunde.Alternativ medicin i nyt videnskabeligt lys.Wilhelm Schjelderup.Munksgaard.1991
2.Livets videnskab.Deprak Chopra.Gyldendal 1989
3.Liv uden grænser.Deepak Chopra.Borgen.1991.
4.Sjælevenner.Thomas Moore.Borgen.1994.
5.Tag vare på sjælen.Thomas Moore.Borgen.1995.
6.Sjælens Bog.Red. R.Carlsson og NBenjamin Shield.Bogan.1995.
7.Shamanens Vej.Michael Harner.Bogan.1990.
8.Sjamanen.En rituel indvielse.Arthur Sørensen.Borgen 1988.
9.Shamanismens hemmeligheder.Jose og Lena S.Stevens.Schønberg.1991.
10.Shamanisme.Principper og funktion.Leo Rutherford.Borgen.1997.
11.Soul Retrieval.Mending the fragmented self.Sandra Ingerman.Harper San Francisco.1991.,
12.Alchemy.Johannes Fabricius.The Aquarian Press,1989.(Tidl.Rosenkilde og Bagger,København,1976)
13.Grene på samme træ-om religionernes fælles udspring.Roland Peterson.Sankt Ansgars Forlag
Esoterisme-vesterlig
 
Gnostiske tekster
Link alkymitekster på nettet
Alkymister er middelalderen og renæssancens kemikere. Ikke alene kemikere, men magikere, mystikere, og kvaksalvere. Der var ikke så skarpe skel mellem præsten, videnskabsmanden og lægen dengang. I dag så ser man tilbage på renæssancens kemi og lægekunst med en blanding af mistro og rædsel. Tænk at folk spiste kviksølv og ædelstene. Tænk at folk troede, at de kunne lave guld. De var lidt dumme dengang, og heldigvis kan man så trøste sig med, at vi er meget klogere og ved bedre nu. Derfor kan det synes, at alkymisternes projekt er dømt til at mislykkes på forhånd. For hvordan kan man tro, at det er muligt at skabe guld, eller livs eliksir i det moderne verden? Nu ved vi, at det ikke kan lade sig gøre!
Men det er et spørgsmål, om ikke alkymisterne alligevel får det sidste grin. For samtidig med, at deres projekt var en vild sammenblanding af alle mulige forskellige emner og områder, så havde alkymisterne et dybere formål med deres arbejde, nemlig at de selv skulle forvandles. Både fysisk og psykisk. De havde et helhedssyn på mennesket, der i høj grad mangler i dag. Det kan godt være, de som Descartes greb til lidt hurtige konklusioner om betydningen af deres videnskab. Descartes mente, at med hans løsning af sjæl/legeme problematikken, så ville han kunne leve evigt. Så døde han af en forkølelse i Stockholm. Men det at en udvikling i det ydre verden - nemlig de kemiske eksperimenter, svarer til en udvikling på det personlige plan, det er et perspektiv, der er meget nyttigt at have med sig, når man tænker på formålet med at lære kemi, matematik og fysik i gymnasiet.

Hvad er det så for en udvikling, som alkymisterne mente, at der skete med dem selv? Det er måske nærliggende at gå alkymiens fader: Hermes Tristmegistus. Hermes Tristmegistus siges at være forfatter til en række skrifter, der kaldes det hermetiske korpus, eller Corpus Hermeticum. Det består i omkring 40 uddrag og fragmenter samlet i år 500 e.v.t., udgivet i John fra Stobis antologi, Anthologium . En række af disse skrifter omhandler alkymi, og en af disse tekster har haft meget stor indflydelse blandt alkymister dengang og i renæssancen, nemlig et værk, der hedder smaragdtabellen.

Smaragdtabellen
Det er sandhed uden løgn, sikkert og efterviseligt, at det der er nede ligner det der er oppe, og det der er oppe ligner det der er nede, for at udføre miraklerne af det ene. Og således, som alting har været, og kommer fra det ene gennem meditation over det ene; så dannes alting fra dette ene gennem det enes bearbejdning. Solen er dets fader, og månen dets moder. Vinden har båret det i sin bug, og jorden har været amme. Faderen til hele verdens fuldkommenhed (Telesmus) er her. Kraften er fuldstændig hvis det bliver til jord. Du skal skille jord fra ild, det fine fra det grove, og gøre det blidt med stor behændighed. Det stiger fra jorden op til himmelen, og daler igen ned til jorden, og modtager kraften fra både det, der er overlegent og det der er underlegent. Gennem dette skal du have al verdens ære. Og derved skal alt dunkelt flygte fra dig. Og dette vil have styrken af al styrke, for det skal besejre alt subtilt og gennemtrænge alt solidt. Sådan er verden skabt. Fra dette er der, og der vil også komme agtværdige bearbejdninger, og redskaberne er her. Og i denne forbindelse kaldes jeg Hermes Trismegistus, idet jeg har tre dele af al verdens filosofi. Det er færdigt, det som jeg har fortalt om solens værk.

Som man kan se er sandheden skildret i mystiske og metaforiske vendinger, og tabellen angiver ikke præcist hvad man skal gøre for at finde guldet. Men i teksten ligger der nogle grundprincipper, der gælder for hele den hermetiske og alymistiske tradition. Første sætning, at det der er nede, ligner det er oppe, skal forstås således, at mikrokosmos svarer til makrokosmos. At det som findes i mennesket ligner det som er udenom mennesket. At det indre og det ydre er lig hinanden. To af alkymisternes traditionelle symboler viser dette princip, stjernen, der består af 2 trekanter, og symbolet for guld, en ring med en prik i.


Teorien bliver taget op af en lang række alkymister og filosoffer. Blandt andet
Baigent, Michael og Leigh, Richard: The Elixir and the Stone, Viking 1997, s. 22
Oversat fra engelsk: The Emerald Table, som gengivet i Stanislas Klossowski de Rola: Alchemy, The Secret Art, Thames and Hudson 1973, s. 15

 
Shamanisme
Michael Harner-shamanisme
Hvad er shamanisme?
Shamanisme er en urgammel spirituel tradition og magisk håndværk, brugt verden over til helbredelse, problemløsning og til at opretholde balancen mellem mennesker og natur. Også i Norden findes spor efter en shamanistisk tradition, så shamanisme er ikke noget, der kun findes hos indianere og eksotiske folkeslag, som mange tror. Shamanismens grundlæggende træk findes verden over, og vi mennesker har alle evnen til at praktisere shamanisme

"Så i de mørkeste øjeblikke af dit liv, skal du altid huske, at solen atter vil skinne igennem til en god dag, et godt liv. Ligegyldigt hvad dit potentiale er, så kan du nå det".

Citat af Bear Heart fra bogen

"Vinden er min moder".

Forlaget Aschehoug

 

 
 
 
"Der skal ikke herske tvivl om, at vores tanker og følelser kan have betydning for vores psykiske sundhed og fysiske tilstand. Men at fortælle folk, at de er stort set eneansvarlige for deres helbred, livskvalitet og succes her i livet, har intet som helst med videnskab at gøre. Det er "falske profeter", der sammenblander og forveksler tro og løftede moralske pegefingre med videnskab." Citat: Zachariae.

 

Humanistisk Psykologi
Psykologiens moderne gennembrud

Indholdet i psykologi (græsk "læren om sjælelivet") og psykiatrien (græsk "læren om sjælelivets sygdomme") har som sådan været kendt som vidensfelt siden Oldtiden, uden dog at optræde som selvstændige fag. Dengang hørte menneskets sjælelige emner ind under teologien og filosofien - og menneskets fysiske emner hørte ind under medicinkunsten og naturvidenskaberne. Som resultat af en række kulturelle og idéhistoriske faktorer i Centraleuropa (særligt Østrig og Tyskland) opstod den moderne psykologi for godt hundrede år siden som selvstændigt studieområde. Da humanistisk psykologi tog form - som selvstændig skoledannelse inden for psykologiens videnskab - i slutningen af 1950"erne, gjorde den krav på at være the Third Force, altså den moderne psykologis tredie vej. For at forstå denne trediehed nærmere, vil jeg først kort skitsere de to veje (eller paradigmer), som humanistisk psykologi definerer sig i forhold til.

Psykologiens første paradigme

Dette er adfærdspsykologien, dvs. videnskaben om adfærd, også kaldt behaviorisme. Den har sine rødder i positivismen (grundlagt i Frankrig af Auguste Comte i 1840"erne), britiske empirikere samt refleksologien (der blev udformet af den russiske fysiolog Ivan Pavlov), altså alle metoder som anvendtes og stadig anvendes i naturvidenskaberne. Den amerikanske psykolog John B. Watson var den første, der i en artikel 1913 kaldte sig selv behaviorist. En anden kendt behaviorist er B.F. Skinner. Hvad der har givet navn til deres paradigme er netop, at de studerer adfærd - dog ikke for at kunne forklare dens formål, men for at kunne forstå dens årsag. Derfor "måler" de adfærd ud fra dens iagttagelige handlingsmæssige manifestationer og resultater. Adfærdsforskerne tager afsæt i, at menneskelig adfærd alene skabes af ydre omstændigheder. Al adfærd skyldes indlæring udefra, mener de. Med en nutidig lignelse kan man sige, at behavioristerne mener, at et menneske kun kan reproducere adfærd, som på forhånd er "programmeret" eller indkodet på dets "harddisk". Ord som stimuli, respons og læreprocesser betegner vigtige grundbegreber i behaviorismen.

Psykologiens andet paradigme

Psykoanalysen grundlagdes omkring år 1900 af lægen Sigmund Freud (1856-1939) og dreves i cirkler omkring ham blandt intellektuelle jødiske immigranter i Wien. Freud mente, at mennesket har en "ubevidst" dimension i sig, hvori dets biologiske og seksuelle drifter bor. Det Ubevidstes indflydelse menes at kunne iagttages, når dets virkning krydser virkelighedstærsklen. Freud beskrev indgående, hvorledes en neurose kan opstå, hvis der er konflikt mellem et menneskes realitetssans (eller moral) og ubevidste driftsønsker. Nøglebegreber som Ødipus-kompleks, Overjeg og penis-misundelse stammer fra Freuds teorier.

En hjørnesten heri er drømmetydning, som er en metode, hvorigennem psykoanalytikere får adgang til at udforske og arbejde med et menneskes dybtliggende, ubevidste dynamik. Psykoanalysen er imidlertid meget mere end dette, og hver generation efter Freud har modificeret temaer inden for psykodynamiske og dybdepsykologiske felter, f.eks. Melanie Klein, Erik Erikson og Erich Fromm. Oprindeligt var også Wilhelm Reich og Carl Gustav Jung tilknyttede den psykoanalytiske bevægelse (IPA), men brød hermed for at grundlægge deres egne respektive skoler.

Den humanistiske psykologi er det tredie paradigme

Humanistisk psykologi opstod som en reaktion imod teoretisk materialisme (psykoanalysen) og mekanisk darwinisme (behaviorismen), som begge i realiteten risikerer at psykologisere og tingsliggøre mennesket - men mennesket er ikke et objekt, der kan eller bør udforskes eksperimentielt ligesom et dyr eller en ting. Behaviorismen er delvis blevet til gennem naturvidenskabelige laboratorieforsøg med rotter (f.eks. den såkaldte Skinner-box), mens psykoanalysen bl.a. er blevet til ud fra et lægeligt studium af abnormiteter i sjælelivet. De to foregående to paradigmer har, isoleret set, udfundet resultater og metoder, som endnu i dag er særdeles interessante og brugbare. Ikke desto mindre begyndte i 1960"erne en række amerikanske psykologer at føle en væsentlig mangel ved dem, fordi ingen af de to tager udgangspunkt i dette særlige menneskelige, at mennesket også er ånd. Derfor udvider humanistisk psykologi på væsentlige punkter behaviorismens og psykoanalysnes fokus.

Humanistisk psykologi inkluderer resultater og metoder fra filosofi og teologi, herunder hermeneutik ("forståelseslære") som tager udgangspunkt i det enkelte menneskes særlige livsverden og altså søger at forstå det individuelle menneske, snarere end at forklare det eller forudbestemme dets reaktioner. For at forstå og beskrive mennesket kan man ikke blot reducere det til psykologiske mekanismer (psykoanalysen), ejheller blot biologiske eller kemiske processer, eller ydre indlæringsmæssige, sociologiske eller samfunds økonomiske betingelser (behaviorismen). Nej, det er snarere en helhed af mange faktor
Ovennævnte er citeret fra Flemming Ravn Neft,Århus.Se hans hjemmeside.
Fl.Ravn Neft
En af dem, der har haft størst betydning for udbredelsen af det integrale synspunkt er filosoffen, forskeren og forfatteren Ken Wilber.


Hans meget klare og sammenhængende beskrivelse af den integrale vision omfatter fysik, kemi, biologi, neurologi, psykologi, sociologi, økologi, filosofi og teologi (bl.a.). Selvom han igennem de sidste 20 år har skrevet et væld af bøger og artikler, er det først for nylig en af bøgerne er blevet oversat. Det drejer sig om "A Brief History of Everything" , der har fået den danske titel "Gud, livet, universet og alt muligt andet". Den giver et bredt og let tilgængeligt rids af Wilbers tanker og er en absolut anbefalelsesværdig introduktion til et integralt verdensbillede.

SE mere-også om WILBERS teorier på

KENSHO

 

 


 

Assisi

 

[Startside] [Filosofi] [Kroppen] [Lidelse og sorg] [Litteratur] [Myte,psykologi og død] [Faglige nyheder] [Forsoning og fred] [Samfundsudvikling] [Stressrelateret sygdom] [Lokale aktiviteter] [Faglige links til læger] [Tro og viden] [Kunst] [Psykiatri og psykologi] [Flygtninge] [Altet]