Fornuft er een form for tænkning.Fornuft har noget med at gøre med at finde ud af sin eksistens`grund og universets fundamentale opbygning.At tænke er ikke nødvendigvis ensbetydende med,at man bruger sin fornuft.(J.Campbell)

MIRCEA Eliade

Nishida Kitaro

SRI AUROBINDO

"Hvis en religion ikke er universel,

kan den ikke være evig!"

Sri Aurobindo

"I sit inderste væsen er kunst intet mindre end den guddommelige manifestations aspekt af skønhed" - Sri Aurobindo

"Kunstneren træder i intim forbindelse med de indre verdener" - Moderen

Martinus

"Jeg så, at jeg var et udødeligt væsen, og at alle andre væsener i tilværelsen var evige realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig kæde af tidligere oplevede liv bag sig, og at vi alle var udviklet fra lave, primitive former for tilværelse til vort nuværende stadium. Jeg så, at dette kun var et midlertidigt led i denne udviklingsskala, og at vi således var på vej fremad mod gigantisk høje former for tilværelsesplaner i det fjerne. Jeg så, at verdensaltet var udgørende et eneste stort levende væsen, i hvilket alle andre væsener hver især var organer, og at vi alle ö mennesker, dyr, planter og mineraler ö udgjorde en familie og billedligt set var af samme kød og blod. Jeg så lysende funklende verdener med uanede menneskeheder, en menneskehed med en moral og idealisme, der i guddommelig udfoldelse og harmoni med loven for tilværelse og i forhold til den alment gældende jordiske moral var at ligne med oasen i forhold til ørkenen. ("Livets Bog 3", Borgens Forlag s.2).

Jesus

Hvad skal vi sammenligne Guds Rige med, eller hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er som et sennepsfrø. Når det lægges i jorden er det mindre end alt andet frø på Jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end de andre urter og får store grene, så Himlens fugle kan bygge rede i dets skygge. (Mk. 4,30-32).

Hans disciple sagde til ham: "Hvornår vil riget komme?"

"Det vil ikke komme efter forventning. De skal ikke sige: "Se her!" eller: "Se der!" Men faderens rige er spredt over jorden, og mennesker ser det ikke." (fra Thomas Evangeliet)

Sri Aurobindo

Menneskets mål er i sjæl og krop at blive en kanal for en guddommelig handlen, der frit strømmer ud over verden.

Ramakrisna

"Mennesket kan intet eje, men kun have til låns. Mennesket er intet, men den, der virker igennem det, er alt. Mennesket kan intet gøre af sig selv, men for Gud er alt muligt." Denne forståelse går så dybt, at selve fornemmelsen af "jeg" og "mit" er et resultat af uvidenhed, men at sige: "Gud, du er den, der handler og alt dette tilhører dig," er tegn på viden.

Bhagavadgita

Det er kun din ret at arbejde, aldrig at kræve frugterne deraf. Lad ikke handlingernes frugter være dit motiv og vær heller ikke bundet til ikke-handling.

Ken Wilber

Meditation:

"Meditation er ikke at følge noget system,det er ikke en stadig gentagelse og efterligning.Meditation er ikke koncentration.Meditation må følge enhver tanke og enhver følelse,aldrig sige at den er rigtig eller forkert,men blot iagttage den og bevæge sig med den.Når De således iagttager,begynder De at forstå tankens og følelsens hele bevægelse.Og af denne klarhed opstår stilheden.En stilhed,der er stykket sammen af tanken,er ensbetydende med stagnation,for den er død,men den stilhed,som kommer,når tanken har forstået sin egen oprindelse,sit eget væsen,forstået,at ingen tanke er fri,men altid gammel-denne stilhed er meditation."(Krisnamurti)

Du har forandret dine ideer, du har forandret dine tanker, men tanken er altid betinget. Hvad enten det er en tanke, som opstår hos Jesus, Buddha eller almindelige mennesker, er det stadig en tanke, og på den måde kan den ene tanke opstå som modsætning til en anden tanke, og når der er en modsætning, altså en konflikt mellem to tanker, er resultatet blot en ændret udgave af den samme tankes forløb. Med andre ord, forandringen er stadig på tankens område, og en forandring på tankens område er overhovedet ikke nogen forandring. Een ide eller eet tankesæt er blot blevet erstattet af et andet. Når man forstår hele denne proces, er det så muligt at forlade tanken og skabe en forvandling uden for tankens område? Hele bevidstheden er jo, hvad enten den bygger på fortid, nutid eller fremtid inden for tankens område, og ingen forandring inden for det område, som afstikker sindets grænser, er nogen virkelig forandring. En gennemgribende forandring kan kun finde sted uden for tankens område, ikke indenfor, og sindet kan kun forlade området når det ser afgrænsningerne, områdets grænselinier, og indser at en forandring inden for dette område overhovedet ikke er nogen forandring. Det er sand meditation.

J. Krishnamurti

Gurdjieff

Har  man først indset,at noget ikke er og negeret dette ikke-noget,indtræder det,som  er.

Personligt oplever jeg,at sundhedsvæsenet har et åndeligt underskud,og problemet er blandt andet,at lægerne i årevis har været så fikserede på,at de arbejder lægevidenskabligt,så man ikke længere taler om lægekunst,men alene om videnskab.Selvfølgelig skal læger lære videnskab,men i mødet med den konkrete patient,skal de jo udøve lægekunst,som også har en sjælelig og åndelig dimension.

Preben Grønkær

"Hvis energien i de store metafysiske spørgsmål struktureres dualt i svar besvares de ikke i grunden.Hvis energien i spørgsmålet derimod vendes  indefter i spørgeren,i åben ikke-forståen,besvares spørgsmålet i grunden,i kilden.

Den eneste mulige virkning dzoghenpraksis kan have i vores almindelige fællesmenneskelige omgang er:medfølende opmærksomhed og medfølende handlinger.Hvis en praksis,der hævder at åbne de indre planer,ikke afsætter medfølelse og de af medfølelsen flydende handlinger,så er den ikke ægte dobbeltrettethed,endsige dzogchen."(Jes Bertelsen) 

Samtale med Jes Bertelsen

Peter Russell(audio)

Hjertebøn og ikonmystik(J.Bertelsen)

ATHOS

ATHOS 2

IKONMALING

   Den Lutringsproces, der foregaar i Middelalderen med Dogmerne, ligner ganske Udvælgelsens Proces i Naturen, som Darwin har skildret den. Det er en Proces, hvorefter de stærkeste Dogmer, det vil sige de, der har mest Værdi for Livsførelsen, trænger sig frem og overskygger de andre. Dogmer, der efter Systemet skulde være de vigtigste, men som mangler opbyggelig Værdi, som for Eksempel Skabelsesdogmet, gaar efterhaanden ud af Spillet. De træder i Skyggen, eller de fortolkes saa smaat.
   Det er de Dogmer, der kan opfattes som Billeder paa Livets Kamp, paa Sjælens egen Erfaring, som drages frem.
   Thi man kan lære udenad, hvilken Religion det skal være; men alt, hvad der er Religion i dybeste Forstand, alt, hvad der ernærer og opbygger, det skaber eller genskaber Sjælen ud af sig selv. Den Verdenskamp, som spilles i Mytologien, faar kun Værdi for Mennesket ved at blive Symbol paa Kampen i Menneskets Sind. Den Gud, der drømmes om i den højeste Himmel, er et Symbol paa det højeste i Sjælen, og Ahriman, der fejder med den gode Gud, er et Billede paa det laveste.
   Denne Sandhed, som er Kærnepunktet i en ædru Opfattelse af Religionen, skylder vi just Mystikerne. De har selv udtalt den i al Uskyldighed uden at kende Konsekvenserne. Deres Gud er ikke længer Kirkens Gud, skønt de tror dette. Han er ikke længer i Empyriet uden for de otte Himle, han er i Mennesket, han er i Virkeligheden Mennesket selv. »Jeg er i Menneskets Indre og lærer i det Indre«, siger Mystikernes Gud.
   I Menneskets Indre er alt, hvad han i sin barnlige Fantasi drømmer om mellem Stjernerne. Der er Godheden, Kærligheden, Visdommen, Retfærdigheden.
   Uden Guden i os kunde det ikke nytte noget, om der var nok saa ophøjet en Gud mellem Stjernerne, og med Guden i os er Opgaven stillet os, selv om der ingen Gud var mellem Stjernerne.
   Thi ingen har set eller hørt den Gud, som Dogmet taler om. Mennesket kan ikke række uden for sig selv. Saa snart en Gud taler, beder og befaler i ham, saa kan det ikke være andet end Guden i ham selv.
   I Sjælen selv er den højeste, moralske Myndighed, Højesteret over al menneskelig Autoritet. Dette er Grundtonen i Mystikken, og det er styrkende at klargøre sig denne Tanke for den, som lever i den moderne Statsmoral eller offentlige Menings Moral.
   Det er den ubetingede Lov i os selv, det ophøjede og hellige: Du skal! som de gamle har erfaret i sig selv, og de har vist deres Lydighed og Ærefrygt imod Pligtbudet ved at kalde det ved det højeste Ord, de havde, Ordet Gud. (DALGAS)
 

"Tænk over den overdrevne vægt vi lægger på materiel vinding.Vi er tilbøjelige til at formode at dette alene kan forsyne os med al den tilfredsstillelse vi har brug for.Men den tilfredsstillelse det kan yde,vil i sagens natur være begrænset til de fysiske sansers niveau.Hvis det virkelig forholdt sig således at vi mennesker ikke var anderledes end dyr,ville det være udmærket.Men når vi tager i betragtning,hvor kompleks en art vi tilhører-i særdeles den kendsgerning at vi ikke blot oplever tanker og følelser,vi er også i besiddelse af forestillingsevne og kritisk sans-er det åbenlyst at vi har andre behov end de rent sanselige.Den hyppige forekomst af angst,stress,tvivl,forvirring,uvished og depression blandt mennesker hvis basale behov er tilfredsstillet,er et tydeligt tegn på dette.Vores problemer,både dem vi oplever udadtil,såsom krige,kriminalitet og vold og dem vi oplever internt som følelsesmæssig og psykologisk lidelse,vil først blive løst,når vi har gjort noget ved denne tilgrundliggende forsømmelse af vores indre dimension.---Faktisk mener jeg at det er vigtigt at skelne mellem religion og spiritualitet.Religion har efter min mening at gør med tro på forskellige traditioners krav på at ligge inde med vejen til menneskehedens frelse-bl.a. igennem accept af en eller anden form for metafysisk eller overnaturlig virkelighed,heriblandt måske en ide´ om himlen eller nirvana.Forbundet hermed er religiøse læresætninger eller dogmer,ritualer,bønner etc,Spiritualitet handler for mig at se om de kvaliteter hos menneskeånden-såsom kærlighed og medfølelse,tålmodighed,tolerance,tilfredshed,ansvarsfølelse,en fornemmelse af harmoni-som bringer lykke både til een selv og til andre.---Der er ingen grund til at individer ikke skulle udvikle dem,endog i høj grad,uden tilknytning til noget religiøst eller metafysisk trossystem.Der er derfor jeg undertiden siger at vi måske i virkeligheden kan klare os uden religion.Hvad vi derimod ikke kan klare os uden,er disse grundlæggende åndelige kvaliteter....Når jeg gør mig til fortaler for en åndelig revolution,er det således ikke en religiøs revolution,jeg mener.Jeg hentyder heller ikke til en måde at leve på,der på nogen måde er verdensfjern,og da slet ikke noget magisk eller mystisk.Det er snarere en opfordring til en radikal nyorientering væk fra vores vanemæssige egeninteresse med omsorg for det bredere fællesskab af levende væsener vi er forbundet med og for adfærd der tager højde for andres interesser foruden vores egne"

  Dalai Lama(Tanker for det nye årtusinde,2001)

The Six Vajra Verses

Although apparent phenomena

manifest as diversity

yet this diversity in non-dual,

and of all the multiplicity

of individual things that exist

none can be confined in a limited concept.

Staying free from the trap of any attempt

to say "it's like this", or "like that",

it becomes clear that all manifested forms are

aspects of the infinte formless,

and, indivisible from it,

are self-perfected.

Seeing that everything is self-perfected

from the very beginning,

the disease of striving for any achievement

is surrendedered,

and just remaining in the natural state

as it is,

the presence of no-dual contemplation

continuously spontaneously arises.

  "Lyset forbliver,hvad det er,samtidig med at det lader det uendelige have del i sig;det er forødelse uden svind.Lys skaber rum,distance,mulighed for at man kan orientere sig,angstløs skuen,en gave der ikke stiller krav,oplysning som formår at betvinge uden tvang" (Hans Blumenberg)

Om Bob Moore

Biosyntese

The blend between the heart and the head represents an expression of the soul.
 

Drømmetydning

Apokalyptiske tankeverdener bliver mulige,når den eksisterende verden opfattes som blottet for eksistensberettigelse.Hvor mennesker føler sig lukket ude,nedværdigede og fortvivlede.Sådanne tanker bliver mulige i kølvandet på sociale og politiske omvæltninger når en dyb følelse af fremmedhed over for den verden,som findes,bliver koblet sammen med en religiøs overbevisning om,at Gud har en ny verden parat-på ruinerne af den gamle.Der er gode grunde til selkritisk at granske vores egen vestlige,globalt dominerende tankeverden for bedre at forstå,hvad der kræves for at få aktuelle terroristers potentielle efterfølgere til at forstå,at vores verden også er deres-før de sprænger sig selv og verden i stykker(G.Rosenberg)

Terorismens mentale univers

Minggravene-KINA

"Gennem døden får viljen til livet ligesom en eklatant tilrettevisning.Den er en slags straf for at vi overhovedet er til,en straf for livsviljensegoisme.På denne smertelige måde,ved en voldelig indtrængen udefra,løses den knude en vellystig forplantningsakt knyttede,og vort individuelle væsen-denne kardinalfejltagelse-tilintetgøres.Vi er noget der aldrig burde have været,derfor ophører vi med at være.Egoismen består deri,at mennesket tror kun at eksistere i sin egen person,ikke i de andre.Men døden lærer os noget andet,den ophæver denne persons eksistens,så at menneskets væsen fremtidig kun kommer til at leve i andre individer."(Schopenhauer,Om døden og vort sande væsens uforgængelighed,Hasselbalch)

"Døden er uundgåelig,alle organismer må høre op.Men vi er bange for at slippe fortiden.Vi er fortiden,vi er tid,sorg og fortvivlelse,omend vi glimtvis opfatter skønheden,godhedens blomstring eller en dyb ømhed som noget flygigt,ikke noget blivende.Og fordi vi er bange for døden siger vi: "Skal jeg leve igen?"-hvilket vil sige at fortsætte kampen,konflikten,elendigheden,igen at eje ting,at ophobe erfaring.Overalt i Østen tror folk på reinkarnationen.Det man er,vil man gerne se reinkarneret,men det man er,er dette rod,denne forvirringdenne uorden.Og så indebærer reinkarnationn jo at man fødes til et nyt liv;derfor er det vigtigt hvad man gør NU, idag,og ikke i hvordan man vil leve når man fødes ind i den næste tilværelse-hvis en sådan findes.Skal man fødes igen,så er det væsentligt hvordan man lever i dag,for det er dagen i dag som lægger spirerne til skønhed eller sorg.Men de som tror så brændende på reinkarnationen,ved ikke hvordan de skal optræde;dersom deres adfærd betød noget for dem,ville de ikke være optaget af dagen imorgen,thi det gode er i den vågne iagttagelse af dagen idag.

  At dø hører med til det at leve.Man kan ikke elske uden at dø,dø fra alt hvad der ikke er kærlighed,dø fra alle idealer som er en projektion af ens egne ønsker,dø fra hele fortiden,fra erfaringen,så at man ved hvad kærlighed betyder og derfor hvad det vil sige at leve.At leve,at elske,at dø er således et og det samme,og det består i at leve helt og fuldt nu.Så er ens handlinger ikke selvmodsigende ,den medfører ikke smerte og sorg;der er liv,kærlighed,død,og i denne samlede bevægelse handling.Den handling er orden.Og lever man på denne måde-og det skal man,ikke kun en gang imellem,men hver eneste dag,eneste minut-da vil der være orden i samfundet,menneskene vil da være forenede,regeringsproblemer vl blive løst af datamaskiner,ikke af politikere med deres personlige ambitioner og deres begrænsende baggrund.At leve er således at elske og at dø."

(Krishnamurti)

Salmernes bog, 23.salme

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
v2  han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
v3  Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
v4  Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.

v5  Du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.

v6  Godhed og troskab følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.

Døden
og livet før

Forfatter: H.H. Dalai Lama
Oversætter: Klaus Gormsen
Tibets åndelige leder giver i denne bog åndelig støtte og gode råd om døden og det at dø, samt hvordan man lever sit liv uden angst for døden. Ifølge Dalai Lama er det af afgørende betydning at være opmærksom på døden - at reflektere over, at man ikke bliver for lang tid i dette liv. Hvis man ikke er opmærksom på døden, vil man ikke have nogen gavn af det specielle menneskeliv, man allerede har opnået.
Hæftet med flapper
ISBN: 87-90799-58-5
Sidetal:160
 

23.Overgangen.En opmuntrende lidelseshistorie.Philippe Labro.Borgen.1997

24.Håbet i Døden.En vejledning i følelsesmæssig og åndelig pleje af døende.Christine Longaker.Lindhardt og Ringhof.1997.

25.Døden og dødsprocessen.Jes Bertelsen.Vækstcenteret,ISBN 87-89449-00-3 1995

26.Kunsten at dø.Religiøse traditioner og åndelig humanisme ansigt til ansigt med døden i dag.

      Marie de Hennezel og Jean-Yves Leloup,Munkgaard,2001

FORENING FOR PALLIATIV INDSATS

Håbet i Døden(Christine Longaker)

"Religionerne er det enste område af den moderne kultur,dertematiserer forholdet mellem det bevidste og det ikke-bevidste og gør det eksplicit.Det er et gennemgående træk ved mange religioner,at de taler om en indre guddom i mennesket og om guddommelig intervention;altså en redegørelse for alt det ved personen,som bevidstheden ikke kan redegøre for. Man kan derfor betragte religioner som kollektive kulturelle erfaringer med omgangen med den ikke-bevidste side af det at være menneske.Religion handler,uanset hvor ateistisk indstillet man er,om virkelighed.Ikke nødvendigvis fordi det guddommelige er virkeligt,men fordi der er noget hinsides bevidstheden,som den ikke kan redegøre for,men alligevel er resultatet af"(Tor Nørretranders,Verden Vokser)

I disse år konfronteres vi med andre religioner som aldrig før. 
De kommer ikke mindst ind på livet af os via indvandrere og flygtninge, som har andre normer og værdier end os danskere. Det tvinger os ind i en dialog med vor egen tro og religiøse baggrund i en kristen kultur. Vi har brug for at grave ned til vore egne rødder og undersøge dem nærmere - ikke mindst for bedre at kunne spejle os i de nye danskeres kulturelle fundament og levevis - hvor religionen ofte spiller en langt større rolle end hos os. Men vi har også brug for at vide noget om disse andre religioner for bedre at kunne forstå baggrunden for anderledes tankegange.

Dertil kommer, at nye religiøse bevægelser og alternative behandlingsformer (der ofte har en religiøs baggrund) myldrer frem alle vegne. Vurdering af og stillingtagen til disse fænomener kræver indsigt og viden

Lad mennesket opleve Gud i deres eget væsen og i naturen.

GUD ER og kan ikke begrænses af menneskenes forestillinger.

Om bøn

v5  Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v6  Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

v7  Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. v8  Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

Fadervor

      Vor Fader, du som er i himlene!
      Helliget blive dit navn,
       v10  komme dit rige,
      ske din vilje
      som i himlen således også på jorden;
       v11  giv os i dag vort daglige brød,
       v12  og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
       v13  og led os ikke ind i fristelse,
      men fri os fra det onde.
       For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

THOMASevangeliet

I vores samfund er Døden fornægtet og bortvist fra vores dagligliv. Selve ordet er unævneligt eller omskrives til mere "skånsomme" udtryk som at "sove ind" eller "gå over". Vi er blevet så gode til at skjule såvel Døden som dens slægtninge Aldring, Forfald og Nedbrydning at mange mennesker er både uforberedte og rædselsslagne når en af vores nærmeste eller vi selv står over for døden; - uden formåen til at gøre og sige det, der kan lindre og forløse. 

Vores tid og kultur er enestående i denne henseende. I næsten alle traditionelle samfund er holdningen til døden en anden. Døden og dødsforløbet er en synlig del af det daglige liv, og ved problemer kan der hentes hjælp og vejledning af erfarne fagfolk, meget at ligne med jordmødre ved fødsler. (Annette Høst)

"Så i de mørkeste øjeblikke af dit liv, skal du altid huske, at solen atter vil skinne igennem til en god dag, et godt liv. Ligegyldigt hvad dit potentiale er, så kan du nå det".

Citat af Bear Heart fra bogen

"Vinden er min moder".

Forlaget Aschehoug